< Jeremias 7 >

1 Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN:
Ra Anumzamo'a Jeremaiana mago'ene amanage huno nanekea asami'ne.
2 Staa hen i Porten til HERRENS Hus og udraab dette Ord: Hør HERRENS Ord, hele Juda, I, som gaar ind gennem disse Porte for at tilbede HERREN!
Ra Anumzamofo mono nompima unefraza kafante ome oti'nenka, amanage hunka vahera zamasamio. Juda vahe'ma ama kafanteti'ma ufreta Ra Anumzamofoma mono'ma hunentaza vahe'mota Ra Anumzamo'a amanage hianki antahiho!
3 Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Bedrer eders Veje og eders Gerninger, saa vil jeg lade eder bo paa dette Sted.
Hagi Monafi sondia vahe'mokizmi Ra Anumzama, Israeli vahe'mokizmi Anumzamo'a amanage huno hu'ne. Tamagrama havi avu'ava zama nehaza zama netreta mani fatgoma hanage'na, Nagra tamatresanugeta mopatamifina manigahaze.
4 Stol ikke paa den Løgnetale: Her er HERRENS Tempel, HERRENS Tempel, HERRENS Tempel!
Vahemo'za rezamatga hu'za, Ra Anumzamofo mono nona ama me'ne. Ra Anumzamofo mono nona ama me'ne, Ra Anumzamofo mono nona ama me'neankita knare huta manigahune hu'za rezmatagama hanaza nanekea antahi ozamiho.
5 Men bedrer eders Veje og eders Gerninger! Dersom I virkelig øver Ret Mand og Mand imellem,
Hagi tamagra havi antahintahi zane havi avu'avazanena netreta, tamagra'a fatgo avu'ava'za ohunte ahunte nehuta,
6 ikke undertrykker den fremmede, den faderløse og Enken, ej heller udgyder uskyldigt Blod paa dette Sted, ej heller til egen Skade holder eder til fremmede Guder,
ru vahe'ma tamagrane enemaniza vahe'ene, megusa mofavre naga'ene, kento a'neraminena zamazeri haviza osiho. Ana nehuta ke'zami omane vahera zamahe nofrita, havi anumzantera monora huonteho. Ana'ma hanazana tamagra'a tamazeri haviza hugahaze.
7 saa vil jeg til evige Tider lade eder bo paa dette Sted i det Land, jeg gav eders Fædre.
Hagi tamagrama Nagri kema antahita amage'ma antesage'na, Nagra tamatresanugeta tamagehe'ima eri santihareta manivava hugahazema hu'na zami'noa mopafina manigahaze.
8 Se, I stoler paa Løgnetale, som intet baader.
Hianagi keho! Tamagra havige kere tamentintia nehazankino, ana nanekemo'a tamaza osugahie.
9 Stjæle, slaa ihjel, hore, sværge falsk, tænde Offerild for Ba'al, holde eder til fremmede Guder, som I ikke kender til —
Hagi tamagra kumazafa neseta, vahera zamahe nefrita, monko'zana nehuta, havige nehuta, Bali havi anumzante mnanentake zana kre mna nevuta keta antahita osu'naza anumzantami amagera nenteta ete,
10 og saa kommer I og staar for mit Aasyn i dette Hus, som mit Navn nævnes over, og siger: »Vi er frelst!« — for at gøre alle disse Vederstyggeligheder.
Nagri nagima erisga hugahazema hu'noa nompi eta, hago tagu vazigeta knare huta mani'none huta nehuta ete vuta agoterfa avu'ava zana ome nehaze.
11 Holder I dette Hus, som mit Navn nævnes over, for en Røverkule? Men se, ogsaa jeg har Øjne, lyder det fra HERREN.
Hagi tamagrama antahi'zana Nagri nagima eme erisgama nehaza mono nona, kumzafa vahe'mo'za eme frakisaza havega me'ne huta nehazafi? Tamage! Ama anampima nehaza avu'ava zana hago ke'noe huno Ra Anumzamo'a ama nanekea hu'ne.
12 Gaa dog hen til mit hellige Sted i Silo, hvor jeg først stedfæstede mit Navn, og se, hvad jeg gjorde ved det for mit Folk Israels Ondskabs Skyld.
Hagi Nagri nagima me'nesige'za mono hunantegahazema hu'na huhamparuge'za seli mono noma kinaza kumate Silo vuta, nagri naga'ma Israeli vahe'mo'zama kumi'ma hazage'na ana kuma'ma eri havizama hu'noa zana ome keho.
13 Og nu, fordi I øver alle disse Gerninger, lyder det fra HERREN, og fordi I ikke vilde høre, naar jeg aarle og silde talede til eder, eller svare, naar jeg kaldte paa eder,
Hianagi tamagranena ana havi avu'ava zana huta nevazage'na, Nagra ana zankura kea huvava hu'na vuanagi keni'a ontahize. Nagra kezatuanagi nagri kerera izo osu'naze.
