Job 11
1 Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Eka Zofar ja-Namath nodwoko ni,
2 Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
“Weche miwacho mathothgi bende nyalo kadho nono mak odwoki adier? Bende inyalo kwani kaka ngʼama kare adier, ngʼat ma wuoyo mangʼenyni?
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke faa Skam?
Wechegi manonogo bende nyalo hoyo ji malingʼ? Iparo ni onge ngʼama nyalo kweri kijaro ji kamano?
4 Du siger: »Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!«
Ere gima omiyo iwachone Nyasaye ni, ‘An giyie makare kendo aler e nyimi?’
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
To mano kaka daher mondo Nyasaye odwoki kuom wachno,
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
mondo omi onyisi yore mopondo mag rieko, nimar rieko madier nigi rachne gi berne. To ngʼe ni Nyasaye wiye osewil kata mana gi richogi moko.
7 Har du loddet Bunden i Gud og naaet den Almægtiges Grænse?
“Bende inyalo ngʼeyo weche mopondo mag Nyasaye? Bende in gi teko mar ngʼeyo kuma duongʼ mar Jehova Nyasaye Maratego ogikie?
Giboyo moyombo polo, koro in to ditimie angʼo? Gitut moloyo bur liel; koro in to ditimie angʼo? (Sheol h7585)
9 Den overgaar Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
Bor margi oyombo bor mar piny kendo lach margi oloyo lach mar nam.
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
“Ka onyalo biro sani mi otweyi e od twech kendo ochok bura mayali, en ngʼa ma disire?
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpaa,
Adier, oneno joma wuondore; kendo koneno richo, to donge ondiko piny?
12 saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
Ka nyathi punda inyalo nywol ka muol, to kara ngʼama ofuwo bende nyalo bedo mariek.
13 Hvis du faar Skik paa dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
“Kata kamano ka ichiworine kendo imiye chunyi,
14 hvis Uret er fjern fra din Haand, og Brøde ej bor i dit Telt,
bende ka iweyo timo richo kendo ingʼado ni richo moro amora ok bed e dalani,
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Aasyn og uden at frygte staa fast,
eka inyalo bedo thuolo kionge gi wichkuot kendo ibiro chungʼ motegno ka ionge luoro.
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
Adier wiyi nowil gi chandruokni, Mana ka koth mochwe ochok ma wich osewilgo.
17 dit Liv skal overstraale Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
Ngimani nobed maler moloyo ler mar odiechiengʼ, kendo mudho nochalni gi ler mokinyi.
18 Tryg skal du være, fordi du har Haab; du ser dig om og gaar trygt til Hvile,
Inidag gi kwe maonge luoro, nikech geno ma in-go, kendo Nyasaye noriti mamiyi yweyo.
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
Ininind kionge gi luoro, kendo ji mangʼeny nomany konyruok kuomi.
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Haab er blot at udaande Sjælen!
To wenge joma timbegi richo biro jony kendo yore mag tony biro lalnegi; to geno margi biro lal nono.”
