Jeremias 1
1 Ord af Jeremias, Hilkijas Søn, en af Præsterne i Anatot i Benjamins Land,
Binyamin ⱪǝbilisi zeminidiki Anatot yezisida turuwatⱪan kaⱨinlardin bolƣan Ⱨilⱪiyaning oƣli Yǝrǝmiyaning sɵzliri [tɵwǝndǝ hatirilinidu]: —
2 til hvem HERRENS Ord kom i Amons Søns, Kong Josias af Judas, Dage, i hans Herredømmes trettende Aar,
Yǝⱨuda padixaⱨi, Amonning oƣli Yosiyaning künliridǝ, yǝni u tǝhtkǝ olturƣan on üqinqi yilida [Yǝrǝmiyaƣa] Pǝrwǝrdigarning sɵzi kǝldi;
3 og fremdeles i Josias's Søns, Kong Jojakim af Judas, Dage indtil Slutningen af Josias's Søns, Kong Zedekias af Judas, ellevte Regeringsaar, til Jerusalems Indbyggere førtes i Landflygtighed i den femte Maaned.
Yǝⱨuda padixaⱨi Yosiyaning oƣli Yǝⱨoakimning künliridǝ ⱨǝmdǝ Yǝⱨuda padixaⱨi Yosiyaning oƣli Zǝdǝkiyaning on birinqi yilining ahiriƣiqǝ, yǝni xu yilning bǝxinqi eyida Yerusalemdikilǝr sürgün ⱪilinƣuqǝ uningƣa Pǝrwǝrdigarning sɵzi yǝnǝ kelip turdi.
4 HERRENS Ord kom til mig saaledes:
Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip:
5 Før jeg danned dig i Moderskød, kendte jeg dig; før du kom ud af Moderliv, helliged jeg dig, til Profet for Folkene satte jeg dig.
— Anangning ⱪorsiⱪida seni apiridǝ ⱪilixtin ilgirila Mǝn seni bilǝttim; sǝn baliyatⱪudin qiⱪixtin burun seni Ɵzümgǝ atap, ǝllǝrgǝ pǝyƣǝmbǝr boluxⱪa tiklidim, — deyildi.
6 Men jeg svarede: »Ak, Herre, HERRE, jeg kan jo ikke tale, thi jeg er ung.«
Mǝn bolsam: — Apla, Pǝrwǝrdigar! Mǝn gǝp ⱪilixni bilmǝymǝn; qünki mǝn gɵdǝk balidurmǝn, dedim.
7 Saa sagde HERREN til mig: »Sig ikke: Jeg er ung! men gaa, hvorhen jeg end sender dig, og tal alt, hvad jeg byder dig;
Lekin Pǝrwǝrdigar manga: — Ɵzüngni gɵdǝk bala, demǝ; qünki Mǝn seni kimgǝ ǝwǝtsǝm, sǝn xularƣa barisǝn; wǝ Mǝn seni nemǝ dǝ dǝp buyrusam, sǝn xuni dǝysǝn.
8 frygt ikke for dem, thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder det fra HERREN.«
Ulardin ⱪorⱪma; qünki seni ⱪutⱪuzux üqün Mǝn sǝn bilǝn billidurmǝn, — dedi.
9 Og HERREN udrakte sin Haand, rørte ved min Mund og sagde til mig: »Nu lægger jeg mine Ord i din Mund.
Wǝ Pǝrwǝrdigar ⱪolini sozup aƣzimƣa tǝgküzdi; Pǝrwǝrdigar manga: Mana, Ɵz sɵzlirimni aƣzingƣa ⱪoydum;
10 Se, jeg giver dig i Dag Myndighed over Folk og Riger til at oprykke og nedbryde, til at ødelægge og nedrive, til at opbygge og plante.«
Ⱪara, muxu küni Mǝn seni yulux, sɵküx, ⱨalak ⱪilix wǝ ɵrüx, ⱪurux wǝ terip ɵstürüx üqün ǝllǝr wǝ padixaⱨliⱪlar üstigǝ tiklidim, — dedi.
