Job 11
1 Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Andin Naamatliq Zofar jawaben mundaq dédi: —
2 Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
«Gep mundaq köp tursa, uni jawabsiz qaldurghili bolmas? Sözmen kishi özini aqlisa bolamdu?
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke faa Skam?
Séning sepseteliring köpchilikning aghzini tuwaqlisa bolamdu? Sen mazaq qilip sözligendin kéyin, héchkim bu ishni yüzüngge salmisunmu?
4 Du siger: »Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!«
Chünki sen: «Méning eqidilirim saptur, Men sen [Xudaning] aldida pakmen» — déding.
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
Ah, Tengri gep qilsidi! Aghzini échip séni eyiblisidi!
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
Shundaq qilip U danaliqning sirlirini sanga échip bersidi! Chünki danaliq ikki terepliktur! Tengrining gunahingning xéli bir qismini kötüriwétip, ulardin ötidighanliqini obdan bilip qoy!
7 Har du loddet Bunden i Gud og naaet den Almægtiges Grænse?
Sen Tengrini izdigen teqdirdimu Uni tüptin tonuyalamsen?! Hemmige Qadirning cheksizlikini chüshinip yételemsen?
[Bundaq danaliq] asmandin égizdur, [uninggha érishishke] néme amaling bar? U tehtisaradin chongqurdur, sen némini bileleysen? (Sheol h7585)
9 Den overgaar Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
Uning uzunluqi yer-zémindin uzundur, Kengliki déngiz-okyanlardin kengdur.
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
U ötüp kétiwétip, ademni qamisa, uni soraqqa chaqirsa, kimmu Uni tosalisun?
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpaa,
Chünki U saxta ademlerni obdan bilidu, U tekshürmey turupla aldamchiliqni alliqachan körüp bolghan.
12 saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
«Insan tughulup bir yawa éshekning texiyige aylan’ghuche, Nadan adem dana bolur!».
13 Hvis du faar Skik paa dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
Biraq sen bolsang, eger qelbingni toghrilatsang, Qolungni Xudagha qarap sozsang,
14 hvis Uret er fjern fra din Haand, og Brøde ej bor i dit Telt,
Qolungdiki qebihlikni özüngdin néri qilsang, Chédirliringda héch yamanliqni turghuzmisangla,
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Aasyn og uden at frygte staa fast,
Sen u chaghda yüzüngni qusursiz kötürüp yürisen, Tewrenmes, qorqunchsiz bolisen;
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
Japayingni untuysen, Hetta éqip ötüp ketken suni oylighandek ularni esleysen;
17 dit Liv skal overstraale Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
Künliring chüshtiki nurdin yoruq bolidu, Séni hazir qarangghuluq basqini bilen, tangdek parlaq bolisen.
18 Tryg skal du være, fordi du har Haab; du ser dig om og gaar trygt til Hvile,
Ümiding bar bolghachqa, sen himayige ige bolisen, Sen etrapinggha xatirjem qarap aram élip olturisen.
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
Rast, sen yatqiningda, héchkimning weswesisi bolmaydu, Eksiche nurghunlighan kishiler séning himmitingni izdep kélidu.
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Haab er blot at udaande Sjælen!
Biraq rezillerning közliri nuridin kétidu, Ulargha qéchishqa héch yol qalmaydu, Ularning ümidi nepisi toxtashtin ibaret bolidu, xalas».
