Job 12

1 Saa tog Job til Orde og svarede:

Då svara Job og sagde:

2 Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!

«Ja visst, de er dei rette folk, og visdomen døyr ut med dykk.

3 Ogsaa jeg har som I Forstand, staar ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?

Men eg hev vit so vel som de; eg ei til atters stend for dykk; kven kjenner ikkje dette fyrr?

4 Til Latter for Venner er den, der raabte til Gud og fik Svar, den retfærdige er til Latter.

Til spott for venen min vert eg som bad til Gud og bønhøyrd vart. Til spott vert rettvis mann og ærleg.

5 I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod staar fast, mens Fristen varer.

Vanvyrd ulukka! tenkjer trygg mann, vanvyrdnad ventar deim som vinglar.

6 I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Haand.

Valdsmenn bur roleg i sitt tjeld; trygge er dei som tergar Gud, dei som hev Gud i neven sin.

7 Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,

Spør bølingen, han skal deg læra, og fugl i luft, han segja skal,

8 se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!

og tal til jordi, ho skal læra, og fisk i hav, skal melda deg:

9 Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENS Haand har skabt det;

Kven skynar ei på alt i hop, at Herrens hand hev skapa det?

10 han holder alt levendes Sjæl i sin Haand, alt Menneskekødets Aand!

Kvar livand’ sjæl han hev i handi og åndi åt kvart menneskje.

11 Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?

Vert ordi ei med øyra prøvde, som du med gomen maten smakar?

12 Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?

Hjå folk med gråe hår er visdom, og vit hjå deim som liver lenge.

13 Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Raad og Indsigt.

Hjå honom visdom er og kraft, hjå honom råd og dømekraft.

14 Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;

Når han riv ned, kven byggjer upp? Når han set fast, kven løyser ut?

15 han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.

Han stengjer vatnet, turkar det, slepper det, so det jordi øyder.

16 Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.

Hjå honom kraft og klokskap er; han eig båd’ vegvill og vill-leidar;

17 Raadsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Taaber;

rådsherrar fører han som fangar, og domarar han gjer til dårar.

18 han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;

Han løyser konge-styring upp, legg reip kring livet på deim sjølve.

19 Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;

Han fører prestar plundra burt og øyder ut eld’-gamle ætter.

20 han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;

Han mælet tek frå øvde talar og vitet frå dei gamle menn,

21 han udøser Haan over Fyrster og løser de stærkes Bælte;

og yver stormenn skam han øys og løyser beltet på dei sterke.

22 han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,

Han myrkret driv or holor ut og fører dimma fram i dagen.

23 gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;

Han aukar folk og tynar deim; han spreider folk og fører deim;

24 han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;

Han vitet tek frå jordheimsfyrstar og let veglaus heid deim vildra;

25 de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.

dei sviv i myrkret utan ljos, han let dei raga liksom drukne.