Jeremias 50

1 Det Ord, HERREN talede mod Babel, mod Kaldæernes Land, ved Profeten Jeremias.

Ko e folofola eni naʻe folofola ʻaki ʻe Sihova ki Papilone, pea mo e fonua ko Kalitia, ʻia Selemaia ko e palōfita.

2 Forkynd det blandt Folkene, kundgør det, rejs et Banner, kundgør det, dølg det ikke, sig: Babel er indtaget, Bel gjort til Skamme, Merodak knust, til Skamme er dets Afguder blevet, knust dets Afgudsbilleder.

“Fakahā ki he ngaahi puleʻanga, pea fakaʻilo, pea hiki hake ʻae fuka: fakaʻilo, pea ʻoua naʻa fakafufū: fakahā kuo kapa ʻa Papilone, kuo fakamaaʻi ʻa Peli, kuo maumauʻi ke lailai ʻa Melotaki; kuo fakamaaʻi ʻene ngaahi tamapua, kuo laiki ʻaupito hono ngaahi meʻa fakatātā.’

3 Thi et Folk fra Nord drager op imod det og gør dets Land til en Ørken, saa ingen bor der; baade Mennesker og Dyr er flygtet.

“He kuo haʻu kiate ia ʻae puleʻanga mei he tokelau, ʻaia te ne fakalala hono fonua, pea ʻe ʻikai nofo ki ai ha taha: te nau hiki, te nau ʻalu, ʻae tangata mo e manu fakatouʻosi.”

4 I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal Israeliterne, sammen med Judæerne, komme; de skal vandre under Graad og søge HERREN deres Gud;

‌ʻOku pehē ʻe Sihova, “ʻI he ngaahi ʻaho ko ia, pea ʻi he kuonga ko ia, ʻe haʻu ʻae fānau ʻa ʻIsileli, ko kinautolu mo e fānau ʻa Siuta fakataha, te nau ʻalu mo e tangi: te nau ʻalu pea kumi kia Sihova ko honau ʻOtua.

5 de skal spørge om Vej til Zion, did er deres Ansigter vendt; de skal komme og klynge sig til HERREN i en evig Pagt, der aldrig glemmes.

Te nau fehuʻi ki he hala ki Saione, pea fakahanga honau mata ki ai, ʻo pehē, ‘Haʻu ke tau fakataha ʻakitautolu kia Sihova ʻi he fuakava taʻengata ʻaia ʻe ʻikai fakangaloʻi.’

6 En Flok bortkomne Faar var mit Folk, deres Hyrder havde ført dem vild, paa Afveje i Bjergene; de flakkede fra Bjerg til Høj, glemte deres Hvilested.

“Ko hoku kakai ko e fanga sipi kuo mole: kuo fakahēʻi ʻakinautolu ʻe honau kau tauhi, kuo nau fakaafe ʻakinautolu ki he ngaahi moʻunga: kuo nau ʻalu mei he moʻunga ki he moʻunga, kuo nau fakangalongaloʻi ʻa honau mālōlōʻanga.

7 Enhver, som traf paa dem, fortærede dem; deres Fjender sagde: »Vi er sagesløse!« Det skete, fordi de syndede mod HERREN, Retfærdsgræsgangen og deres Fædres Haab, HERREN.

Naʻe maumauʻi ʻakinautolu ʻekinautolu kotoa pē naʻe ʻiloʻi ʻakinautolu: pea naʻe pehē ʻe honau ngaahi fili, ‘ʻOku ʻikai te mau fai kovi, koeʻuhi kuo nau fai angahala kia Sihova, ko e nofoʻanga ʻoe angatonu, ʻio, kia Sihova, ko e ʻamanaki leleiʻanga ʻo ʻenau ngaahi tamai.’

8 Fly ud af Babel, drag bort fra Kaldæernes Land, bliv som Bukke foran en Hjord!

“Mou hiki ʻi Papilone, pea ʻalu ʻi he fonua ʻoe kau Kalitia, pea te mou hangē ko e fanga kosi tangata, ʻoku muʻomuʻa ʻi he fanga manu.

9 Thi se, jeg vækker fra Nordens Land en Sværm af vældige Folk og fører dem frem mod Babel, og de skal ruste sig imod det; fra den Kant skal det indtages; dens Pile er som den sejrsæle Helts, der ikke vender tomhændet hjem.

“Vakai, he te u langa pea ʻomi ki Papilone, ʻae fakataha ʻoe ngaahi puleʻanga lahi mei he fonua tokelau: pea te nau teu tau kiate ia; pea te nau ʻave ia; ko ʻenau ngaahi ngahau ʻoku tatau mo e ngaahi ngahau ʻae tangata tau ʻoku poto; pea ʻe ʻikai foki taʻeʻaonga mai ha taha.

