Job 11
1 Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Epi Tsophar, Naamatit la, te reponn:
2 Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
“Èske fòs kantite pawòl sa yo dwe pase san repons? Eske yon nonm pale anpil vin akite?
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke faa Skam?
Èske se akoz ògèy ou ke moun ta dwe rete san pale? Lè ou moke, èske nanpwan moun ki pou fè ou wont?
4 Du siger: »Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!«
Paske ou te di ‘Lenstriksyon pa m san fot, e mwen inosan nan zye Ou.’
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
Men fòk Bondye ta pale e ouvri bouch Li kont ou,
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
pou montre ou sekrè a sajès! Paske sajès ki bon gen de bò. Alò, konnen byen ke Bondye pa t egzije tout sa inikite ou merite.
7 Har du loddet Bunden i Gud og naaet den Almægtiges Grænse?
“Èske ou kab dekouvri pwofondè a Bondye? Èske ou kab twouve lizyè a Toupwisan an?
Yo wo tankou syèl la; kisa ou kab fè? Yo pi fon ke sejou lanmò yo, kisa ou kab konnen? (Sheol h7585)
9 Den overgaar Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
Mezi li pi long ke latè, e pi laj pase lanmè.
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
Si Li pase pa la, oswa fèmen la nèt, oswa konvoke yon asanble, kilès kap anpeche Li?
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpaa,
Paske Li konnen moun ki fò, e Li wè inikite menm san fè ankèt.
12 saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
Yon moun ensanse va vin entèlijan lè pòtre a yon bourik mawon fèt kon yon moun.
13 Hvis du faar Skik paa dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
“Si ou ta vle vin bon, dirije kè ou e lonje men ou vè Li.
14 hvis Uret er fjern fra din Haand, og Brøde ej bor i dit Telt,
Si se inikite ki nan men ou, mete l byen lwen. Pa kite mechanste demere nan tant pa ou.
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Aasyn og uden at frygte staa fast,
Konsa, anverite, ou ta kab leve figi ou wo san tach. Wi, ou va fidèl nèt e pa oblije gen lakrent.
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
Konsa ou va bliye twoub ou a. Ou va sonje l tankou dlo ki fin pase. Se konsa ou ta kab sonje li.
17 dit Liv skal overstraale Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
Lavi ou va pi klè ke midi; malgre gen fènwa a, lap tankou maten.
18 Tryg skal du være, fordi du har Haab; du ser dig om og gaar trygt til Hvile,
Ou va vin gen konfyans, akoz gen espwa. Epi ou va gade toupatou e repoze ou an sekirite.
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
Ou va kouche dòmi e okenn moun pa p deranje ou. Wi, anpil moun va mande favè ou.
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Haab er blot at udaande Sjælen!
Men zye a mechan yo va gate, e p ap gen chape pou yo. Pou yo, espwa va pou yo kab rann dènye souf yo.”
