Job 12
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Na Hiob buaa sɛ,
2 Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!
“Ampa ara mone nnipa no, na mowu a na nyansa asa!
3 Ogsaa jeg har som I Forstand, staar ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
Nanso mewɔ adwene sɛ mo ara na monnsene me. Hwan na ɔnnim saa nneɛma yi nyinaa?
4 Til Latter for Venner er den, der raabte til Gud og fik Svar, den retfærdige er til Latter.
“Mayɛ aseredeɛ ama me nnamfonom, mefrɛɛ Onyankopɔn na ɔbuaeɛ. Mayɛ aseredeɛ tata, nanso metene, na me ho nni asɛm.
5 I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod staar fast, mens Fristen varer.
Nnipa a wɔn ho tɔ wɔn bu amanehunu animtiaa sɛdeɛ wɔbu wɔn a wɔn nan rewatiri no awieeɛ animtiaa.
6 I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Haand.
Wɔmmfa wɔn nsa nka akorɔmfoɔ ntomadan, na wɔn a wɔma Onyankopɔn bo fuo no wɔ banbɔ na Onyankopɔn bɔ deɛ ɔde ma wɔn ho ban.
7 Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,
“Bisa mmoa no, na wɔbɛkyerɛ wo anaasɛ ewiem nnomaa no, na wɔbɛka akyerɛ wo
8 se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!
anaasɛ kasa kyerɛ asase, na ɛbɛkyerɛ wo, anaasɛ ma ɛpo mu mpataa nka nkyerɛ wo.
9 Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENS Haand har skabt det;
Wɔn nyinaa mu hwan na ɔnnim sɛ Awurade nsa na ayɛ yei.
10 han holder alt levendes Sjæl i sin Haand, alt Menneskekødets Aand!
Ne nsam na abɔdeɛ nyinaa ahome wɔ ne adasamma nyinaa ahome.
11 Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?
Aso nsɔ nsɛm nnhwɛ, sɛdeɛ tɛkrɛma ka aduane hwɛ no anaa?
12 Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?
Wɔnnya nyansa mfiri mpanin nkyɛn, na ɛnyɛ ɔnyinkyerɛ na ɛde nteaseɛ ba anaa?
13 Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Raad og Indsigt.
“Nyansa ne tumi yɛ Onyankopɔn dea; afotuo ne nteaseɛ yɛ ne dea.
14 Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;
Deɛ ɔbubu guo no, obiara rentumi nsi; deɛ ɔde no to nneduadan mu no, obiara rentumi nyi no.
15 han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.
Sɛ ɔma osuo gyae tɔ a, asase no so yɛ wesee; sɛ ɔgyaa osutɔ mu a, ɛsɛe asase no.
16 Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.
Ahoɔden ne nkonimdie wɔ no osisifoɔ ne deɛ wɔsisi noɔ nso wɔ no.
17 Raadsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Taaber;
Ɔpa afotufoɔ ho ntoma ma wɔkɔ na ɔma atemmufoɔ yɛ nkwasea.
18 han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;
Ɔworɔ ahemfo nkyehoma na ɔde abɔsoɔ bɔ wɔn asene.
19 Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;
Ɔpa asɔfoɔ ho ntoma, na ɔtu nnipa a wɔn ase atim akyɛre gu.
20 han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;
Ɔka afotufoɔ a wɔgye wɔn die no kasaboa hyɛ, na ɔgye mpanimfoɔ nhunumu.
21 han udøser Haan over Fyrster og løser de stærkes Bælte;
Ɔde animguaseɛ gu atitire so na ɔtintim gye ahoɔdenfoɔ nsam akodeɛ.
22 han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,
Ɔda esum mu nneɛma a ahinta adi na ɔde esum kabii ba hann mu.
23 gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;
Ɔyɛ aman akɛseɛ, na ɔsɛe wɔn; ɔtrɛ aman mu, na ɔhwete wɔn mu.
24 han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;
Ɔgye ewiase akannifoɔ adwene firi wɔn nsam; na ɔma wɔkyinkyini asase wesee a ɛkwan nna soɔ so.
25 de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.
Wɔhwehwɛ wɔ esum mu a wɔnni kanea; na ɔma wɔtɔ ntintan sɛ asabofoɔ.
