Jeremias 50
1 Det Ord, HERREN talede mod Babel, mod Kaldæernes Land, ved Profeten Jeremias.
Pǝrwǝrdigar Yǝrǝmiya pǝyƣǝmbǝr arⱪiliⱪ Babil toƣruluⱪ, yǝni Kaldiylǝrning zemini toƣruluⱪ eytⱪan sɵz: —
2 Forkynd det blandt Folkene, kundgør det, rejs et Banner, kundgør det, dølg det ikke, sig: Babel er indtaget, Bel gjort til Skamme, Merodak knust, til Skamme er dets Afguder blevet, knust dets Afgudsbilleder.
Əllǝr arisida xu hǝwǝrni elan ⱪilip jakarlanglar, tüƣ kɵtürünglar; jakarlanglar, uni yoxurmanglar! — «Babil ixƣal ⱪilindi; Bǝl bolsa hijalǝtkǝ ⱪalduruldi, Marduk patiparaⱪ bolup kǝtti; Babilning oyma butliri hijalǝtkǝ ⱪalduruldi, yirginqlik nǝrsiliri patiparaⱪqiliⱪⱪa qüxti!» — dǝnglar.
3 Thi et Folk fra Nord drager op imod det og gør dets Land til en Ørken, saa ingen bor der; baade Mennesker og Dyr er flygtet.
Qünki ximaldin uningƣa jǝng ⱪilmaⱪqi bolƣan bir ǝl kelidu; u uning zeminini wǝyran ⱪilidu, ⱨeqkim xu yǝrdǝ turmaydu; insan ⱨǝm ⱨaywanmu ⱪeqip ketidu, ular yoⱪ bolidu.
4 I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal Israeliterne, sammen med Judæerne, komme; de skal vandre under Graad og søge HERREN deres Gud;
Xu künlǝrdǝ, xu qaƣda, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — Israil hǝlⱪi kelidu, ular ⱨǝm Yǝⱨuda hǝlⱪi bilǝn billǝ kelidu, ular yiƣliƣan ⱨalda mengip Pǝrwǝrdigar Hudasini izdǝxkǝ kelidu.
5 de skal spørge om Vej til Zion, did er deres Ansigter vendt; de skal komme og klynge sig til HERREN i en evig Pagt, der aldrig glemmes.
Ular Zionning yolini soraydu, yüzlirini uningƣa ⱪaritip: «Ⱨǝrgiz untulmas mǝnggülük bir ǝⱨdǝ bilǝn ɵzimizni Pǝrwǝrdigarƣa baƣlayli» — dǝydu.
6 En Flok bortkomne Faar var mit Folk, deres Hyrder havde ført dem vild, paa Afveje i Bjergene; de flakkede fra Bjerg til Høj, glemte deres Hvilested.
— Mening hǝlⱪim azƣan ⱪoylardur; ularning baⱪⱪuqiliri ularni azdurƣan, ularni taƣlarda tenitip yürgǝn; ular taƣdin dɵnggǝ kezip yürüp, ɵz aramgaⱨini untuƣandur.
7 Enhver, som traf paa dem, fortærede dem; deres Fjender sagde: »Vi er sagesløse!« Det skete, fordi de syndede mod HERREN, Retfærdsgræsgangen og deres Fædres Haab, HERREN.
Ularni uqratⱪanlarning ⱨǝmmisi ularni yǝp kǝtkǝn, küxǝndiliri ular toƣruluⱪ: «Bizdǝ [bu ixlarda] ⱨeq gunaⱨ yoⱪ, qünki ular ata-bowilirining ümidi bolƣan Pǝrwǝrdigar, yǝni ⱨǝⱪⱪaniyliⱪning yaylaⱪ-turalƣusi bolƣan Pǝrwǝrdigarning aldida gunaⱨ sadir ⱪilƣan!» — degǝn.
8 Fly ud af Babel, drag bort fra Kaldæernes Land, bliv som Bukke foran en Hjord!
[I hǝlⱪim], Babil otturisidin ⱪeqinglar, kaldiylǝrning zeminini taxlap qiⱪinglar, padini yetǝkligüqi tekilǝrdǝk bolunglar.
9 Thi se, jeg vækker fra Nordens Land en Sværm af vældige Folk og fører dem frem mod Babel, og de skal ruste sig imod det; fra den Kant skal det indtages; dens Pile er som den sejrsæle Helts, der ikke vender tomhændet hjem.
