< Job 10 >
1 Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
¡Odio mi vida! Permíteme hablar libremente de mis quejas; no puedo guardarme mi amargura.
2 sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
Le diré a Dios: “No te limites a condenarme; dime qué tienes contra mí.
3 Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Raad?
¿Te gusta acusarme? ¿Por qué me rechazas a mí, a quien has creado con tus propias manos, y sin embargo te alegras de las maquinaciones de los malvados?
4 Har du da Kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
¿Tienes ojos humanos? ¿Ves como los seres humanos?
5 er dine Dage som Menneskets Dage, er dine Aar som Mandens Dage,
¿Es tu vida tan corta como la de los mortales? ¿Son tus años tan breves como los de la humanidad,
6 siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
para que tengas que examinar mis males e investigar mis pecados?
7 endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Haand er der ingen Redning!
Aunque sabes que no soy culpable, nadie puede salvarme de ti.
8 Dine Hænder gjorde og danned mig først, saa skifter du Sind og gør mig til intet!
Me hiciste y me diste forma con tus propias manos, y sin embargo me destruyes.
9 Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
Recuerda que me diste forma como a un pedazo de arcilla; ¿vas a volver a convertirme en polvo?
10 Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
Me derramaste como la leche, me cuajaste como el queso.
11 iklædte mig Hud og Kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
Me vestiste de piel y carne; tejiste mi cuerpo con huesos y músculos.
12 Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Aand —
Me diste vida y me mostraste tu bondad; me has cuidado mucho.
13 og saa gemte du dog i dit Hjerte paa dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
“Pero guardaste estas cosas en tu corazón. Sé que tu propósito era
14 Synded jeg, vogted du paa mig og tilgav ikke min Brøde.
vigilarme, y si pecaba, entonces no perdonarías mis males.
15 I Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
Si soy culpable, estoy en problemas; si soy inocente, no puedo mantener la cabeza en alto porque estoy totalmente deshonrado al ver mis sufrimientos.
16 Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
Si mantengo la cabeza alta me persigues como un león, mostrando lo poderoso que eres para herirme.
17 nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
Repites tus argumentos contra mí, derramas más y más tu ira contra mí, envías nuevos ejércitos contra mí.
18 Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udaandet, uset af alle;
“¿Por qué me dejaste nacer? Ojalá hubiera muerto y nadie me hubiera visto nunca.
19 jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
Hubiera sido mejor que nunca hubiera existido, llevado directamente del vientre a la tumba.
20 Er ej mine Livsdage faa? Saa slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
Sólo me quedan unos días, así que ¿por qué no me dejas en paz para que pueda tener un poco de paz
21 før jeg for evigt gaar bort til Mørkets og Mulmets Land,
antes de ir al sitio de donde nunca volveré, la tierra de las tinieblas y la sombra de la muerte?
22 Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket.
La tierra de la oscuridad total donde se encuentra la sombra de la muerte, un lugar de caos donde la luz misma es oscuridad”.