14 derfor vil jeg gøre med Huset, som mit Navn nævnes over, og som I stoler paa, og med Stedet, jeg gav eder og eders Fædre, ligesom jeg gjorde med Silo;
E'ina hu'negu Silo kuma'ma eri havizama hu'noaza hu'na, Nagri nagima me'nesige'za mono'ma hunanteho hugeno me'negeta, tazahu zana erigahunema huta muha'ma nehaza mono nona eri haviza nehu'na, tamagehe'ima zami'noa mopanena eri haviza hugahue.
15 og jeg vil støde eder bort fra mit Aasyn, som jeg stødte alle eders Brødre bort, al Efraims Æt.
Hagi Nagri navugama mani'naretira Nagra tamavre atresugeta tamafuhe'za Israeli naga'mo'zama hu'nazaza huta vugahaze.
16 Men du maa ikke gaa i Forbøn for dette Folk eller frembære klage og Bøn eller trænge ind paa mig for dem, thi jeg hører dig ikke.
Hagi Jeremaiaga, ama vahe'ma zamazama hanugura Nagritega zavi krafa nehunka nunamuna hunka zamaza huo hunka nantahi onko. Na'ankure kagri nunamunkea ontahigahue huno hu'ne.
17 Ser du ikke, hvad de har for i Judas Byer og paa Jerusalems Gader?
Hagi kagra Juda mopafima me'nea kumatamimpine, Jerusalemi kumapima me'nea ne'onse kampima nehaza havi avu'ava zana nonkano?
18 Børnene sanker Brænde, Fædrene tænder Ild, og Kvinderne ælter Dejg for at bage Offerkager til Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for fremmede Guder og krænke mig.
Hagi mofavre naga'mo'za teve hare'za azage'za zamafahe'za teve erinte fatgo nehazage'za, a'ne naga'mo'za flauateti keki tro hazage'za, mago a' havi anumzanku'ma Monafi Kuiniema nehaza a'tega ofa hunte'za nehaze. Ana nehu'za mago'a havi anumzaramintega wainima tagitre ofanena nehu'za Nagrira nazeri narimpa nehaze.
19 Mon det er mig, de krænker, lyder det fra HERREN, mon ikke sig selv til deres Ansigters Skam?
Hagi Ra Anumzamo'a huno, Ana avu'ava zama nehazana Nagrira nazeri havizana nosazanki, zamagra'a zamazeri haviza nehazanki'za zamagazegu hugahaze.
20 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Se, min Vrede og Harme udgyder sig over dette Sted, over Folk og Fæ, over Markens Træer og Jordens Frugt, og den skal brænde uden at slukkes.
E'ina hu'negu Ra Anumzamo'a amanage hu'ne. Nagri narimpa ahe'zamo'a tusiza huno teve rukru nehianki'na, ama kumapima mani'naza vahete'ene zagagafare'ene zafaraminte'ene hozafi ne'zaraminte'enena ana narimpa ahe'zana eri kaha hutresugeno, tevegna huno akrukru huno neresigeno mago vahe'mo'a rusura osugahie.
21 Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Læg eders Brændofre til eders Slagtofre og æd Kød!
Hagi Monafi sondia vahe'mokizmi Ra Anumzama Israeli nagamokizmi Anumzamo'a amanage hu'ne. Tamagrama tevefima kre fananehu ofama hunantenaku'ma nehaza ame'a, erinteta ruga'a ofama hunanteku'ma haza zantamine tamagra'a neho.
22 Thi dengang jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, talede jeg ikke til dem eller bød dem noget om Brændoffer og Slagtoffer;
Hagi Nagrama tamagehe'ima zamavare'na Isipitima atirami'na e'noana, tevefima kre fananehu ofane ruga'a ofanena ofa hunanteho hu'na Nagra huozamante'noe.
23 men dette bød jeg dem: »I skal høre min Røst, saa vil jeg være eders Gud, og I skal være mit Folk; og I skal gaa paa alle de Veje, jeg byder eder, at det maa gaa eder vel.«
Hianagi Nagra amanage hu'na zamasami'noe. Nagri ke antahita amagenentenke'na, Nagra tamagri Anumza manisugeta, tamagra Nagri vahe manigahaze hu'na hu'noe. Maka zama hihoma hu'na hanua zama antahita amage'ma antesanuta, maka'zama hanaza zamo'a knare'zanke hugahie.
24 Men de hørte ikke og laante ikke Øre; de fulgte deres onde Hjertes Stivsind og gik tilbage, ikke fremad.
Nagra anage hu'na hu'noanagi, zamagra Nagri nanekea ontahi'naze. Ana nehu'za zamagu'amo'a hankavetigege hige'za kefo avu'avazamimofo amage ante'naze. Ana nehu'za zamavugama vugazana atre'za zamefi nevaze.
25 Fra den Dag eders Fædre drog ud af Ægypten, og til i Dag har jeg Dag efter Dag, aarle og silde sendt eder alle mine Tjenere Profeterne;
Hagi tamagehe'zama Isipima atre'za e'naza knareti'ma eno ama knarema ege'na, Nagra eri'za vaheni'a kasnampa vahera huzmantoge'za knane knanena nanterana evava hutere hu'za nanekea eme zamasami'naze.