10 Kaldæa gøres til Bytte; alle, som gør det til Bytte, mættes, lyder det fra HERREN.

Pea ʻe hoko ʻa Kalitia ko e papaniʻanga; pea ʻe fiemālie ʻakinautolu kotoa pē ʻoku papani mei ai,” ʻoku pehē ʻe Sihova.

11 Glæd eder kun og jubl, I, som plyndrede min Arvelod, spring som Kalve i Engen, vrinsk som Hingste —

“ʻAkimoutolu ʻae kau fakaʻauha ʻo hoku tofiʻa, koeʻuhi kuo mou nekeneka, pea kuo mou fiefia, koeʻuhi ʻoku mou sino ʻo hangē ko e manu mui ʻoku kai mohuku, pea tangi ʻo hangē ko e fanga hoosi mālohi;

12 eders Moder skal dybt beskæmmes; hun, som bar eder, skal blive til Skamme. Se, det ringeste af Folkene, en Ørken, tørt Land og Ødemark!

‌ʻE puputuʻu lahi ʻa hoʻomou faʻē; ʻe mā lahi ʻaia naʻe fanauʻi ʻakimoutolu: vakai, te ke hoko ko e kimui ʻi he ngaahi puleʻanga, ko e potu lala, ko e fonua mōmoa, pea ko e toafa.

13 For HERRENS Vredes Skyld skal det ligge ubeboet hen og overalt være en Ørken; alle, som kommer forbi Babel, skal slaas af Rædsel og spotte over alle dets Saar.

‌ʻE ʻikai fakakakai ia koeʻuhi ko e houhau ʻo Sihova, ka ʻe fakalala ʻaupito ia: ʻe ofo ʻakinautolu kotoa pē ʻoku ʻalu ʻi Papilone, pea fakaʻiseʻisa koeʻuhi ko hono ngaahi tautea.

14 Rust eder mod Babel paa alle Kanter, alle, som spænder Bue; skyd paa det, spar ikke paa Pile, thi mod HERREN har det syndet.

Mou teu tau ki Papilone ʻo kāpui ia: ko kimoutolu kotoa pē ʻoku faʻa teke ʻae kaufana, fanaʻi ia, pea ʻoua naʻa taʻofi ʻae ngaahi ngahau: koeʻuhi kuo ne fai angahala kia Sihova.

15 Jubl over det fra alle Kanter: »Det har udrakt sin Haand, dets Støttemure er faldet, dets Volde nedbrudt.« Thi det er HERRENS Hævn. Hævn eder paa det, gør med det, som det selv har gjort!

Kalanga ʻakimoutolu ʻoku takatakai ia: kuo ne tuku mai hono nima: kuo hinga hono ngaahi tuʻunga, kuo holoki hifo hono ngaahi ʻā: koeʻuhi ko e houhau ia ʻo Sihova: mou totongi kiate ia; fai kiate ia, ʻo hangē ko ʻene fai ʻe ia.

16 Udryd af Babel den, der saar, og den, der svinger Le i Høstens Tid! For det hærgende Sværd vender enhver hjem til sit Folk, enhver flyr til sit Land.

Tuʻusi ʻae tangata tūtuuʻi mei Papilone, pea mo ia ʻoku ala ki he hele tuʻusi ʻi he ututaʻu: he ko e manavahē ki he heletā ʻoe fakaʻauha, te nau taki taha afe ai ki hono kakai, pea te nau taki taha hola ki hono fonua.

17 En adsplittet Hjord er Israel, Løver har spredt det. Først fortærede Assyrerkongen det, og nu sidst har Kong Nebukadrezar af Babel gnavet dets Knogler.

“Ko e sipi hē ʻa ʻIsileli; kuo fakahēʻi ia ʻe he fanga laione: kuo tomuʻa keina ia ʻe he tuʻi ʻo ʻAsilia; pea muimui ʻa Nepukanesa ni ko e tuʻi ʻo Papilone kuo ne fesiʻi hono ngaahi hui.

18 Derfor, saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Babels Konge og hans Land, som jeg hjemsøgte Assyrerkongen;

Ko ia ʻoku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau, ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli; Vakai, te u tautea ʻae tuʻi ʻo Papilone pea mo hono fonua, ʻo hangē ko ʻeku tautea ʻae tuʻi ʻo ʻAsilia.

19 og jeg fører Israel tilbage til dets Græsgang; det skal græsse paa Karmel og Basan og mættes i Efraims Bjerge og Gilead.

