Jeremias 6
1 Fly, I Benjamins Sønner, bort fra Jerusalem og stød i Hornet i Tekoa, hejs Mærket over Bet-Kerem! Thi Ulykke truer fra Nord, et vældigt Sammenbrud.
Benjamin canaw na hlout nahanelah Jerusalem khothung hoi yawng awh leih. Tekoa vah mongka ueng awh, Bethhakkerem vah thaisaknae hmai hah paang awh. Bangkongtetpawiteh, rucatnae kalen poung rawknae teh atunglah hoi a tho toe.
2 Jeg tilintetgør Zions Datter, den yndige, forvænte —
Zion canu meikahawi kanaw e hah, ka raphoe han toe.
3 til hende kommer der Hyrder med deres Hjorde; de opslaar Telte i Ring om hende, afgræsser hver sit Stykke.
Tukhoumnaw ni a tuhunaw hoi ahni koe pha awh han, petkâkalup lah lukkareirimnaw a sak awh vaiteh, amamae tuhunaw rip a khoum awh han.
4 Helliger Angrebet paa hende! Op! Vi rykker frem ved Middag! Ve os, thi Dagen hælder, thi Aftenskyggerne længes.
Ahnimanaw tuk hanlah kârakueng awh leih, thaw awh leih, kanîthun vah tuk awh sei, maimouh han a ru poung bangkongtetpawiteh, kanîthun a hloi teh tangmin kho a hmo toe.
5 Op! Vi rykker frem ved Nat og lægger hendes Borge øde.
Thaw awh leih, karum vah tuk awh sei, a im kahawi kahawi naw hah raphoe awh sei.
6 Thi saa siger Hærskarers HERRE: Fæld Træer og opkast en Vold imod Jerusalem! Ve Løgnens By med lutter Voldsfærd i sin Midte!
Rasahu BAWIPA ni hettelah a dei, thingnaw tâtueng awh nateh, Jerusalem bout tuk nahanelah, luennae hah sak awh. Hote khopui heh rek hanelah ao. Hatei khopui thung vah kâyue kâounnae seng doeh akawi toe.
7 Som Brønden sit Vand holder Byen sin Ondskab frisk; der høres om Voldsfærd og Hærværk, Saar og Slag har jeg altid for Øje.
Tuikhu ni tui a tâco sak e patetlah ahnimouh ni kathoute a tâcokhai van. Athung vah kâounnae hoi rawknae niyah akawi, ka hmalah lungmathoenae hoi patawnae pout laipalah ao.
8 Jerusalem, tag ved Lære, at min Sjæl ej vender sig fra dig, at jeg ikke skal gøre dig til Ørk, til folketomt Land.
Oe Jerusalem kâhruetcuet, telah nahoeh pawiteh, ka hringnae ni hnamthun takhai vaiteh, athung vah kingdi ram lah ka coung sak han.
9 Saa siger Hærskarers HERRE: Hold Efterhøst paa Israels Rest, som det sker paa en Vinstok, ræk som en Vingaardsmand atter din Haand til dens Ranker!
Rasahu BAWIPA ni hettelah a dei, misur paw kacawirae khi e patetlah ahnimouh ni Isarelnaw kacawirae hah abuemlah he a khi awh han. Misur paw kakhikung ni a khi e patetlah na kut hah tangthung dawk bout tapu ei.
10 »For hvem skal jeg tale og vidne, saa de hører derpaa? Se, de har uomskaarne Ører, kan ej lytte til; se, HERRENS Ord er til Spot og huer dem ikke.
Api koe maw lawk ka dei pouh vaiteh, kâhruetcuetnae ka poe han. A hnânaw a tabuem awh dawkvah, thai thai awh hoeh. BAWIPA e lawk hah ahnimouh hane dudam e lah ao teh, thaingainae roeroe tawn awh hoeh.
11 Jeg er fuld af HERRENS Vrede og træt af at tæmme den.« Gyd den ud over Barnet paa Gaden, over hele de unges Flok; baade Mand og Kvinde skal fanges, gammel og Olding tillige;
Hatdawkvah, BAWIPA e lungkhueknae hoi ka kawi teh ka khang thai hoeh toe. Lam dawk kaawm e camonaw hoi a kamkhueng e nawsainaw koe ka kamnue sak, yuvâ roi ni hot teh a khang han, matawng kum kacuenaw ni hai a khang awh han.
12 deres Huse, Marker og Kvinder skal alle tilfalde andre; thi jeg udrækker Haanden mod Landets Folk, saa lyder det fra HERREN.
A imlawnaw hoi a yunaw hai ayânaw koe koung ka poe han, ram thung vah kaawmnaw lathueng kai ni kut ka tha han toe, telah BAWIPA ni a dei.
13 Thi fra smaa til store søger hver eneste Vinding, de farer alle med Løgn fra Profet til Præst.
Kathoengca koehoi kalenpoung koe totouh, tami pueng ni a hounloun awh, profetnaw hoi vaihmanaw hai la awh hoeh, laithoe dei hoi a kâroe awh.
14 De læger mit Folks Brøst som den simpleste Sag, idet de siger: »Fred, Fred!« skønt der ikke er Fred.
Ka taminaw e a hmâ lah ahawi han doeh, ahawi han doeh ati awh teh, phouhoucalah a khet awh, hawi katang hoeh.
15 De skal faa Skam, thi de har gjort vederstyggelige Ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til Skam. Derfor skal de falde paa Valen; paa Hjemsøgelsens Dag skal de snuble, siger HERREN.
Panuet ka tho e hno a sak awh navah a kaya awh maw. Kayak awh hoeh. Kayak roeroe awh hoeh. Minhmai kangna hai paling awh hoeh. Hatdawkvah, karawmnaw koe rawp awh van han, kai ni ahnimanaw ka rek toteh, ahnimanaw teh rahim lah a bo awh han telah BAWIPA ni ati.
