Job 10

1 Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,

“Nga totola ac srungala moul. Lohng pusren torkaskas toasr luk.

2 sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!

O God, nimet wotela in koluk nu sik. Fahkma nu sik la mea se nununkeyuk nga kac uh?

3 Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Raad?

Mea, wo ke kom arulana akkeokyeyu, Ac kwase ma kom sifacna orala, Na tari kom israsr ke pwapa sulal ma mwet koluk elos oru?

4 Har du da Kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,

Ku liye lom u oana liye lasr uh?

5 er dine Dage som Menneskets Dage, er dine Aar som Mandens Dage,

Ya moul lom uh fototo oana moul lun mwet uh?

6 siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,

Efu ku kom ke kom in sokani na ma koluk nga oru uh Ac iluseni na ma koluk luk uh?

7 endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Haand er der ingen Redning!

Kom etu la wangin ma sufal luk Ac kom etu pac la wangin mwet ku in moliyula liki kom.

8 Dine Hænder gjorde og danned mig først, saa skifter du Sind og gør mig til intet!

“Poum pa lumayula ac oreyula, A inge po na ma oreyula ingan pa kunausyula.

9 Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!

Esam lah kom oreyula ke fohk kle; Ya kom ac ilyuwi nga in sifilpa folok nu ke fohk?

10 Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,

Kom tu sang ku nu sin papa tumuk elan oreyula; Kom akkapyeyuyak insien nina kiuk.

11 iklædte mig Hud og Kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?

Kom lumahla monuk ke sri ac alko, Ac nokomla sri uh ke ikwa ac kolo.

12 Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Aand —

Kom ase nu sik moul ac lungse kawil, Ac karinginyuk lom pa oru nga moul na.

13 og saa gemte du dog i dit Hjerte paa dette, jeg skønner, dit Øjemed var:

Tusruktu inge nga etu lah kom ne oru ma inge, A kom nuna akoo na in lukma mu kom ac akkeokyeyu.

14 Synded jeg, vogted du paa mig og tilgav ikke min Brøde.

Kom mutana tawi lah nga ac orala kutena ma koluk Kom in mau tiana nunak munas nu sik.

15 I Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.

Nga ac tufahna orala ma koluk se, na kom ase mwe ongoiya nu sik, Ac pacl nga oru ma wo uh, wanginna akilenya. Nga arulana keok, ac yoklana mwekin luk.

16 Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;

Fin tufahna oasr ma se nga orala tuh wo ouiya, Kom ac sukyu oana lion soko; Kutu pacl uh kom ac oru ma usrnguk in tuh akkeokyeyu.

17 nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!

Pacl nukewa kom oru in oasr mwet loh lom in lainyu; Kasrkusrak lom sik uh nuna yokyokelik na; Pacl nukewa kom ac suk ouiya sasu in sang lainyu.

18 Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udaandet, uset af alle;

“O God, efu ku kom tuh lela in osweyukla nga? Saok ngan tuh misa na meet liki mwet uh liyeyu ah.

19 jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.

Nga funu suwoslana liki insien nina kiuk ah nwe ke inkulyuk uh, lukun wona Ac funu tiana osweyukla nga lukun wo pacna.

20 Er ej mine Livsdage faa? Saa slip mig, at jeg kan kvæges lidt,

Mea, moul luk uh ac tia apkuran in safla? Tari, fahla likiyu! Lela nga in insewowokin kitin pacl lula luk uh.

21 før jeg for evigt gaar bort til Mørkets og Mulmets Land,

Nga akuranna som, ac nga ac tia sifil foloko — Som nu ke sie acn su lohsr ac yohk asor we,

22 Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket.

Sie acn su lohsr ac lullul ac yohk fohs we, Acn se su kalem we uh lohsr pac.”