Job 11
1 Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
A LAILA olelo aku la o Zopara ka Naamata, i aku la,
2 Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
Aole anei e pono ke pane aku i na huaolelo he nui la? E hoaponoia anei ke kanaka lehelehe wale?
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke faa Skam?
E paa anei ka waha o kanaka i kou kaena wale ana? A hoomaewaewa mai oe, aole anei he mea nana oe e hoohilahila aku?
4 Du siger: »Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!«
A ua olelo mai oe, he maemae kuu olelo, A ua hala ole au i kou mau maka.
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
Ina paha e olelo mai ke Akua, A e wehe ae i kona lehelehe ia oe;
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
A e hoike mai oia ia oe i na mea huna o ka naauao, Ua papalua ka maiau! Alaila e ike auanei oe, E hoopoina mai no ke Akua i na hewa ou.
7 Har du loddet Bunden i Gud og naaet den Almægtiges Grænse?
E loaa anei ia oe ka ke Akua mau mea hohonu? E loaa pololei loa anei ia oe ka Mea mana?
Ua kiekie ia e like me ka lani; heaha kau e hana ai? Ua oi kona hohonu i ko ka po; heaha kau e ike ai? (Sheol h7585)
9 Den overgaar Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
Ua oi kona loa mamua o ko ka honua, A o ka laula imua o ko ke kai.
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
Ina e hopu mai ia, a hoopaa iho, a hookolokolo, Alaila owai la ka mea e keakea ia ia?
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpaa,
No ka mea, ua ike no ia i ka poe hewa, Ua nana mai hoi ia i ka hala; Aole anei ia e ike mai?
12 saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
E ake ke kanaka naaupo i akamai, O ke kanaka i hanau nae me he keiki la a ka hoki hihiu.
13 Hvis du faar Skik paa dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
Ina e hoomakaukau oe i kou naau, A e kikoo aku i kou mau lima io na la;
14 hvis Uret er fjern fra din Haand, og Brøde ej bor i dit Telt,
Ina he hewa iloko o kou lima, e hoolei loa aku ia; A mai ae e noho ka hewa ma kou mau halelewa.
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Aasyn og uden at frygte staa fast,
Alaila e hoala ae oe i kou maka me ke kina ole; A e ku paa no oe, aole hoi e makau:
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
No ka mea, e hoopoina no oe i ka ehaeha, A e hoomanao ia mea, e like me ka wai i kahe aku:
17 dit Liv skal overstraale Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
A e kupaa kou ola loa ana, e like me ke awakea; Ano ua pouli oe, alaila e like no oe me ke kakahiaka.
18 Tryg skal du være, fordi du har Haab; du ser dig om og gaar trygt til Hvile,
A e maluhia oe, no ka mea, he mea no e laua ai ka manao; Ano ua poho ka manao, aka, alaila, e noho maluhia oe.
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
A e moe iho oe ilalo, aohe mea nana oe e hoomakau mai; A nui na mea e hoalohaloha imua ou.
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Haab er blot at udaande Sjælen!
Aka, e pio na maka o ka poe hewa, A ua nele lakou i ka puuhonua, A o ko lakou manaolana, o ke kuu ana no ia o ka uhane.