Pea te u toe ʻomi ʻa ʻIsileli ki hono nofoʻanga, pea ʻe fafanga ia ʻi Kameli mo Pesani, pea ʻe mākona hono laumālie ʻi he moʻunga ko ʻIfalemi mo Kiliati.”

20 I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal man søge efter Israels Brøde, og den er der ikke, efter Judas Synder, og de findes ikke; thi jeg tilgiver dem, jeg lader blive til Rest,

‌ʻOku pehē ʻe Sihova, “ʻI he ngaahi ʻaho ko ia, pea ʻi he kuonga ko ia ʻe kumi ki ha angahala ʻa ʻIsileli, ka ʻe ʻikai ʻilo ia; pea mo e angahala ʻa Siuta, ka ʻe ʻikai ʻiloa: he te u fakamolemole ʻakinautolu ʻaia kuo u fakatoe.

21 Drag op mod Meratajims Land, drag op imod det og mod dem, som bor i Pekod, læg øde, læg Band paa dem, saa lyder det fra HERREN, gør nøje, som jeg har budt dig!

“ʻAlu hake ki he fonua ʻoe kau angatonu, te u tau kiate ia, mo e kakai ʻo Pikote:” ʻoku pehē ʻe Sihova, “Ngaohi ke lala mo fakaʻauha ʻa honau hako, pea fai ʻo hangē ko e meʻa kotoa pē kuo u fekau kiate koe.

22 Krigslarm lyder i Landet, alt bryder sammen.

‌ʻOku ai ʻae longolongo tau ʻi he fonua, pea mo e fakaʻauha lahi.

23 Hvor er dog al Jordens Hammer knækket og brudt, hvor er dog Babel blevet til Rædsel blandt Folkene!

Hono ʻikai tuʻusi mo maumauʻi ʻae hamala ʻo māmani kotoa pē! Hono ʻikai hoko ʻa Papilone ko e meʻa fakaofo ʻi he ngaahi puleʻanga!

24 Jeg lagde dig Snarer, du fangedes, Babel, og mærked det ej; du grebes, og fast blev du holdt, thi du kæmped mod HERREN.

‌ʻE Papilone kuo u ʻai ʻae tauhele kiate koe, pea kuo ke moʻua foki, pea naʻe ʻikai te ke ʻilo: kuo ʻilo koe, pea kuo maʻu koe foki, koeʻuhi kuo ke angatuʻu kia Sihova.

25 HERREN lukked op for sit Forraad og fremtog sin Vredes Værktøj. Thi et Værk har Herren, Hærskarers HERRE, for i Kaldæernes Land.

Kuo fakaava ʻe Sihova hono fale mahafutau, pea kuo ʻomi mei ai ʻae ngaahi mahafu ʻo hono houhau: he ko e ngāue eni ʻa Sihova ko e ʻOtua ʻoe ngaahi kautau ʻi he fonua ʻoe kau Kalitia.

26 Træng derind fra Ende til anden, luk op for dets Lader, dyng det op som Neg og læg Band derpaa, lad intet levnes.

Haʻu kiate ia mei he ngaahi potu mamaʻo, fakaava ʻa hono ngaahi feleoko: pea laku hake ia ke hangē ko e ngaahi tafungofunga, pea fakaʻauha ia; ʻoua naʻa fakatoe ha meʻa siʻi kiate ia.

27 ødelæg alle dets Okser, før dem ned til Slagtning! Ve dem, deres Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid.

Tāmateʻi ʻene fanga pulu kotoa pē, tuku ke nau ʻalu hifo ki he tāmateʻi: ʻe malaʻia ʻakinautolu! He kuo hokosia honau ʻaho, ko e kuonga ʻo honau ʻaʻahi.”

28 Hør, hvor de flyr og redder sig fra Babels Land for at melde i Zion om Hævnen fra HERREN vor Gud, Hævn for hans Helligdom.

Ko e leʻo ʻokinautolu ʻoku hola pea hao mei he fonua ʻo Papilone, ke fakahā ʻi Saione ʻae houhau ʻo Sihova ko hotau ʻOtua, ko e totongi koeʻuhi ko hono fale tapu.

29 Kald Skytterne sammen mod Babel, enhver, som spænder Bue, slaa Ring omkring det, lad ingen faa Lov at slippe; gengæld det efter dets Gerning; efter alt, hvad det gjorde, skal I gøre imod det; thi Frækhed viste det mod HERREN, Israels Hellige.

