< Job 11 >

1 Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Allora Zofar il Naamatita prese la parola e disse:
2 Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
A tante parole non si darà risposta? O il loquace dovrà aver ragione?
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke faa Skam?
I tuoi sproloqui faranno tacere la gente? Ti farai beffe, senza che alcuno ti svergogni?
4 Du siger: »Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!«
Tu dici: «Pura è la mia condotta, io sono irreprensibile agli occhi di lui».
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
Tuttavia, volesse Dio parlare e aprire le labbra contro di te,
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
per manifestarti i segreti della sapienza, che sono così difficili all'intelletto, allora sapresti che Dio ti condona parte della tua colpa.
7 Har du loddet Bunden i Gud og naaet den Almægtiges Grænse?
Credi tu di scrutare l'intimo di Dio o di penetrare la perfezione dell'Onnipotente?
8 Højere er den end Himlen — hvad kan du? Dybere end Dødsriget — hvad ved du? (Sheol h7585)
E' più alta del cielo: che cosa puoi fare? E' più profonda degli inferi: che ne sai? (Sheol h7585)
9 Den overgaar Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
Più lunga della terra ne è la dimensione, più vasta del mare.
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
Se egli assale e imprigiona e chiama in giudizio, chi glielo può impedire?
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpaa,
Egli conosce gli uomini fallaci, vede l'iniquità e l'osserva:
12 saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
l'uomo stolto mette giudizio e da ònagro indomito diventa docile.
13 Hvis du faar Skik paa dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
Ora, se tu a Dio dirigerai il cuore e tenderai a lui le tue palme,
14 hvis Uret er fjern fra din Haand, og Brøde ej bor i dit Telt,
se allontanerai l'iniquità che è nella tua mano e non farai abitare l'ingiustizia nelle tue tende,
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Aasyn og uden at frygte staa fast,
allora potrai alzare la faccia senza macchia e sarai saldo e non avrai timori,
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
perché dimenticherai l'affanno e te ne ricorderai come di acqua passata;
17 dit Liv skal overstraale Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
più del sole meridiano splenderà la tua vita, l'oscurità sarà per te come l'aurora.
18 Tryg skal du være, fordi du har Haab; du ser dig om og gaar trygt til Hvile,
Ti terrai sicuro per ciò che ti attende e, guardandoti attorno, riposerai tranquillo.
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
Ti coricherai e nessuno ti disturberà, molti anzi cercheranno i tuoi favori.
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Haab er blot at udaande Sjælen!
Ma gli occhi dei malvagi languiranno, ogni scampo è per essi perduto, unica loro speranza è l'ultimo respiro!

< Job 11 >