Jeremias 8
1 Til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal man tage Judas Kongers Ben, dets Fyrsters Ben, Præsternes, Profeternes og Jerusalems Indbyggeres Ben ud af deres Grave
“‘Jehova Nyasaye wacho ni e kindego, choke mag ruodhi kod jotelo mag Juda, choke mag jodolo kod jonabi, kendo choke mag jo-Jerusalem nogol oko e liete mag-gi.
2 og sprede dem for Sol og Maane og al Himmelens Hær, som de elskede og dyrkede, holdt sig til, raadspurgte og tilbad; de skal ikke samles og jordes, men blive til Gødning paa Marken.
Chokego noyar oko e nyim chiengʼ gi dwe kod sulwe duto manie polo mane gihero kendo tiyonegi ma bende negiluwo bangʼ-gi ka gipenjo rieko kendo lamogi. Ok nochokgi kata ikgi, to ginichal ka owuoyo manie lowo.
3 Og Døden skal foretrækkes for Livet af hele den Rest, der er tilbage af denne onde Slægt paa alle de Steder, jeg driver dem hen, lyder det fra Hærskarers HERRE.
Kamoro amora ma ariembogi ka aterogie, to jogo duto motony mar oganda marachni noher tho kar ngima, Jehova Nyasaye Maratego owacho kamano.’
4 Og du skal sige til dem: Saa siger HERREN: Mon man falder og ej staar op, gaar tilbage og ej vender om?
“Wachnegi ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “‘Ka ji opodho mogore piny donge gia malo? Ka ngʼato oa, donge odwogo?
5 Hvi falder da dette Folk i Jerusalem fra i evigt Frafald? De fastholder Svig, vil ikke vende om igen.
Marangʼo jogi ongʼanyo oa? Angʼo momiyo Jerusalem siko ringo? Gimoko kuom miriambo; gitamore duogo.
6 Jeg lytter, hører nøje efter: de taler ej Sandhed, ingen angrer sin Ondskab og siger: »Hvad gjorde jeg!« Hver styrter frem i sit Løb, som Hest stormer frem i Strid.
Asechiko ita malongʼo, to ok giwach gima adier. Onge ngʼama lokore weyo kuom timbegi mamono, kopenjo niya, “En angʼo ma asetimo?” Moro ka moro luwo yore owuon ka faras madhi e lweny.
7 Selv Storken oppe i Luften kender sin Tid, Turtelduen, Svalen og Tranen holder den Tid, de skal komme; men mit Folk, de kender ej HERRENS Ret.
Kata mana nyamnaha manie kor polo ongʼeyo kindene moketne, kendo akuch odugla, opija gi ongo-wangʼ bende ongʼeyo ndalo mar dargi. To joga ok ongʼeyo dwach Jehova Nyasaye.
8 Hvor kan I sige: »Vi er vise, og hos os er HERRENS Lov!« Nej, de skriftkloges Løgnegriffel virked i Løgnens Tjeneste.
“‘Ere kaka inyalo wacho niya, “Wariek, nimar wan gi chik mar Jehova Nyasaye,” ka gadiera kalamb miriambo mar jondiko osetiyo kode e yor miriambo?
9 De vise skal blive til Skamme, ræddes og fanges. Se, HERRENS Ord har de vraget, hvad Visdom har de?
Jomariek nokuod wigi; ginibed gi luoro mangʼeny kendo enomakgi. Nimar gisedagi wach Jehova Nyasaye, en rieko manade ma gin godo?
10 Derfor giver jeg andre deres Kvinder, nye Herrer deres Marker. Thi fra smaa til store søger hver eneste Vinding, de farer alle med Løgn fra Profet til Præst.
Emomiyo anachiw mondegi ne joma moko kendo puothegi ne jomanyien. Kochakore kuom ngʼat matin nyaka ngʼat maduongʼ, giduto giwuor ne yudo ohala; jonabi gi jodolo machalre, giduto gitimo timbe wuondruok.
