Job 10
1 Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
“Senginengwa yimpilo yami; ngakho sengizasola ngingasathikazi ngithulule ubuhlungu bomphefumulo wami.
2 sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
Ngizakuthi kuNkulunkulu: Ungangilahli, kodwa ngitshela ukuthi ungethesa cala bani.
3 Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Raad?
Kuyakuthabisa na ukungizwisa ubuhlungu, ukulahla umsebenzi wezandla zakho, ikanti uyahlekelela ngamacebo ababi?
4 Har du da Kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
Ulamehlo enyama na? Ubona njengokubona kwabantu na?
5 er dine Dage som Menneskets Dage, er dine Aar som Mandens Dage,
Insuku zakho ziyafanana lezabantu yini, kumbe iminyaka yakho njengeyomuntu yini,
6 siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
osungaze uphenye iziphambeko zami njalo ulandelele isono sami,
7 endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Haand er der ingen Redning!
loba wena ukwazi ukuthi angilacala lokuthi kakho ongangikhulula esandleni sakho?
8 Dine Hænder gjorde og danned mig først, saa skifter du Sind og gør mig til intet!
Izandla zakho zangibumba zangenza. Pho usuzaphenduka ungibhidlize na?
9 Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
Khumbula ukuthi wangibumba njengomdaka. Pho usuzabuye ungiphendule uthuli na?
10 Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
Kawungichithanga yini njengochago njalo wangijiyisa njengolaza,
11 iklædte mig Hud og Kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
wangigqokisa ngesikhumba lenyama, wangithungela ndawonye ngamathambo lemisipha?
12 Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Aand —
Wangipha ukuphila wangitshengisa umusa, ukunanza kwakho kwawelusa umoya wami.
13 og saa gemte du dog i dit Hjerte paa dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
Kodwa lokhu yikho owakufihla enhliziyweni yakho, njalo ngiyazi ukuthi lokhu kwakukhona engqondweni yakho:
14 Synded jeg, vogted du paa mig og tilgav ikke min Brøde.
Nxa ngona, ngabe wawungikhangele wawungeke wekela ukona kwami kungajeziswa.
15 I Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
Aluba ngilecala, maye mina! Laloba ngimsulwa, akukho engingakwenza, ngoba ngiyafa ngenhloni njalo ngiyagalula ekuhluphekeni kwami.
16 Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
Nxa ngingathi ngivusa ikhanda ungicwathela njengesilwane uphinde utshengise amandla akho esabekayo kimi.
17 nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
Uletha ofakazi abatsha abangilahlayo, wandise ulaka lwakho kimi; amabutho akho angihlasela amaviyo ngamaviyo.
18 Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udaandet, uset af alle;
Pho kungani wangikhupha esibelethweni na? Ngifisa ukuthi ngabe ngafa ngingakabonwa laloba yiliphi ilihlo.
19 jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
Aluba ngavele ngingabi ngophilayo, loba ngathwalwa ngisuka esibelethweni ngasiwa ethuneni!
20 Er ej mine Livsdage faa? Saa slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
Insuku zami ezilutshwane kaseziphelile nje? Akungifulathele ukuze ngizuze umzuzwana wentokozo nje
21 før jeg for evigt gaar bort til Mørkets og Mulmets Land,
ngingakayi lapho okungabuywa khona, elizweni lobumnyama lethunzi elikhulu,
22 Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket.
elizweni lobusuku obujule ngempela, elethunzi elinzima lengxubevange, lapho lokukhanya kunjengobumnyama.”
