Job 11
1 Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
respondens autem Sophar Naamathites dixit
2 Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
numquid qui multa loquitur non et audiet aut vir verbosus iustificabitur
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke faa Skam?
tibi soli tacebunt homines et cum ceteros inriseris a nullo confutaberis
4 Du siger: »Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!«
dixisti enim purus est sermo meus et mundus sum in conspectu tuo
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
atque utinam Deus loqueretur tecum et aperiret labia sua tibi
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
ut ostenderet tibi secreta sapientiae et quod multiplex esset lex eius et intellegeres quod multo minora exigaris a Deo quam meretur iniquitas tua
7 Har du loddet Bunden i Gud og naaet den Almægtiges Grænse?
forsitan vestigia Dei conprehendes et usque ad perfectum Omnipotentem repperies
excelsior caelo est et quid facies profundior inferno et unde cognosces (Sheol h7585)
9 Den overgaar Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
longior terrae mensura eius et latior mari
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
si subverterit omnia vel in unum coartaverit quis contradicet ei
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpaa,
ipse enim novit hominum vanitatem et videns iniquitatem nonne considerat
12 saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
vir vanus in superbiam erigitur et tamquam pullum onagri se liberum natum putat
13 Hvis du faar Skik paa dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
tu autem firmasti cor tuum et expandisti ad eum manus tuas
14 hvis Uret er fjern fra din Haand, og Brøde ej bor i dit Telt,
si iniquitatem quod est in manu tua abstuleris a te et non manserit in tabernaculo tuo iniustitia
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Aasyn og uden at frygte staa fast,
tum levare poteris faciem tuam absque macula et eris stabilis et non timebis
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
miseriae quoque oblivisceris et quasi aquarum quae praeterierint recordaberis
17 dit Liv skal overstraale Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
et quasi meridianus fulgor consurget tibi ad vesperam et cum te consumptum putaveris orieris ut lucifer
18 Tryg skal du være, fordi du har Haab; du ser dig om og gaar trygt til Hvile,
et habebis fiduciam proposita tibi spe et defossus securus dormies
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
requiesces et non erit qui te exterreat et deprecabuntur faciem tuam plurimi
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Haab er blot at udaande Sjælen!
oculi autem impiorum deficient et effugium peribit ab eis et spes eorum abominatio animae