— Qünki mana, ximaliy zemindin Babilƣa ⱨujum ⱪilmaⱪqi bolƣan zor bir top uluƣ ǝllǝrni ⱪozƣaymǝn; ular ɵzlirini uningƣa ⱪarxi sǝpkǝ ⱪoxidu; xuning bilǝn Babil xu yǝrdin qiⱪⱪanlar tǝripidin ǝsirgǝ qüxidu. Ularning oⱪlirining ⱨǝmmisi batur mǝrgǝnlǝrningkidǝk bolidu; ularning ⱨeqⱪaysisi jǝngdin ⱪuruⱪ ⱪol kǝlmǝydu.
10 Kaldæa gøres til Bytte; alle, som gør det til Bytte, mættes, lyder det fra HERREN.
Kaldiyǝ bolsa olja bolidu; olja alƣan barliⱪ buliƣuqilar uningdin ⱪanaǝtlinidu, — dǝydu Pǝrwǝrdigar;
11 Glæd eder kun og jubl, I, som plyndrede min Arvelod, spring som Kalve i Engen, vrinsk som Hingste —
— Qünki silǝr xadlanƣansilǝr, silǝr yayrap kǝtkǝnsilǝr, i mirasim bolƣan [hǝlⱪimni] bulang-talang ⱪilƣuqilar! Qünki silǝr qemǝndǝ turƣan mozaylardǝk sǝkrigǝnsilǝr, ayƣirlardǝk huxalliⱪtin kixnigǝnsilǝr!
12 eders Moder skal dybt beskæmmes; hun, som bar eder, skal blive til Skamme. Se, det ringeste af Folkene, en Ørken, tørt Land og Ødemark!
Əmdi ana [yurtung] zor hijalǝtkǝ ⱪaldurulidu; rǝswaqiliⱪ seni tuƣƣuqini ⱪaplaydu; mana, u ǝllǝrning daxⱪili, — bir janggal, ⱪaƣjiraⱪ yǝr wǝ qɵl-bayawan bolup ⱪalidu.
13 For HERRENS Vredes Skyld skal det ligge ubeboet hen og overalt være en Ørken; alle, som kommer forbi Babel, skal slaas af Rædsel og spotte over alle dets Saar.
Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipi tüpǝylidin, uning ⱨeq aⱨalisi bolmaydu, bǝlki toluⱪ taxliwetilgǝn bolidu; Babildin ɵtidiƣanlarning ⱨǝmmisi uning barliⱪ yara-wabaliri tüpǝylidin wǝⱨimigǝ qüxüp ux-ux ⱪilidu.
14 Rust eder mod Babel paa alle Kanter, alle, som spænder Bue; skyd paa det, spar ikke paa Pile, thi mod HERREN har det syndet.
Babilƣa jǝng ⱪilix üqün uning ǝtrapida sǝpkǝ tizilinglar, barliⱪ oⱪyaqilar; uningƣa etinglar, oⱪlarni ⱨeq ayimanglar; qünki u Pǝrwǝrdigar aldida gunaⱨ sadir ⱪilƣan.
15 Jubl over det fra alle Kanter: »Det har udrakt sin Haand, dets Støttemure er faldet, dets Volde nedbrudt.« Thi det er HERRENS Hævn. Hævn eder paa det, gør med det, som det selv har gjort!
Uning ǝtrapida jǝng quⱪanlirini kɵtürünglar; u tǝslim bolup ⱪol kɵtüridu; munarliri ɵrülidu, sepilliri ƣulitilidu; qünki bu Pǝrwǝrdigarning alƣan ⱪisasidur. Uningdin ⱪisas elinglar; u baxⱪilarƣa nemǝ ⱪilƣan bolsa uningƣimu xuni ⱪilinglar.
16 Udryd af Babel den, der saar, og den, der svinger Le i Høstens Tid! For det hærgende Sværd vender enhver hjem til sit Folk, enhver flyr til sit Land.
Babildin uruⱪ teriƣuqi ⱨǝm ⱨosul waⱪtidiki orƣaⱪ salƣuqilarni yoⱪ ⱪilinglar; zulumkarning ⱪiliqining ⱪorⱪunqi tüpǝylidin bularning ⱨǝrbiri ɵz eligǝ ⱪaytip, ⱨǝrbiri ɵz ana yurtiƣa ⱪaqsun!
17 En adsplittet Hjord er Israel, Løver har spredt det. Først fortærede Assyrerkongen det, og nu sidst har Kong Nebukadrezar af Babel gnavet dets Knogler.
Israil tarⱪitiwetilgǝn ⱪoy padisidur; xirlar ularni ⱨǝydiwǝtkǝn; dǝslǝptǝ Asuriyǝning padixaⱨi ularni yǝp kǝtkǝn, ahirida bu Babil padixaⱨi Neboⱪadnǝsar uning ustihanlirini ezip ƣajiliƣan.
