Job 10

1 Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,

Maharikoriko ahy ny aiko; Hamoaka ny fitarainako aho sy hiteny noho ny fangidian’ ny fanahiko

2 sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!

Hanao amin’ Andriamanitra hoe aho: Aza manameloka ahy; Mba ampahalalao izay anton’ ny iadianao amiko aho.

3 Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Raad?

Mahafaly Anao va ny hampahory sy hanary ny efa nisasaranao ka hamirapiratra amin’ ny fisainan’ ny ratsy fanahy?

4 Har du da Kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,

Manana maso nofo va Hianao? Na mijery tahaka ny fijerin’ ny zanak’ olombelona?

5 er dine Dage som Menneskets Dage, er dine Aar som Mandens Dage,

Tahaka ny andron’ ny zanak’ olombelona va ny andronao? Na tahaka ny taonan’ ny olombelona ny taonanao,

6 siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,

No dia mikaroka izay heloko Hianao sy mikatsaka izay fahotako,

7 endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Haand er der ingen Redning!

Na dia fantatrao aza fa tsy mba ratsy fanahy aho, ary tsy misy mahavonjy amin’ ny tananao?

8 Dine Hænder gjorde og danned mig først, saa skifter du Sind og gør mig til intet!

Ny tananao ihany no namorona ahy ka nanisy endrika izao tenako rehetra izao, kanjo levoninao indray aho izao.

9 Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!

Masìna Hianao, tsarovy fa notefenao toy ny tanimanga aho, ka hamerina ahy amin’ ny vovoka indray Hianao!

10 Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,

Tsy naidinao toy ny ronono va aho ka nampandrinao toy ny ronono-mandry?

11 iklædte mig Hud og Kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?

Eny, notafianao hoditra sy nofo aho ary norarinao tamin’ ny taolana sy ny ozatra.

12 Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Aand —

Aina sy famindram-po no nomenao ahy; Ary ny fiahianao no niaro ny aiko.

13 og saa gemte du dog i dit Hjerte paa dette, jeg skønner, dit Øjemed var:

Saingy izao no nafeninao tao am-ponao, eny, fantatro fa tao aminao izao:

14 Synded jeg, vogted du paa mig og tilgav ikke min Brøde.

Raha manota aho, dia mamantatra ahy Hianao ka tsy manafaka ahy amin’ ny heloko.

15 I Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.

Raha meloka aho, dia lozako! Ary na dia marina aza aho, dia tsy ho sahy miandrandra, satria feno henatra sady mahatsiaro fahoriana aho.

16 Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;

Fa raha sahy miandrandra aho, dia hihaza ahy tahaka ny liona masiaka Hianao; Ary hiverina indray Hianao, ka ho mahagaga ny famelinao ahy.

17 nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!

Mbola hanangana vavolombelona vaovao mandrakariva hanameloka ahy Hianao sy hampitombo ny fahatezeranao amiko; Fahavalo mifanontona no mamely ahy.

18 Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udaandet, uset af alle;

Ka nahoana no namoaka ahy foana avy tany am-bohoka Hianao? Fa raha tsy izany, dia ho niala aina aho, ka tsy mba nisy maso nahita ahy akory.

19 jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.

Ary efa toy ny tsy ary aho. Ka nentina avy tany an-kibo ho any am-pasana.

20 Er ej mine Livsdage faa? Saa slip mig, at jeg kan kvæges lidt,

Tsy vitsy va ny androko? Koa mitsahara Hianao, mihataha mba hakako aina kely,

21 før jeg for evigt gaar bort til Mørkets og Mulmets Land,

Dieny tsy mbola lasa tsy hiverina aho, dia ho any amin’ ny tanin’ ny aizina sy ny aloky ny fahafatesana,

22 Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket.

Ho any amin’ ny tany maizim-pito, dia ny an’ ny aloky ny fahafatesana sy ny fikorontanana, sady maizim-pito ny famirapiratana any.