11 Siden kom HERRENS Ord til mig saaledes: »Hvad ser du, Jeremias?« Jeg svarede: »Jeg ser en Mandelgren.«
Wǝ Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip: «Yǝrǝmiya, nemini kɵrüwatisǝn?» — deyildi. Mǝn: «Badam dǝrihining xehini kɵrüwatimǝn» — dedim.
12 Da sagde HERREN til mig: »Du ser ret, thi jeg er aarvaagen over mit Ord for at fuldbyrde det.«
Pǝrwǝrdigar manga: «Kɵrgining yahxi boldi; qünki Mǝn sɵzümning ǝmǝliylixixi üqün sɵzümni kɵzitip turimǝn» — dedi.
13 Og HERRENS Ord kom atter til mig saaledes: »Hvad ser du?« Jeg svarede: »Jeg ser en sydende Kedel med Fyrsted mod Nord.«
Wǝ Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga ikkinqi ⱪetim kelip: «Nemini kɵrüwatisǝn?» — deyildi. Mǝn: «Poruⱪ-poruⱪ ⱪaynawatⱪan, aƣzi ximal tǝripidin ⱪiysayƣan bir ⱪazanni kɵrdüm» — dedim.
14 Da sagde HERREN til mig: »Nordfra skal Ulykke syde ud over alle Landets Indbyggere;
Pǝrwǝrdigar manga: — Külpǝt ximal tǝrǝptin kelip bu zeminda turuwatⱪanlarning ⱨǝmmisi üstigǝ bɵsüp kelidu — dedi.
15 thi se, jeg hidkalder alle Nordens Riger, lyder det fra HERREN, og man skal komme og rejse hver sin Trone ved Indgangen til Jerusalems Porte mod alle dets Mure trindt omkring og mod alle Judas Byer;
— Qünki mana, Mǝn ximaliy padixaⱨliⱪlarning barliⱪ jǝmǝtlirini qaⱪirimǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar; — ular kelidu, padixaⱨlar ⱨǝrbiri ɵz tǝhtini Yerusalem ⱪowuⱪliri aldiƣa selip, ⱨǝmmǝ sepillarƣa wǝ Yǝⱨudaning barliⱪ xǝⱨǝrlirigǝ ⱨujumƣa tǝyyarlinidu;
16 og jeg vil afsige Dom over dem for al deres Ondskab, at de forlod mig, tændte Offerild for fremmede Guder og tilbad deres Hænders Værk.
xuning bilǝn Mǝn [Yǝⱨudadikilǝrning] barliⱪ rǝzillikliri üqün ularning üstidin ⱨɵkümlǝrni jakarlaymǝn; qünki ular Mǝndin waz keqip, baxⱪa ilaⱨlarƣa huxbuy yeⱪip, ɵz ⱪolliri yasiƣanliriƣa qoⱪundi.
17 Saa omgjord dine Lænder og staa frem og tal til dem, alt hvad jeg byder dig! Vær ikke ræd for dem, at jeg ikke skal gøre dig ræd for dem!
Sǝn ǝmdi belingni baƣlap ornungdin turup, sanga buyruƣanlirimning ⱨǝmmisini ularƣa eyt; ular aldida ⱨoduⱪup kǝtmigin; bolmisa Mǝn seni ular aldida ⱨoduⱪturimǝn.
18 Og jeg, se, jeg gør dig i Dag til en fast Stad, til en Jernstøtte og en Kobbermur mod hele Landet, Judas Konger og Fyrster, Præsterne og Almuen;
Ⱪara, Mǝn bügün seni Yǝⱨudaning padixaⱨliriƣa, ǝmirlirigǝ, kaⱨinliriƣa ⱨǝm pütkül zemin hǝlⱪigǝ ⱪarxi turƣuqi mustǝⱨkǝm xǝⱨǝr, tɵmür tüwrük wǝ mis sepillardǝk tiklidim.
19 de skal kæmpe imod dig, men ikke kunne magte dig; thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder det fra HERREN.«
Ular sanga ⱪarxi jǝng ⱪilidu, lekin sening üstüngdin ƣǝlibǝ ⱪilalmaydu — Qünki Mǝn seni ⱪutⱪuzux üqün sǝn bilǝn billidurmǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