26 men de hørte ikke og laante ikke Øre; de gjorde Nakken stiv og øvede mere ondt end deres Fædre.
Hianagi zamagra magore hu'za Nagri kea antahi'za amagera onte'naze. Ana nehu'za zamagu'a eri hankaveneti'za zamafahe'zama hu'naza havi avu'ava zana agatere'za havi avu'ava zana hu'naze.
27 Naar du siger dem alle disse Ord, hører de dig ikke, og kalder du paa dem, svarer de dig ikke.
Hagi Jeremaiaga amanage hunka zamasamio huno Ra Anumzamo'a nasami'ne. Ama ana zanku'ma huama'ma hunka zamasamisanke'za, kagri kea ontahigahaze. Kezatinka koro kea zamasamio. Hianagi kagri kea antahi'za nona huogantegahaze.
28 Sig saa til dem: Det er det Folk, som ej hørte HERREN deres Guds Røst, det, som ej tog ved Lære; Sandhed er svundet, udryddet af deres Mund.
Ana'ma hanagenka amanage hunka zamasamio. Ama vahe'mo'za Ra Anumzana Anumzazmimofo nanekea amagera nonte'za, Anumzamo'a zamavumarora anteno zamazeri fatgoma hunaku'ma hiazana amagera onte'naze. Ana nehu'za tamage avu'avazamo'a zamagripintira fanane nehigeza ana zankura nanekea nosaze.
29 Afklip dit Haar, kast det bort og klag paa de nøgne Høje! Thi HERREN har forkastet og bortstødt den Slægt, han var vred paa.
E'ina hu'negu Jerusalemi kumapima nemaniza vahera zamasamige'za, zamasunku hu'za zamaseni zamazokara hare netre'za, zavi krafa hu'za mago'zama omane agonaramimpina vano hiho. Na'ankure menima fore'ma haza vahe'mo'za Ra Anumzamofona tusiza hu'za azeri arimpa hazageno ana zanku huno Agra zamatreno amefi huzami'ne.
30 Thi Judas Sønner har gjort, hvad der er ondt i mine Øjne, lyder det fra HERREN; de har opstillet deres væmmelige Guder i Huset, som mit Navn nævnes over, for at gøre det urent;
Hagi Ra Anumzamo'a huno, Juda vahe'mo'za Nagri navurera rama'a havi avu'ava hu'nazanki'na Nagra namefi huzami'noe. Nagri nagima me'nesanige'za mono hunante'gahazema hu'na hu'noa mono nompina, agoterfa havi anumzaramimofo amema'ama tro'ma hu'za ante'naza zamo ana mono nona eri pehenage hu'ne.
31 de har bygget Tofets Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at brænde deres Sønner og Døtre i Ilden, hvad jeg ikke har paabudt, og hvad aldrig var i min Tanke.
Hagi havi anumzante'ma mono'ma huntesaza kumatamina, Hinomu agupofi Tofetiema nehaza kumate trohuntete'za anante ne'mofa'zmia zamahe'za tevefina kre tasage'za havi anumzantera ofa hu'naze. E'inahu avu'ava zama hu'nazana Nagri antahi'zampina omanegeno, Nagra ana hiho hu'na huozamante'noa avu'ava'za tro hu'naze.
32 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da man ikke mere skal sige Tofet og Hinnoms Søns Dal, men Morddalen, og man skal jorde de døde i Tofet, fordi Pladsen ikke slaar til.
Ana hu'negu Ra Anumzamo'a huno, kva hiho! Mago kna ne-eanki'za vahe'mo'za mago'enena Tofeti kumare nehu'za Hinomu agupoe hu'za osugahazanki, vahe'ma zamahe fri agupoe hu'za hugahaze. Na'ankure ana mopafina vahera asente'za nevanageno kankamuna omnetfa hugahie.
33 Og dette Folks Lig skal blive Himmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde, og ingen skal skræmme dem bort.
Ana hanigeno fri'nesaza vahe'mokizmi zamavufagamo'a amne zankna hina, namamo'zane afi zagagafamo'za e'za zamavufaga'a eme negahaze. Ana hina mago vahe'mo'a kasefa huno mani'neno ana zagagafaramina rehari otregahie.
34 Og i Judas Byer og paa Jerusalems Gader gør jeg Ende paa Fryderaab og Glædesraab, Brudgoms Røst og Bruds Røst, thi Landet skal lægges øde.
Hagi Juda mopafima me'nea rankumatmimpine, Jerusalemi kumapima me'nea ne'onse kantamimpina vahe'mo'za vano nehu'za zagamera nehu'za musena hu'za vano osugahaze. Hagi anampina aravema nehu'za musema nehaza zamofo agasasankea mago'enena ontahigahaze. Hagi ana mopamo'a havizantfa hina mago vahe'mo'a anampina omanigahie.

< Jeremias 7 >