< Job 11 >

1 Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Then answered Zophar the Naamathite, and said:
2 Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
Shall not the multitude of words receive an answer? Shall the man of words be justified?
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke faa Skam?
Shall thy boastings make men hold their peace? Shalt thou mock, and none put thee to shame?
4 Du siger: »Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!«
Thou sayest, My speech is pure; I am clean in thine eyes, [[O God!]]
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
But O that God would speak, And open his lips against thee;
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
That he would show thee the secrets of his wisdom, —His wisdom, which is unsearchable! Then shouldst thou know that God forgiveth thee many of thine iniquities.
7 Har du loddet Bunden i Gud og naaet den Almægtiges Grænse?
Canst thou search out the deep things of God? Canst thou find out the Almighty to perfection?
8 Højere er den end Himlen — hvad kan du? Dybere end Dødsriget — hvad ved du? (Sheol h7585)
'Tis high as heaven, what canst thou do? Deeper than hell, what canst thou know? (Sheol h7585)
9 Den overgaar Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
The measure thereof is longer than the earth, And broader than the sea.
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
If he apprehend, and bind, and bring to trial, Who shall oppose him?
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpaa,
For he knoweth the unrighteous; He seeth iniquity, when they do not observe it.
12 saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
But vain man is without understanding; Yea, man is born a wild ass's colt.
13 Hvis du faar Skik paa dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
If thou direct thy heart, And stretch out thy hands, toward him;
14 hvis Uret er fjern fra din Haand, og Brøde ej bor i dit Telt,
If thou put away iniquity from thy hand, And let not wickedness dwell in thy habitation, —
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Aasyn og uden at frygte staa fast,
Then shalt thou lift up thy face without spot; Yea, thou shalt be steadfast, and have no fear.
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
For thou shalt forget thy misery, Or remember it as waters that have passed away.
17 dit Liv skal overstraale Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
Thy life shall be brighter than the noon-day; Now thou art in darkness, thou shalt then be as morning.
18 Tryg skal du være, fordi du har Haab; du ser dig om og gaar trygt til Hvile,
Thou shalt be secure, because there is hope; Now thou art disappointed, thou shalt then rest in safety.
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
Thou shalt lie down, and none shall make thee afraid; And many shall make suit unto thee.
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Haab er blot at udaande Sjælen!
But the eyes of the wicked shall be wearied out; They shall find no refuge; Their hope is—the breathing forth of life.

< Job 11 >