11 De læger mit Folks Datters Brøst som den simpleste Sag, idet de siger: »Fred, Fred!« skønt der ikke er Fred.
Githiedho adhonde mag joga mana ka gima ok en gima lich. Giwacho niya, “Kwe, kwe,” kata kwe onge.
12 De skal faa Skam, thi de har gjort vederstyggelige Ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til Skam. Derfor skal de falde paa Valen; paa Hjemsøgelsens Dag skal de snuble, siger HERREN.
Donge wigi kuot gi timbegi mamono? Ooyo, gionge wichkuot kata matin; bende gionge leny kata wichkuot. Omiyo ginipodhi e dier joma opodho; enolwargi piny ka ikumogi, Jehova Nyasaye owacho.
13 Jeg vil bjærge deres Høst, saa lyder det fra HERREN, men Vinstokken er uden Druer, Figentræet uden Figner, og Løvet er vissent.
“‘Anakaw nyak mag-gi. Onge olemo manobedi e mzabibu. Onge olemb ngʼowu manobedi ewi yath, kendo itgi noner. Gima asemiyogi nomagi.’” An Jehova Nyasaye ema asewacho kamano.
14 Hvorfor sidder vi stille? Flok jer dog sammen, lad os gaa til de faste Stæder og tilintetgøres der! Thi HERREN vor Gud tilintetgør os, Gift er vor Drik, thi vi synded mod HERREN.
Angʼo momiyo wabet ka? Chokreuru kaachiel! Waringuru wadhi e mier madongo mochiel motegno gohinga kendo watho kuno! Nimar Jehova Nyasaye, ma Nyasachwa osejwangʼowa mondo watho, kendo osemiyowa pi moketie sum mondo wamodhi, nikech wasetimo richo e nyime.
15 Man haaber paa Fred, men det bliver ej godt, paa Lægedoms Tid, men se, der er Rædsel.
Ne wageno kwe to onge ber mosebiro, bende ne wageno kinde mag chang, to ne nitie mana thagruok.
16 Hans Hestes Fnysen høres fra Dan, ved Lyden af hans Hingstes Vrinsken skælver alt Landet. De kommer og opæder Landet og dets Fylde, Byen og dens Borgere.
Giro mar farese mag wasigu iwinjo koa Dan; kendo ywak farese mathuondi miyo piny tetni. Gibiro tieko piny duto kod gik moko manie iye, dala maduongʼ kod ji duto modak kanyo.
17 Thi se, jeg sender imod jer Slanger, Basilisker, som ikke lader sig besværge, bide jer skal de, lyder det fra HERREN.
“Ne, anaor thuol man-gi kwiri e dieru, thuonde mager ma ok bo, kendo gini kau.” Jehova Nyasaye owacho.
18 Min Kvide er ikke til at læge, mit Hjerte er sygt.
Yaye Jahochna e lit, chunya ool.
19 Hør mit Folks Datters Skrig viden om fra Landet! Er HERREN da ikke i Zion, har det ingen Konge? Hvi krænked I mig med eders Billeder, fremmed Tomhed?
Winj ywak joga koa e piny man mabor: “Donge Jehova Nyasaye ni Sayun? Ruodhe bende pod ni kuno adier?” “Angʼo momiyo gisemiya ich wangʼ gigigo ma giloso, kod nyisechegi mag pinje mamoko?”
20 Kornhøst er omme, Frugthøst endt, og vi er ej frelst!
“Ndalo keyo kod ndalo oro osekalo, to ok wakonyore.”
21 Ved mit Folks Datters Sammenbrud er jeg brudt sammen, jeg sørger, grebet af Rædsel.
Nimar joga osehiny, an bende ahinyora; aywak kendo luoro omaka.
22 Er der ikke Balsam i Gilead, ingen Læge der? Hvorfor heles da ikke mit Folks Datters Saar?
Yath tinde orumo Gilead koso? Jathieth tinde onge kanyo koso? Kare ere gima omiyo adhond joga ok nyal chango?