18 Derfor, saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Babels Konge og hans Land, som jeg hjemsøgte Assyrerkongen;
Xunga samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn Asuriyǝning padixaⱨining yeniƣa kelip, uni jazaliƣinimdǝk, mǝn Babil padixaⱨini ⱨǝm zeminini jazalaymǝn.
19 og jeg fører Israel tilbage til dets Græsgang; det skal græsse paa Karmel og Basan og mættes i Efraims Bjerge og Gilead.
Mǝn Israilni ⱪaytidin ɵz yayliⱪiƣa ⱪayturimǝn, u Karmǝl teƣida, Baxan zeminida ozuⱪlinidu, uning jeni Əfraim teƣi üstidǝ ⱨǝm Gilead zeminida ⱪanaǝtlinidu.
20 I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal man søge efter Israels Brøde, og den er der ikke, efter Judas Synder, og de findes ikke; thi jeg tilgiver dem, jeg lader blive til Rest,
Xu künlǝrdǝ, xu qaƣda, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — Israilning ⱪǝbiⱨliki izdǝlsǝ, ⱨeq tepilmaydu; Yǝⱨudaning gunaⱨliri izdǝlsǝ, ⱨeq tepilmaydu; qünki Mǝn ⱪaldurƣan ⱪaldisini kǝqürüm ⱪilimǝn.
21 Drag op mod Meratajims Land, drag op imod det og mod dem, som bor i Pekod, læg øde, læg Band paa dem, saa lyder det fra HERREN, gør nøje, som jeg har budt dig!
— Merataimning zeminiƣa zǝrb bilǝn jǝng ⱪilixⱪa, Pekodta turuwatⱪanlarƣimu jǝng ⱪilixⱪa qiⱪinglar; ularni wǝyran ⱪilinglar, ⱪalduⱪinimu ⱨalak ⱪilinglar, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — Mǝn nemini sanga buyruƣan bolsam xuni ada ⱪilinglar.
22 Krigslarm lyder i Landet, alt bryder sammen.
Jǝng sadaliri [Babil] zeminida anglinidu; u zor ⱨalakǝtning sadasidur!
23 Hvor er dog al Jordens Hammer knækket og brudt, hvor er dog Babel blevet til Rædsel blandt Folkene!
Əslidǝ pütkül yǝr yüzini urƣan bazƣan xu dǝrijidǝ sundurup qeⱪiwetildiƣu! Babil ǝllǝr arisida xunqǝ bir dǝⱨxǝt basⱪuqi bolup qiⱪⱪantiƣu!
24 Jeg lagde dig Snarer, du fangedes, Babel, og mærked det ej; du grebes, og fast blev du holdt, thi du kæmped mod HERREN.
Mǝn sanga tuzaⱪ ⱪurdum; sǝn, i Babil, ⱨeq bilmǝyla uningƣa tutuldung; Pǝrwǝrdigar bilǝn ⱪarxilixixing tüpǝylidin sǝn tepilip tutuldung.
25 HERREN lukked op for sit Forraad og fremtog sin Vredes Værktøj. Thi et Værk har Herren, Hærskarers HERRE, for i Kaldæernes Land.
Pǝrwǝrdigar ⱪoral ambirini eqip, ƣǝzipidiki ⱪorallirini elip qiⱪardi; qünki samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Rǝb Pǝrwǝrdigar kaldiylǝrning zeminida ⱪilidiƣan ixi bardur.
26 Træng derind fra Ende til anden, luk op for dets Lader, dyng det op som Neg og læg Band derpaa, lad intet levnes.
Uning ⱨǝr qǝt-qǝtliridin kelip uningƣa ⱨujum ⱪilinglar, ambarlirini eqiwetinglar; ɵnqilǝrni dɵwiligǝndǝk uni harabǝ-harabǝ ⱪilip dɵwilǝp wǝyran ⱪilinglar; uning ⱨeqnemisini ⱪaldurmanglar!
27 ødelæg alle dets Okser, før dem ned til Slagtning! Ve dem, deres Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid.
Uning barliⱪ torpaⱪlirini ɵltürüwetinglar! Ular soyuluxⱪa qüxsun! Ularning ⱨaliƣa way! Qünki ularning küni, yǝni jazalinix waⱪti yetip kǝldi.
28 Hør, hvor de flyr og redder sig fra Babels Land for at melde i Zion om Hævnen fra HERREN vor Gud, Hævn for hans Helligdom.
