Jeremias 9
1 Ak, var mit Hoved Vand, mine Øjne en Taarekilde! Saa græd jeg Dag og Nat over mit Folks Datters slagne.
A UWE! ina i lilo kuu poo i wai, a me kuu mau maka hoi i kumu waimaka, i uwe aku ai au i ke ao a me ka po, no ka poe i pephiia o ko kaikamahine o ko'u poe kanaka!
2 Ak, fandt jeg i Ørkenen et Herberg for Vandringsmænd. Saa drog jeg bort fra mit Folk og gik fra dem. Thi Horkarle er de alle, en svigefuld Bande;
Auwe hoi! ina ia'u ma ka waonahele ko ka poe hele wahi e moe ai; i haalele ai au i ko'u poe kanaka, a e hele, mai o lakou aku! no ka mea, he poe moe kolohe lakou a pau, he ahakanaka kipi.
3 de spænder deres Tunges Bue. Løgn, ikke Sandhed raader i Landet; thi de gaar fra Ondskab til Ondskab og kender ej mig, saa lyder det fra HERREN.
Lena no lakou i ko lakou mau alelo, e like me ko lakou kakaka, no ka wahahee. Aole lakou hookoa ma ka oiaio maluna o ka honua; no ka mea, hele no lakou, mai kekahi hewa, a i kekahi hewa, aole hoi lakou i ike mai ia'u, wahi a Iehova.
4 Vogt eder hver for sin Næste, tro ingen Broder, thi hver Broder er fuld af List, hver sværter sin Næste.
E makaala kela mea keia mea i kona hoalauna, mai hilinai hoi i kekahi hoahanau; no ka mea, e wahahee loa no kela hoahanau, keia hoahanau; a hele ahiahi no na hoalauna a pau.
5 De fører hverandre bag Lyset, taler ikke Sandhed; de øver Tungen i Løgn, skejer ud, vil ej vende om,
E hoopunipuni no kela mea keia mea i kona hoalauna, aole olelo i ka mea oiaio; ua maa ko lakou alelo e olelo i na wahahee, hoomaloeloe lakou ia lakou iho e hana i ka hewa.
6 Voldsdaad Slag i Slag og Svig paa Svig; de nægter at kendes ved mig, saa lyder det fra HERREN.
Aia no kou wahi noho ai iwaena konu o ka hoopunipuni; no ka hoopunipuni, hoole mai lakou, aole e ike mai ia'u, wahi a Iehova.
7 Derfor, saa siger Hærskarers HERRE: Se, jeg smelter og prøver dem, ja, hvad maa jeg dog gøre for mit Folks Datters Skyld!
Nolaila, ke olelo mai nei o Iehova o na kaua peneia. Aia hoi, e hoohehee no wau ia lakou, a e hoao hoi ia lakou; no ka mea, heaha la wau e hana'i no ke kaikamahine o ko'u poe kanaka?
8 Deres Tunge er en mordersk Pil, deres Munds Ord Svig; med Næsten taler de Fred, men i Hjertet bærer de Svig.
O ko lakou alelo, he pua ia i panaia'ku, olelo no ia i ka hoopunipuni. Olelo oluolu aku kekahi i kona hoalauna me ka waha, aka, ma ka naau, ua hoohalua ia ia.
9 Skal jeg ikke hjemsøge dem for sligt, saa lyder det fra HERREN, skal ikke min Sjæl tage Hævn over sligt et Folk?
Aole anei au e hoopai ia lakou no keia mau mea, wahi a Iehova? Aole anei e ko ka ukiuki o kuu uhane i ka lahuikanaka e like me keia?
10 Over Bjergene bryder jeg ud i Graad og Klage, over Ørkenens Græsgang i Klagesang. Thi de er afsvedet, mennesketomme, der høres ej Lyd af Kvæg; Himlens Fugle og Dyrene flygtede bort.
E olo no wau i ka pihe no na mauna, me ka uwe aku, a e kumakena no hoi no na wahi mauu o ka waonahele, no ka mea, ua pau lakou i ke ahi; nolaila, aole hiki kekahi ke hele malaila, aole hoi e loheia ka leo o na holoholona. Ua holo aku no ka manu o ka lewa, a me ka holoholona, ua hala lakou.
11 Jerusalem gør jeg til Stenhob, Sjakalers Bolig, og Judas Byer til Ørk, hvor ingen bor.
A e hoolilo no wau ia Ierusalema i mau puu, he noho ana hoi no na ilio hihiu; a e hooneoneo no wau i na kulanakauhale o ka Iuda, aohe mea noho iloko.
12 Hvem er viis nok til at fatte dette, og til hvem har HERRENS Mund talet, saa han kan sige det: Hvorfor er Landet lagt øde, afsvedet som en Ørken, mennesketomt?
Owai ke kanaka akamai i hoomaopopo i keia? A ua olelo hoi ka waha o Iehova ia ia, a nana hoi e hai aku i ka mea i make ai ka aina, a neoneo e like me ka waonahele, i ole e hele ae kekahi maloko?
