< Job 10 >

1 Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
Weary in my soul, I will pour my words with groans upon him: I will speak being straitened in the bitterness of my soul.
2 sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
And I will say to the Lord, Do not teach me to be impious; and therefore have you thus judged me?
3 Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Raad?
Is it good before you if I be unrighteous? for you have disowned the work of your hands, and attended to the counsel of the ungodly.
4 Har du da Kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
Or do you see as a mortal sees? or will you look as a man sees?
5 er dine Dage som Menneskets Dage, er dine Aar som Mandens Dage,
Or is your life human, or your years [the years] of a man,
6 siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
that you have enquired into mine iniquity, and searched out my sins?
7 endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Haand er der ingen Redning!
For you know that I have not committed iniquity: but who is he that can deliver out of your hands?
8 Dine Hænder gjorde og danned mig først, saa skifter du Sind og gør mig til intet!
Your hands have formed me and made me; afterwards you did change [your mind], and strike me.
9 Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
Remember that you have made me [as] clay, and you do turn me again to earth.
10 Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
Hast you not poured me out like milk, and curdled me like cheese?
11 iklædte mig Hud og Kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
And you did clothe me with skin and flesh, and frame me with bones and sinews.
12 Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Aand —
And you did bestow upon me life and mercy, and your oversight has preserved my spirit.
13 og saa gemte du dog i dit Hjerte paa dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
Having these things in yourself, I know that you can do all things; for nothing is impossible with you.
14 Synded jeg, vogted du paa mig og tilgav ikke min Brøde.
And if I should sin, you watch me; and you have not cleared me from iniquity.
15 I Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
Or if I should be ungodly, woe is me: and if I should be righteous, I can’t lift myself up, for I am full of dishonor.
16 Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
For I am hunted like a lion for slaughter; for again you have changed and are terribly destroying me;
17 nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
renewing against me my torture: and you have dealt with me in great anger, and you have brought trials upon me.
18 Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udaandet, uset af alle;
Why then did you bring me out of the womb? and why did I not die, and no eye see me,
19 jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
and I become as if I had not been? for why was I not carried from the womb to the grave?
20 Er ej mine Livsdage faa? Saa slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
Is not the time of my life short? suffer me to rest a little,
21 før jeg for evigt gaar bort til Mørkets og Mulmets Land,
before I go whence I shall not return, to a land of darkness and gloominess;
22 Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket.
to a land of perpetual darkness, where there is no light, neither [can any one] see the life of mortals.

< Job 10 >