Job 10

1 Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,

Mi alma es cortada en mi vida: por tanto yo soltaré mi queja sobre mí, y hablaré con amargura de mi alma.

2 sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!

Diré a Dios: No me condenes: házme entender por qué pleitéas conmigo.

3 Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Raad?

¿Parécete bien que oprimas, y que deseches la obra de tus manos, y que favorezcas el consejo de los impíos?

4 Har du da Kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,

¿Tienes tú ojos de carne? ¿ves tú como el hombre?

5 er dine Dage som Menneskets Dage, er dine Aar som Mandens Dage,

¿Tus días son como los días del hombre? ¿tus años son como los tiempos humanos,

6 siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,

Que inquieras mi iniquidad, y busques mi pecado?

7 endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Haand er der ingen Redning!

Sobre saber tú que yo no soy impío: y que no hay quien de tu mano libre.

8 Dine Hænder gjorde og danned mig først, saa skifter du Sind og gør mig til intet!

Tus manos me formaron, y me hicieron todo al derredor: ¿y hásme de deshacer?

9 Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!

Acuérdate ahora que como a lodo me hiciste: ¿y hásme de tornar en polvo?

10 Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,

¿No me fundiste como leche, y como un queso me cuajaste?

11 iklædte mig Hud og Kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?

Vestísteme de piel y carne, y cubrísteme de huesos y nervios.

12 Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Aand —

Vida y misericordia hiciste conmigo; y tu visitación guardó mi espíritu.

13 og saa gemte du dog i dit Hjerte paa dette, jeg skønner, dit Øjemed var:

Y estas cosas tienes guardadas en tu corazón: yo sé que esto está cerca de ti.

14 Synded jeg, vogted du paa mig og tilgav ikke min Brøde.

Si yo pequé acecharme has tú, y no me limpiarás de mi iniquidad.

15 I Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.

Si fuere malo; ¡ay de mí! y si fuere justo, no levantaré mi cabeza, harto de deshonra, y de verme afligido.

16 Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;

Y vas creciendo, cazándome como león: tornando, y haciendo en mí maravillas:

17 nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!

Renovando tus llagas contra mi, y aumentando conmigo tu furor, remudándose sobre mí ejércitos.

18 Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udaandet, uset af alle;

¿Por qué me sacaste del vientre? Muriera yo, y no me vieran ojos.

19 jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.

Fuera, como si nunca hubiera sido, llevado desde el vientre a la sepultura.

20 Er ej mine Livsdage faa? Saa slip mig, at jeg kan kvæges lidt,

¿Mis días no son una poca cosa? cesa pues, y déjame, para que me esfuerce un poco,

21 før jeg for evigt gaar bort til Mørkets og Mulmets Land,

Antes que vaya, para no volver, a la tierra de tinieblas y de sombra de muerte:

22 Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket.

Tierra de oscuridad y tenebrosa sombra de muerte, donde no hay orden; y que resplandece como la misma oscuridad.