Anglanglar! Zionƣa kelip, Pǝrwǝrdigar Hudayimizning ⱪisasini, yǝni ibadǝthanisi üqün alƣan ⱪisasini jakarlaydiƣan, Babil zeminidin ⱪaqⱪan panaⱨ izdigüqilǝrning awazini anglanglar!
29 Kald Skytterne sammen mod Babel, enhver, som spænder Bue, slaa Ring omkring det, lad ingen faa Lov at slippe; gengæld det efter dets Gerning; efter alt, hvad det gjorde, skal I gøre imod det; thi Frækhed viste det mod HERREN, Israels Hellige.
Babilƣa ⱨujum ⱪilix üqün oⱪyaqilarni, yǝni barliⱪ kamanni ǝgküqilǝrni qaⱪiringlar; Babilning ǝtrapida bargaⱨ ⱪurup ⱪorxiwelinglar; ⱨeqkimni ⱪaqⱪuzmanglar; ɵz ⱪilmixini ɵz bexiƣa qüxürünglar; u nemilǝrni ⱪilƣan bolsa, uningƣimu xuni ⱪilinglar; qünki u Pǝrwǝrdigarƣa — Israildiki Muⱪǝddǝs Bolƣuqiƣa ⱪarxi kɵrǝnglǝp kǝtkǝnidi.
30 Derfor falder dets Ynglinge paa dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer paa hin Dag, lyder det fra HERREN.
Xunga uning yigitliri koqilirida yiⱪilidu; xu künidǝ uning barliⱪ jǝngqi palwanliri yoⱪitilidu, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
31 Se, jeg kommer over dig, »Frækhed«, lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE, thi hin Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid.
Mana, Mǝn sanga ⱪarxidurmǝn, i kɵrǝnglǝp kǝtkuqi, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, — qünki sening kününg, yǝni Mǝn yeningƣa yeⱪin kelip jazalaydiƣan kün yetip kǝldi;
32 Da falder »Frækhed« og styrter, og ingen rejser det. Jeg sætter Ild paa dets Byer, og den fortærer alt deromkring.
kɵrǝnglǝp kǝtkuqi putlixip yiⱪilidu, ⱨeqkim uni ⱪaytidin yɵlǝp turƣuzmaydu; bǝrⱨǝⱪ, Mǝn uning xǝⱨǝrlirigǝ ot yaⱪimǝn, u uning ǝtrapidikilǝrning ⱨǝmmisini kɵydürüp yutup ketidu.
33 Saa siger Hærskarers HERRE: Baade med Israeliterne og Judæerne er der handlet ilde; alle de, der bortførte dem, holder fast paa dem, vægrer sig ved at give dem fri.
Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — Israillar Yǝⱨudalar bilǝn billǝ ezilip horluⱪni kɵrgǝn; ularni ǝsir ⱪilƣanlar ularni ⱪattiⱪ ⱪamap tutⱪanidi; ularni ⱪoyuwetixni rǝt ⱪilƣan.
34 Deres Genløser er stærk, Hærskarers HERRE er hans Navn; han vil føre deres Strid og give Jorden Ro og Babels Indbyggere Uro.
Lekin ularning Ⱨǝmjǝmǝt-Ⱪutⱪuzƣuqisi küqlüktur; samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar ularning dǝwasini ǝstayidilliⱪ bilǝn soraydu, xuning bilǝn U ularning zeminiƣa aramliⱪ beridu, Babildikilǝrgǝ aramsizliⱪ yǝtküzidu.
35 Sværd over Kaldæerne, lyder det fra HERREN, og over Babels Indbyggere, over dets Fyrster og Vismænd!
Kaldiylǝr üstigǝ, Babilda turuwatⱪanlar üstigǝ ⱨǝmdǝ Babilning ǝmirliri wǝ danixmǝnliri üstigǝ ⱪiliq qüxidu, — dǝydu Pǝrwǝrdigar;
36 Sværd over Sandsigerne, saa de bliver Taaber! Sværd over dets Helte, saa de taber Modet!
ⱪiliq palqilar üstigǝ qüxkǝndǝ, ular ⱨamaⱪǝt-ǝhmǝⱪlǝrdǝk kɵrünidu; ⱪiliq ularning palwanliri üstigǝ qüxüp, ular patiparaⱪ bolup ketidu;
37 Sværd over dets Heste og Vogne og over alt det blandede Slæng i dets Midte, saa de bliver til Kvinder! Sværd over dets Skatte, saa de plyndres!
ⱪiliq ularning atliri üstigǝ, jǝng ⱨarwiliri üstigǝ, ularning sǝpliridǝ turƣan barliⱪ yat lǝxkǝrlǝr üstigǝ qüxidu, ular ayallardǝk bolidu; ⱪiliq hǝziniliri üstigǝ qüxidu, ular bulang-talang ⱪilinidu.
