Job 10
1 Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
“Ani jireenya koo akka malee jibbeera; kanaafuu caalchisee nan guunguma; hadhaaʼummaa lubbuu kootiinis nan dubbadha.
2 sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
Waaqaanis akkana nan jedha: Ati maaliin akka na himattu natti himi malee natti hin murin.
3 Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Raad?
Hojii jalʼootaa gammachuudhaan fudhattee ana immoo yommuu cunqursitu, hojii harka keetiis yommuu tuffattu sitti tolaa?
4 Har du da Kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
Ati ija foonii qabdaa? Akka namni ilaaluttis ni ilaaltaa?
5 er dine Dage som Menneskets Dage, er dine Aar som Mandens Dage,
Barri kee akka bara namaatii? Yookaan waggoonni kee akka waggoota namaatii?
6 siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
Yoos ati maaliif balleessaa koo barbaaddee cubbuu koo qoratta?
7 endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Haand er der ingen Redning!
Taʼus ati akka ani yakka hin qabnee fi akka namni harka keetii na baasu tokko iyyuu hin jirre ni beekta.
8 Dine Hænder gjorde og danned mig først, saa skifter du Sind og gør mig til intet!
“Harki kee tolchee na uume. Ati amma deebitee na balleessitaa?
9 Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
Akka supheetti na tolchuu kee yaadadhu. Ati amma gara biyyootti na deebiftaa?
10 Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
Ati akka aannanii na hin dhangalaafnee? Akka baaduus na hin itichinee?
11 iklædte mig Hud og Kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
Ati gogaa fi foon natti uffifte; lafee fi ribuudhaanis walitti hodhitee na tolchite.
12 Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Aand —
Ati jireenya naa kennitee gaarummaa natti argisiifte; kunuunsi kees hafuura koo naa eege.
13 og saa gemte du dog i dit Hjerte paa dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
“Ati garuu waan kana hunda garaatti qabatte; anis akka wanni kun yaada kee keessa jiru nan beeka.
14 Synded jeg, vogted du paa mig og tilgav ikke min Brøde.
Ati yoo ani cubbuu hojjedhe na argita; balleessaa koos utuu hin adabin bira hin dabartu.
15 I Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
Yoo ani yakka hojjedhe, anaaf wayyoo! Ani yoo nama balleessaa hin qabne taʼe illee, mataa koo ol qabachuu hin dandaʼu; ani salphina uffadhee dhiphina keessa seeneeraatii.
16 Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
Yoo ani mataa ol qabadhe ati akka leenca waa adamsuu na adamsita; humna kee sodaachisaa sanas ammumaa amma natti argisiifta.
17 nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
Ati dhuga baatota haaraa natti fiddee dheekkamsa kee natti dabalta; loltuus natti fidda.
18 Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udaandet, uset af alle;
“Egaa ati maaliif gadameessa keessaa na baafte? Utuu iji tokko iyyuu na hin argin utuun duʼee.
19 jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
Ani utuun dhalachuu baadhee yookaan utuun akkuman dhaladheen awwaalamee jiraadhee!
20 Er ej mine Livsdage faa? Saa slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
Barri koo gabaabaan dhumaa jira mitii? Akka ani yeroo xinnoof gammaduuf narraa deebiʼi;
21 før jeg for evigt gaar bort til Mørkets og Mulmets Land,
utuu ani lafa dhaqanii hin deebine, biyya dimimmisaa fi dukkana limixii hin dhaqin dura,
22 Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket.
gara biyya dimimmisaaʼaa akka dukkanaa, biyya gaaddidduu duʼaatiin guutame, kan ifni iyyuu akkuma dukkanaa taʼee hin dhaqin, narraa deebiʼi.”