13 Og HERREN sagde: Fordi de forlod min Lov, som jeg forelagde dem, og ikke hørte min Røst eller vandrede efter den,
I mai la o Iehova, No ko lakou haalele ana i ko'u kanawai, i ka mea a'u i kau ai imua o lakou, aole hoi i hoolohe i ko'u leo, aole hoi i hele mamuli o ia;
14 men fulgte deres Hjertes Stivsind og Ba'alerne, som deres Fædre lærte dem at kende,
Aka, ua hele lakou mamuli o ka paakiki o ko lakou naau iho, a mamuli o na Baala hoi, na mea a ko lakou poe makua i ao mai ai ia lakou;
15 derfor, saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg giver dette Folk Malurt at spise og Gift at drikke;
Nolaila, penei ka olelo ana mai a Iehova o na kaua, ke Akua o ka Iseraela, Aia hoi, e hanai aku no wau ia lakou, i keia poe kanaka hoi, i ka awaawa, a e hoohainu aku au ia lakou i ka wai o ke au.
16 jeg spreder dem blandt Folk, som hverken de eller deres Fædre før kendte til, og sender Sværdet efter dem, til jeg faar gjort Ende paa dem.
A e hoopuehu aku au ia lakou iwaena o ko na aina e, i ka poe i ike ole ia e lakou, aole hoi e ko lakou mau makuaa; e hoouna aku au i ka pahikaua mahope o lakou, a hoopau au ia lakou.
17 Saa siger Hærskarers HERRE, mærk jer det vel! Kald Klagekvinder hid, lad dem komme, hent kyndige Kvinder, lad dem komme,
Ke olelo mai nei o Iehova o na kaua penei, E hoonaauao oukou, a e hea aku i na wahine e olo pihe ana, i hele mai lakou, a e kii aku hoi i na wahine kumakena, i hele mai lakou;
18 lad dem haste og istemme Klage over os! Vore Øjne skal rinde med Graad, vore Øjenlaag strømme med Vand.
E hoowikiwiki hoi lakou, a e olo pihe no kakou i kahe ka wai o ko Kakou mau maka, i poha aku hoi ko kakou mau alumaka i na wai.
19 Thi Klageraab høres fra Zion: »Hvor er vi dog hærgede, beskæmmede dybt, fordi vi maa bort fra Landet, thi de brød vore Boliger ned.«
No ka mea, ua loheia ka leo o ka uwe ana, mai Ziona mai, Nani ko kakou lukuia! Ua hilahila loa kakou, no ka mea, ua haalele kakou i ka aina, no ka mea, ua kipaku aku ko kakou wahi noho ai ia kakou.
20 Ja, hør, I Kvinder, mit Ord, eders Øre fange Ord fra min Mund, og lær eders døtre Klage, hverandre Klagesang:
Aka, e hoolohe mai oukou i ka olelo a Iehova, o na wahine, a e lawe hoi ko oukou pepeiao i ka olelo a kona waha, a e ao aku i ka oukou mau kaikamahine i ka uwe ana, a o kela mea keia mea i kona hoalauna i ke kumakena ana.
21 »Døden steg op i vore Vinduer, kom i Paladserne, udrydded Barnet paa Gaden, de unge paa Torvene.«
No ka mea, ua pii mai no ka make, a iloko o ko kakou puka ma kani, ua komo no iloko o ko kakou halealii, e hooki ae ia i na kamalii mawaho, a me ua kanaka opiopio ma ke alanui.
22 Sig: saa lyder det fra HERREN: De døde Legemer faldt som Gødning paa Marken, som Skaaret efter Høstmanden; ingen binder op.
E i aku Ke olelo mai nei o Iehova penei, E haule no na kupapau o kanaka e like me ka lepo ma ke kula, e like hoi me ka pua ai mahope o ka mea hoiliili ai; aohe mea nana lakou e hoiliili.
23 Saa siger HERREN: Den vise rose sig ikke af sin Visdom, den stærke ikke af sin Styrke, den rige ikke af sin Rigdom;
Ke i mai nei o Iehova penei, Mai kaena wale ka mea akamai i kona akamai ana, mai kaena wale hoi ka mea ikaika i kona ikaika ana, a mai kaena ka mea waiwai i kona waiwai ana;
24 men den, som vil rose sig, skal rose sig af, at han har Forstand til at kende mig, at jeg, HERREN, øver Miskundhed, Ret og Retfærdighed paa Jorden; thi i saadanne har jeg Behag, lyder det fra HERREN.
Aka o ka mea kaena, e kaena oia i keia, i kona hoomaopopo ana, a i kona ike aua ia'u, owau no o Iehova, ka mea hana aku i ka lokomaikai, a me ka hoopono, a me ka maikai ma ka honua; no ka mea, ke lealea nei au ia mau mea, wahi a Iehova.
25 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg hjemsøger alle de omskaarne, som har Forhud:
Aia hoi, e hiki mai auanei na la. wahi a Iehova, e hoopai pu aku ai au i ka poe a pau i okipoepoeia me ka poe i okipoepoe ole ia:
26 Ægypten, Juda, Edom, Ammoniterne, Moab og alle Ørkenboere med rundklippet Haar; thi Hedningerne er alle uomskaarne, men alt Israels Hus har uomskaaret Hjerte.
I ko Aigupita, a me ka Iuda a me ka Edoma. a me na keiki a Amona, a me ka Moaba, a me na mea a pau i ako i ka uminmi, ka poe e noho la ma ka waonahelo; no ka mea, ua okipoepoe ole ia ko na aina e a pau, a ua okipoepoe ole ia ko ka hale a pau o ka Iseraela, ma ka maau.
