Job 13
1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
A cungkuem he ka mik loh a hmuh coeng. Te te Ka hna yaak tih a yakming coeng.
2 hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
Nangmih kah mingnah bangla kai khaw ka ming tih nangmih kai he nangmih lakah ka toem moenih.
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
Tedae kai tah Tlungthang taengah ka thui tih Pathen taengah ka ngaih bangla ka tluung lah sue.
4 mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
Tedae nangmih ah laithae kap tih nangmih boeih te mueirhol siboei ni.
5 Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
U long nim n'ngam sak lah sue? Na ngam uh lah vetih nangmih ham cueihnah la om mako.
6 Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
Kai kah toelthamnah hnatun dae lamtah ka hmuilai dongkah tuituknah he hnatung uh.
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Pathen yueng la dumlai na thui uh vetih amah yueng la vuelvaeknah na thui uh aya?
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
A maelhmai na then sak uh vetih Pathen yueng la na ho uh aya?
9 Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
Nangmih te n'khe vetih hlanghing taengkah omsaa bangla a taengah na omsaa uh koinih then aya?
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
Yinhnuk ah maelhmai na dan uh koinih a tluung ham khaw nangmih te ni n'tluung eh.
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
A boeimang loh nangmih te n'let sak tih amah kah birhihnah loh nangmih soah tla het mahpawt nim?
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
Nangmih poekkoepnah he hmaiphu dongkah banghui, nangmih kah amkhawn khaw amlai amkhawn banghui ni.
13 Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
Kai taengah hilphah uh lamtah ka cal mai akhaw kamah taengah mebang khaw thoeng mai saeh.
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
Balae tih ka saa te ka no dongla ka khueh vetih ka hinglu he ka kut neh ka pom eh.
15 se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
Kai n'rhaem mai cakhaw amah taengah ka ngaiuep mahpawt nim? Ka longpuei he a mikhmuh ah ka thui pueng ni.
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
He khaw kai hamla khangnah la om pai. Lailak tah a mikhmuh la kun mahpawh.
17 Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
Nangmih hna dongkah ka olthui neh ka olhoe he hnatun khaw hnatun mai dae.
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
Ka tang ni tila ka ming dongah laitloeknah ka tawn coeng he.
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
Kai aka ho te unim? Ka ngam mai laeh vetih ka pal mai mako.
20 Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
Kai taengah panit bueng saii boeh, na mikhmuh lamloh ka ying pawt ve.
21 Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
Na kut te kai dong lamloh lakhla sak lamtah na mueirhih neh kai n'let sak boeh.
22 Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Te phoeiah n'khue lamtah ka doo bitni. Ka thui saeh lamtah kai he n'thuung saeh.
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
Ka taengkah thaesainah neh tholhnah he meyet nim? Ka boekoeknah neh ka boirhaem lai kai n'tueng lah.
24 Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
Balae tih na maelhmai na thuh, kai he na taengkah thunkha bangla nan moeh mai.
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
Hawnlae a yawn nim na na sairhing vetih divawt rhae te na hloem eh?
26 at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
Kai taengah khahing te nan daek tih ka camoe thaesainah te kai nan pang sak.
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
Ka kho he hloong dongah nan buen tih ka caehlong boeih na ngaithuen. Ka kho dongkah khotang ham kha na vuel coeng.
28 Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
Te khaw keet bangla hmawn tih himbai bangla bungbo loh a caak.
