< Job 11 >
1 Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Entonces Zofar, el naamatita, comenzó a hablar y dijo:
2 Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
“¿Acaso no hay que responder a tantas palabras? ¿O se demuestra que una persona tiene razón por hablar mucho?
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke faa Skam?
¿Debería todo tu parloteo obligar a la gente a callarse? Cuando te burlas, ¿no debería alguien hacerte sentir avergonzado?
4 Du siger: »Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!«
Tú has dicho: ‘Lo que enseño es la pura verdad’, y ‘a los ojos de Dios estoy limpio’.
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
Si tan solo Dios hablara y te lo dijera directamente,
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
porque entonces te explicaría los secretos de la sabiduría. La verdadera sabiduría tiene muchas caras. El trato de Dios hacia ti es mucho mejor de lo que merece tu culpa.
7 Har du loddet Bunden i Gud og naaet den Almægtiges Grænse?
“¿Puedes descubrir los misterios de Dios? ¿Puedes descubrir toda la sabiduría del Todopoderoso?
8 Højere er den end Himlen — hvad kan du? Dybere end Dødsriget — hvad ved du? (Sheol )
Es más grande que los cielos, ¿qué puedes hacer? Es más profundo que el Seol, ¿qué puedes saber? (Sheol )
9 Den overgaar Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
Se extiende más allá de la tierra y es más ancho que el mar.
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
Si Dios viene y encarcela a alguien, o reúne al tribunal para juzgarlo, ¿quién puede detenerlo?
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpaa,
Porque Dios sabe quiénes son los que engañan: cuando ve que alguien peca, él pone su atención en él.
12 saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
Los tontos se volverán sabios cuando los asnos salvajes nazcan mansos!
13 Hvis du faar Skik paa dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
“Pero si te arrepientes y extiende tus manos para rezarle,
14 hvis Uret er fjern fra din Haand, og Brøde ej bor i dit Telt,
si te deshaces de tus pecados y no dejas que la maldad continúe en tu vida,
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Aasyn og uden at frygte staa fast,
entonces serás capaz de mantener la cabeza alta en la inocencia, estarás firme y sin miedo.
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
Olvidarás tu miseria, recordándola sólo como agua bajo el puente.
17 dit Liv skal overstraale Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
Tu vida brillará más que el sol del mediodía; incluso la oscuridad será como la mañana.
18 Tryg skal du være, fordi du har Haab; du ser dig om og gaar trygt til Hvile,
Tendrás confianza porque hay esperanza; estarás protegido y descansarás confiado.
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
Te acostarás a dormir sin que nadie te asuste, y muchos vendrán a pedir tu favor.
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Haab er blot at udaande Sjælen!
Pero los ojos de los malvados fallarán, no podrán escapar, y su única esperanza es la muerte”.