< Job 12 >
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Eka Ayub nodwoko kama:
2 Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!
“Ayie ni un joma lich kendo angʼeyo ni ka utho to rieko bende nyalo tho kodu!
3 Ogsaa jeg har som I Forstand, staar ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
Kata kamano an bende an gi paro machal gi ma un-go; kik upar ni afuwo. Uparo ni en ngʼa ma ok ongʼeyo weche ma uwachogi?
4 Til Latter for Venner er den, der raabte til Gud og fik Svar, den retfærdige er til Latter.
“Asedoko gima inyiero e dier osiepena, kata obedo ni an ngʼama kare kendo maonge ketho; to chon an ema ne Nyasaye winjo ywakna kendo dwoka!
5 I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod staar fast, mens Fristen varer.
Kuom mano, joma onge gi thagruok chayo joma thagore, kendo podho mar joma thagore ok lichnigi.
6 I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Haand.
Hembe mag jomecho onge ngʼama monjo, kendo joma jaro Nyasaye winjo maber, mana ka joma otingʼo nyasachgi e lwetgi.
7 Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,
“To penj kata mana le kendo gibiro puonji, kata winy manie kor polo, to gibiro nyisi;
8 se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!
kata wuo gi piny, to obiro puonji, kata inyalo yiene rech manie i nam mondo gipuonji.
9 Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENS Haand har skabt det;
Mane kuom gigi duto mokia ni lwet Jehova Nyasaye ema osetimo ma?
10 han holder alt levendes Sjæl i sin Haand, alt Menneskekødets Aand!
Ngima gimoro amora mochwe ni e lwete kaachiel gi much dhano duto.
11 Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?
Donge it ema pimo kit weche mana kaka lep bende pimo mit chiemo?
12 Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?
Rieko donge yudore e dier joma osedak amingʼa? Koso dak amingʼa donge kelo winjo tiend weche maber?
13 Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Raad og Indsigt.
“Nyasaye e wuon rieko gi teko; ngʼado rieko gi winjo tiend weche gin mage.
14 Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;
Gima omuko mogoyo piny ok nyal ger kendo; kendo ngʼat motweyo ok nyal gony.
15 han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.
Ka omako pige to oro mako piny; to koweyogi thuolo to giketho piny.
16 Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.
En e wuon teko gi loch; joma iwuondo gi joma wuondo ji gin mage kargi duto.
17 Raadsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Taaber;
Omiyo jongʼad rieko bedo gi wichkuot kendo omiyo jongʼad bura doko joma ofuwo.
18 han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;
Ogolo oko osimbo ma ruodhi orwako kendo otweyo pien gugru e nungogi.
19 Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;
Omiyo jodolo bedo gi wichkuot kendo omiyo joma keregi osengirore podho.
20 han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;
Omiyo jongʼad rieko mogen dhogi lingʼ thi kendo ogolo kuom jodongo rieko mar ngʼeyo tiend weche mopondo.
21 han udøser Haan over Fyrster og løser de stærkes Bælte;
Ochayo ruodhi kendo omayo roteke gigegi mag lweny.
22 han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,
Ofwenyo gik matut mopondo ei mudho kendo okelo ler kuonde motimo mudho.
23 gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;
Omiyo ogendini bedo gi teko, to bangʼe oloyogi mi otiekgi.
24 han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;
Omiyo jotend piny bedo mofuwo; bangʼe to gibayo abaya ma girweny nono.
25 de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.
Gidangʼni ei mudho maonge ler; kendo omiyo gikwangʼ ka joma omer.”