Job 11
1 Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Awo Zofali Omunaamasi n’ayogera nti,
2 Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
“Ebigambo ebyo byonna bisigale nga tebiddiddwamu? Omwogezi ono anaabalibwa ng’ataliiko musango?
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke faa Skam?
Okwogera kwo okutaliimu kunaatusirisa? Oduule bw’otyo wabulewo akunenya?
4 Du siger: »Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!«
Ogamba Katonda nti, ‘Ebirowoozo byange tebirina nsobi, era ndi mutukuvu mu maaso go.’
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
Naye, singa Katonda ayogera, singa abikkula akamwa ke n’akuddamu,
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
n’akubikkulira ebyama by’amagezi; kubanga amagezi amatuufu ddala galiko enjuuyi bbiri. Manya kino: Katonda n’okwerabira yeerabira ebimu ku bibi byo.
7 Har du loddet Bunden i Gud og naaet den Almægtiges Grænse?
“Osobola okupima ebyama bya Katonda? Oyinza okunoonyereza ku Ayinzabyonna n’omumalayo?
Bigulumivu okusinga eggulu, kiki ky’osobola okukola? Bikka okusinga obuziba bw’emagombe, kiki ky’osobola okumanya? (Sheol h7585)
9 Den overgaar Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
Obuwanvu bwabyo businga ensi era bugazi okusinga ennyanja.
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
“Singa ajja n’akusibira mu kkomera era n’atuuza olukiiko, ani ayinza okumuwakanya?
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpaa,
Mazima ddala amanya abantu abalimba. Bw’alaba ebibi, tabifaako?
12 saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
Naye omuntu omusirusiru, talifuna magezi, ng’omwana gw’endogoyi ogw’omu nsi bwe gutayinza kuzaalibwa nga gusobola okufugibwa.
13 Hvis du faar Skik paa dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
“Naye bw’owaayo omutima gwo gy’ali, n’ogolola emikono gyo gy’ali,
14 hvis Uret er fjern fra din Haand, og Brøde ej bor i dit Telt,
singa oggyawo ekibi ekiri mu mukono gwo, n’otokkiriza kibi kubeera mu weema yo,
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Aasyn og uden at frygte staa fast,
olwo onoositula omutwe n’obwenyi bwo nga tokwatibwa nsonyi, era oyimirire ng’oli munywevu awatali kutya.
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
Mazima ddala ojja kwerabira emitawaana gyo, olijjukira bujjukizi ng’amazzi agaayita edda.
17 dit Liv skal overstraale Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
Obulamu bujja kwaka okusinga omusana ogw’omu ttuntu, n’ekizikiza kijja kufuuka ng’obudde obw’oku nkya.
18 Tryg skal du være, fordi du har Haab; du ser dig om og gaar trygt til Hvile,
Olibeera munywevu, kubanga olibeera n’essuubi; olitunuulira ebikwetooloodde n’owummulira mu mirembe.
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
Oligalamira nga tewali n’omu akutiisa, era bangi abalikunoonyaako omukisa.
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Haab er blot at udaande Sjælen!
Naye amaaso g’abakozi b’ebibi galiremererwa, era tebalisobola kuwona, essuubi lyabwe libeere ng’omukka ogw’enkomerero.”
