Job 12
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Job prit la parole et dit:
2 Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!
On dirait, en vérité, que le genre humain c’est vous, Et qu’avec vous doit mourir la sagesse.
3 Ogsaa jeg har som I Forstand, staar ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
J’ai tout aussi bien que vous de l’intelligence, moi, Je ne vous suis point inférieur; Et qui ne sait les choses que vous dites?
4 Til Latter for Venner er den, der raabte til Gud og fik Svar, den retfærdige er til Latter.
Je suis pour mes amis un objet de raillerie, Quand j’implore le secours de Dieu; Le juste, l’innocent, un objet de raillerie!
5 I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod staar fast, mens Fristen varer.
Au malheur le mépris! C’est la devise des heureux; A celui dont le pied chancelle est réservé le mépris.
6 I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Haand.
Il y a paix sous la tente des pillards, Sécurité pour ceux qui offensent Dieu, Pour quiconque se fait un dieu de sa force.
7 Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,
Interroge les bêtes, elles t’instruiront, Les oiseaux du ciel, ils te l’apprendront;
8 se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!
Parle à la terre, elle t’instruira; Et les poissons de la mer te le raconteront.
9 Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENS Haand har skabt det;
Qui ne reconnaît chez eux la preuve Que la main de l’Éternel a fait toutes choses?
10 han holder alt levendes Sjæl i sin Haand, alt Menneskekødets Aand!
Il tient dans sa main l’âme de tout ce qui vit, Le souffle de toute chair d’homme.
11 Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?
L’oreille ne discerne-t-elle pas les paroles, Comme le palais savoure les aliments?
12 Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?
Dans les vieillards se trouve la sagesse, Et dans une longue vie l’intelligence.
13 Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Raad og Indsigt.
En Dieu résident la sagesse et la puissance. Le conseil et l’intelligence lui appartiennent.
14 Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;
Ce qu’il renverse ne sera point rebâti, Celui qu’il enferme ne sera point délivré.
15 han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.
Il retient les eaux et tout se dessèche; Il les lâche, et la terre en est dévastée.
16 Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.
Il possède la force et la prudence; Il maîtrise celui qui s’égare ou fait égarer les autres.
17 Raadsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Taaber;
Il emmène captifs les conseillers; Il trouble la raison des juges.
18 han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;
Il délie la ceinture des rois, Il met une corde autour de leurs reins.
19 Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;
Il emmène captifs les sacrificateurs; Il fait tomber les puissants.
20 han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;
Il ôte la parole à ceux qui ont de l’assurance; Il prive de jugement les vieillards.
21 han udøser Haan over Fyrster og løser de stærkes Bælte;
Il verse le mépris sur les grands; Il relâche la ceinture des forts.
22 han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,
Il met à découvert ce qui est caché dans les ténèbres, Il produit à la lumière l’ombre de la mort.
23 gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;
Il donne de l’accroissement aux nations, et il les anéantit; Il les étend au loin, et il les ramène dans leurs limites.
24 han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;
Il enlève l’intelligence aux chefs des peuples, Il les fait errer dans les déserts sans chemin;
25 de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.
Ils tâtonnent dans les ténèbres, et ne voient pas clair; Il les fait errer comme des gens ivres.
