Job 12
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Respondens autem Iob, dixit:
2 Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!
Ergo vos estis soli homines, et vobiscum morietur sapientia?
3 Ogsaa jeg har som I Forstand, staar ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
Et mihi est cor sicut et vobis, nec inferior vestri sum: quis enim hæc, quæ nostis, ignorat?
4 Til Latter for Venner er den, der raabte til Gud og fik Svar, den retfærdige er til Latter.
Qui deridetur ab amico suo sicut ego, invocabit Deum, et exaudiet eum: deridetur enim iusti simplicitas.
5 I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod staar fast, mens Fristen varer.
Lampas contempta apud cogitationes divitum, parata ad tempus statutum.
6 I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Haand.
Abundant tabernacula prædonum, et audacter provocant Deum, cum ipse dederit omnia in manus eorum.
7 Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,
Nimirum interroga iumenta, et docebunt te: et volatilia cæli, et indicabunt tibi.
8 se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!
Loquere terræ, et respondebit tibi: et narrabunt pisces maris.
9 Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENS Haand har skabt det;
Quis ignorat quod omnia hæc manus Domini fecerit?
10 han holder alt levendes Sjæl i sin Haand, alt Menneskekødets Aand!
In cuius manu anima omnis viventis, et spiritus universæ carnis hominis.
11 Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?
Nonne auris verba diiudicat, et fauces comedentis, saporem?
12 Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?
In antiquis est sapientia, et in multo tempore prudentia.
13 Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Raad og Indsigt.
Apud ipsum est sapientia et fortitudo, ipse habet consilium et intelligentiam.
14 Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;
Si destruxerit, nemo est qui ædificet: si incluserit hominem, nullus est qui aperiat.
15 han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.
Si continuerit aquas, omnia siccabuntur: et si emiserit eas, subvertent terram.
16 Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.
Apud ipsum est fortitudo et sapientia: ipse novit et decipientem, et eum qui decipitur.
17 Raadsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Taaber;
Adducit consiliarios in stultum finem, et iudices in stuporem.
18 han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;
Balteum regum dissolvit, et præcingit fune renes eorum.
19 Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;
Ducit sacerdotes inglorios, et optimates supplantat:
20 han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;
Commutans labium veracium, et doctrinam senum auferens.
21 han udøser Haan over Fyrster og løser de stærkes Bælte;
Effundit despectionem super principes, eos, qui oppressi fuerant, relevans.
22 han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,
Qui revelat profunda de tenebris, et producit in lucem umbram mortis.
23 gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;
Qui multiplicat gentes et perdit eas, et subversas in integrum restituit.
24 han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;
Qui immutat cor principum populi terræ, et decipit eos ut frustra incedant per invium:
25 de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.
Palpabunt quasi in tenebris, et non in luce, et errare eos faciet quasi ebrios.