38 Tørke over dets Vande, saa de tørres ud! Thi det er et Land for Gudebilleder, og de gør sig til af dem, de frygter.
Ⱪurƣaⱪqiliⱪ ularning suliri üstigǝ qüxüp, ular ⱪurup ketidu; bularning sǝwǝbi zemini oyma butlarƣa tolup, ular ⱪorⱪunqluⱪ mǝbudlar tüpǝylidin tǝlwixip kǝtkǝn.
39 Derfor skal Ørkendyr bo der sammen med Sjakaler, ogsaa Strudse skal bo der; aldrig mer skal det bebos, men være ubeboet fra Slægt til Slægt.
Xunga qɵldiki janiwarlar wǝ qilbɵrilǝr birliktǝ xu yǝrdǝ turidu; xu yǝrdǝ ⱨuwⱪuxlar makanlixidu; u mǝnggügǝ adǝmzatsiz bolidu, dǝwrdin-dǝwrgǝ ⱨeq aⱨalilik bolmaydu.
40 Som det gik, da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra og Nabobyerne, lyder det fra HERREN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der.
Huda Sodom wǝ Gomorrani ǝtrapidiki xǝⱨǝrliri bilǝn billǝ ɵrüwǝtkinidǝk, ⱨeqkim xu yǝrdǝ turmaydu, insan baliliri xu yǝrdǝ olturaⱪlaxmaydu, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
41 Se, der kommer et Folk fra Nord, et vældigt Folk og mange Konger bryder op fra det yderste af Jorden.
— Mana, ximaldin bir hǝlⱪ, uluƣ bir ǝl qiⱪip kelidu; yǝr yüzining qǝt-qǝtliridin nurƣun padixaⱨlar ⱪozƣilidu.
42 De fører Bue og Spyd, er grumme uden Barmhjertighed, deres Røst er som Havets Brusen, de rider paa Heste, rustet som en Mand til Strid mod dig, Babels Datter!
Ular oⱪya ⱨǝm nǝyzini tutup ⱪorallinidu; ular wǝⱨxiy, ⱨeq rǝⱨim kɵrsǝtmǝydiƣan bolidu; atliriƣa mingǝndǝ ularning awazliri dengizdǝk xawⱪunlaydu; ular jǝnggǝ atlatⱪan adǝmlǝrdǝk sǝp-sǝp bolup, sanga ⱨujum ⱪilmaⱪqi, i Babil ⱪizi!
43 Babels Konge hørte Rygtet derom, og hans Hænder blev slappe, Rædsel greb ham, Skælven som den fødende Kvindes.
Babil padixaⱨi ularning hǝwirini anglapla ⱪolliri titrǝp boxap ketidu; ƣǝm-ⱪayƣu uni tutidu, tolƣaⱪⱪa qüxkǝn ayaldǝk azablar uni besiwalidu.
44 Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, saaledes vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til Regnskab? Hvem er den Hyrde, der staar sig mod mig?
Mana, Iordan dǝryasi boyidiki qawar-qatⱪalliⱪtin qiⱪip, daim eⱪip turidiƣan xu sular boyidiki yaylaⱪtiki ⱪoylarni tarⱪatⱪan bir xirdǝk Mǝn Babildikilǝrni bǝdǝr ⱪaqⱪuzimǝn. Əmdi kimni halisam Mǝn uni uning üstigǝ tiklǝymǝn; qünki Manga kim tǝng kelǝlǝydu? Kim Meningdin ⱨesab elixⱪa Meni qaⱪiralaydu? Mening aldimda turalaydiƣan pada baⱪⱪuqi barmu?
45 Hør derfor det Raad, HERREN har for mod Babel, og de Tanker, han har tænkt mod Kaldæernes Land: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem.
Xunga Pǝrwǝrdigarning Babilni jazalaxtiki mǝⱪsitini, xuningdǝk kaldiylǝrning zeminini jazalax niyitini anglanglar: Ularning kiqiklirimu tartip epketilidu; bǝrⱨǝⱪ, ⱪilmixliri tüpǝylidin [Pǝrwǝrdigar] uning yayliⱪini wǝyranǝ ⱪilidu.
46 Ved Raabet: »Babel er indtaget!« skal Jorden skælve, og deres Skrig skal høres blandt Folkene.
Babilning ixƣal ⱪilinƣanliⱪini anglap yǝr yüzi tǝwrinip ketidu; uning nalǝ-pǝryadi barliⱪ ǝllǝrgiqǝ anglinidu.
