Job 11
1 Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Hichun Naamath mi Zophar chun Job adonbut in,
2 Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
Twilon banga long thucheng hi mikhat beh in adonbut lou ding ham? Thu tamtah kisei hin mi khat chu nolna bei ahi ti aphotchet ding ham?
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke faa Skam?
Nasei sei laijahi kei kamoh umthim jeng ding ham?
4 Du siger: »Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!«
“Katahsan athenge, chule Pathen mitmun keima kangime,” tin naseije.
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
Pathen m among mongin seihen, m among mongin alunggel naseipeh ding hileh,
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
Ama mong mongin chihna thuguh ho chu naseipeh ding hihen, ajeh chu chihna dihtah chu thumai mai hilou ahi, ngaijin “Pathen in nathemmona sanga lhomjoa nabol genthei joh nahlai ahibouve.”
7 Har du loddet Bunden i Gud og naaet den Almægtiges Grænse?
Pathen chihna thutah'a kisel guh chu naholdoh jou ding ham? Hat chungung ahina ho jouse chu naholdoh jou mong ding hinam?
Hiche tobang chihna hetna hi van sanga sangjo ahin chule nang koi nahija hiche hinoimigam sanga jong thuhjo ahi, nangin ipi nahet em? (Sheol h7585)
9 Den overgaar Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
Hiche hi leiset sangin alenjon, chule twikhanglen sangin alenjoi.
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
Pathen chu hunga mihem khat songkul'a koihen ahiloule thutanna munna kou taleh ama chu kon apho tang thei ding ham?
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpaa,
Ajeh chu aman midihlou ho chu ahet ahin chule achonsetna hou aboncha amelchih ji ahi.
12 saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
Milhoh bei chu hung ching lou ding hicheng jouse chunga chu gamlah sangan in anou ahin thei joh ding ahi.
13 Hvis du faar Skik paa dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
Ijemtia nangma tah in nalung nagel phatna, chule taona'a nakhut tenia amalam nasanna ahileh,
14 hvis Uret er fjern fra din Haand, og Brøde ej bor i dit Telt,
Pathenin nachonsetna abonna na onthol sah a, chule themmona jouse nanunga nadalhah sah ding ahi.
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Aasyn og uden at frygte staa fast,
Chutengle nolna beija namai hung vahdoh ding ahin hung hatdoh in natin chule gin nanei tahlou ding ahi.
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
Nalung gentheina jouse sumil tan natin, twilong mang tobangbep hiding ahi.
17 dit Liv skal overstraale Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
Nahinkho chu sunlai nisa sangin hung vah hoijon tin, muthim jeng jong jingkah sangin vah hoi jonte.
18 Tryg skal du være, fordi du har Haab; du ser dig om og gaar trygt til Hvile,
Kinepna nanei chun hansanna napen tin nahuhdoh a chule lhamong tah a nekicholdo ding ahi.
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
Kichatna neilouvin umen natin chule mitam tah in kithopi noma navet diu ahi.
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Haab er blot at udaande Sjælen!
Ahinla migiloute vang amitnu kisucho a, amahon jamdohna anei lou diu, amaho akinep nau chu thina bou chu hiding ahitai.