16 Saa siger HERREN: Staa ved Vejene og se efter, spørg efter de gamle Stier, hvor Vejen er til alt godt, og gaa paa den; saa finder I Hvile for eders Sjæle. Men de svarede: »Det vil vi ikke.«
BAWIPA ni hettelah a dei, lam dawk kangdout nateh, khenhaw! ayan e lamruem hah pacei nateh, lam kahawi namaw ao telah pacei awh nateh, hote lam dawk dawn awh, telah pawiteh na muitha hanlah kâhatnae na hmu awh han. Hatei, nangmouh ni hote lam dawk ka cet awh mahoeh na ti awh.
17 Og jeg satte Vægtere over dem: »Hør Hornets Klang!« Men de svarede: »Det vil vi ikke.«
Kai ni nangmouh hanelah karingkung tami ka hmoun, mongka lawk thai awh! na ti pouh awh. Hatei, nangmouh ni, ka thai awh mahoeh na ti awh.
18 Hør derfor, I Folk, og vidn imod dem!
Hatdawkvah, miphunnaw thai awh haw, taminaw voi, ahnimanaw e lathueng ka phat hane hah pâkuem van awh.
19 Hør, du Jord! Se, jeg sender Ulykke over dette Folk, Frugten af deres Frafald, thi de lyttede ikke til mine Ord og lod haant om min Lov.
Oe talai, thai haw! hete taminaw lathueng vah, ronae ka pha sak han toe, amamouh ni a pouknae a paw letlang ni bangkongmaw kaie lawk hoi kâlawk a pahnawt awh.
20 Hvad skal jeg med Røgelsen, der kommer fra Saba, med den dejlige Kalmus fra det fjerne Land? Eders Brændofre er ej til Behag, eders Slagtofre huer mig ikke.
Sheba e hmuitui hoi kho hlanae koehoi e kacingtui ka radip e kai ni bangmaw ka ti nahan. Nangmae hmaisawi thuengnae ka dâw mahoeh, sathei thuengnae ni ka lunghawi sak mahoeh.
21 Derfor, saa siger HERREN: Se, jeg sætter Anstød for dette Folk, og de skal støde an derimod, baade Fædre og Sønner; baade Nabo og Genbo skal omkomme.
Hatdawkvah, BAWIPA ni hettelah a dei, hete taminaw hmalah tâlaw nahan ka ta pouh han. A napanaw hoi a canaw ni a tâlaw awh han, imri hoi huikonaw rei a rawk awh han, ati.
22 Saa siger HERREN: Se, et Folkeslag kommer fra Nordens Land, et vældigt Folk bryder op fra det yderste af Jorden.
BAWIPA ni hettelah a dei, khenhaw! atunglae ram koehoi ransanaw a tho toe, talai poutnae koehoi miphun kalenpoung kamthaw toe.
23 De fører Bue og Spyd, er skaanselsløst grumme; deres Røst er som Havets Brusen, de rider paa Heste, rustet som Stridsmand mod dig, du Zions Datter.
Pala hoi tahroe patuep awh teh, tamikathout, pahrennae roeroe ka tawn hoeh naw lah ao. A pawlawk teh tuipui pawlawk patetlah ao teh, marang dawk a kâcui awh teh, tamipueng senehmaica a kâmahrawk awh teh, Oe! Zion canu, nang tuk hanlah a tho awh toe, ati.
24 Vi hørte Rygtet derom, vore Hænder blev slappe, Rædsel greb os, Skælven som fødende Kvinde.
Ahnimae kamthang ka thai awh navah, ka kut tha pouk a bo. Runae teh manu ni ca khe patawnae a khang e patetlah khik na moum toe.
25 Gaa ikke ud paa Marken og følg ej Vejen, thi Fjenden bærer Sværd, trindt om er Rædsel.
Kahrawng tâcawt awh hanh, lam dawk hai cet awh hanh awh, tarannaw koe tahloi ao, avoivang taki a tho.
26 Klæd dig i Sæk, mit Folks Datter, vælt dig i Støvet, hold Sorg som over den enbaarne, bitter Klage! Thi Hærværksmanden skal brat komme over os.
Oe! Ka tami canunaw voi, buri kâkhu awh nateh, vaiphu dawk kamawp awh nateh, capa buet touh dueng kadout e ka khai e patetlah kap awh. Bangkongtetpawiteh, vaitalahoi karaphoekung teh maimae lathueng a pha han toe.
27 Til Metalprøver, Guldprøver, gjorde jeg dig i mit Folk til at kende og prøve deres Færd.
Ka taminaw katanoukkung hoi pakhingpalang hanelah na sak, telah pawiteh doeh ahnimae nuencang hah na pathoup thai awh tih.
28 De faldt alle genstridige fra, de gaar og bagtaler, er kun Kobber og Jern, alle handler de slet.
Ahnimouh teh a lungpata awh ni teh tarankathaw e, tamthoe kadeinaw doeh, rahum hoi sum patetlah ao awh teh, abuemlahoi kahawihoehe dueng katâcawtkhaikung lah ao awh.
29 Bælgen blæser, af Ilden kommer kun Bly. Al Smelten er spildt, de onde udskilles ej.
Konlawk hai hmai dawk a kahma toe, hmaipho hai a tum toe. Tamikathoutnaw teh kangcing awh roeroe hoeh rah.
30 Giv dem Navn af vraget Sølv, thi dem har HERREN vraget.
Hotnaw teh BAWIPA ni a pahnawt toung dawkvah, ayânaw ni nguneinaw telah ati pouh awh han, telah ati.