“Ui ke fakataha ʻae kau tangata fakakaufana ki Papilone: ko kimoutolu kotoa pē ʻoku teke ʻae kaufana, mou nofo takatakai ki ai; ke ʻoua naʻa hao ha taha mei ai: totongi kiate ia ʻo hangē ko ʻene ngāue; fai kiate ia ʻo hangē ko e meʻa kotoa pē kuo ne fai, koeʻuhi kuo ne fielahi kia Sihova, ki he tokotaha māʻoniʻoni ʻo ʻIsileli.

30 Derfor falder dets Ynglinge paa dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer paa hin Dag, lyder det fra HERREN.

Ko ia ʻe tō ai ʻa hono kau talavou ʻi he hala, pea ʻe tuʻusi ʻa hono kau tangata tau ʻi he ʻaho ko ia,” ʻoku pehē ʻe Sihova.

31 Se, jeg kommer over dig, »Frækhed«, lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE, thi hin Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid.

‌ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua ʻoe ngaahi kautau, “Vakai ʻoku ou fili ʻaki koe, ʻa koe ko e fielahi, he kuo hokosia mai ho ʻaho, pea mo e kuonga te u ʻaʻahi ai kiate koe.

32 Da falder »Frækhed« og styrter, og ingen rejser det. Jeg sætter Ild paa dets Byer, og den fortærer alt deromkring.

Pea ʻe tōhumu ʻo hinga ʻae fielahi, pea ʻe ʻikai fokotuʻu hake ia ʻe ha taha: pea te u tutu ʻae afi ʻi hono ngaahi kolo, pea te ne fakaʻauha takatakai kotoa pē ia.”

33 Saa siger Hærskarers HERRE: Baade med Israeliterne og Judæerne er der handlet ilde; alle de, der bortførte dem, holder fast paa dem, vægrer sig ved at give dem fri.

ʻOku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau; “Naʻe taʻomia fakataha ʻae fānau ʻa ʻIsileli pea mo e fānau ʻa Siuta: pea kuku maʻu ʻekinautolu kotoa pē naʻe ʻave pōpula ʻakinautolu; pea naʻe ʻikai te nau loto ke tukuange ʻakinautolu.

34 Deres Genløser er stærk, Hærskarers HERRE er hans Navn; han vil føre deres Strid og give Jorden Ro og Babels Indbyggere Uro.

‌ʻOku mālohi ʻa honau Huhuʻi; ko hono huafa ko Sihova ʻoe ngaahi kautau: te ne langomakiʻi ʻaupito ʻakinautolu, koeʻuhi ke ne foaki ʻae fiemālie ki he fonua, pea mo e maveuveu ki he kakai ʻo Papilone.

35 Sværd over Kaldæerne, lyder det fra HERREN, og over Babels Indbyggere, over dets Fyrster og Vismænd!

“ʻOku pehē ʻe Sihova, ʻE hoko ʻae heletā ki he kau Kalitia, mo e kakai ʻo Papilone, mo e houʻeiki, pea mo hono kau tangata poto.

36 Sværd over Sandsigerne, saa de bliver Taaber! Sværd over dets Helte, saa de taber Modet!

Pea ʻe hoko ʻae heletā ki he kau kākā; pea te nau loto vale: pea ʻe hoko ʻae heletā ki hono kau mālohi; pea te nau manavahē.

37 Sværd over dets Heste og Vogne og over alt det blandede Slæng i dets Midte, saa de bliver til Kvinder! Sværd over dets Skatte, saa de plyndres!

Pea ʻe hoko ʻae heletā ki heʻenau fanga hoosi, mo ʻenau ngaahi saliote, mo e kakai kehekehe ʻoku ʻiate ia pea te nau liliu ʻo hangē ko e kau fefine: ʻe hoko ʻae heletā ki heʻene koloa; pea ʻe kaihaʻasia ʻakinautolu.

38 Tørke over dets Vande, saa de tørres ud! Thi det er et Land for Gudebilleder, og de gør sig til af dem, de frygter.

‌ʻE laʻāina ʻa hono ngaahi vai; pea te nau maha: he ko e fonua ia ʻoe meʻa fakatātā kuo tā, pea ʻoku nau vikiviki ʻi he ngaahi tamapua.

39 Derfor skal Ørkendyr bo der sammen med Sjakaler, ogsaa Strudse skal bo der; aldrig mer skal det bebos, men være ubeboet fra Slægt til Slægt.

Ko ia ʻe nofo ai ʻae fanga manu hehengi ʻoe toafa, pea mo e fanga manu hehengi ʻoe ngaahi motu, pea ʻe nofo ai ʻae fanga lulu; pea ʻe ʻikai fakakakai ia ʻo taʻengata; pea ʻe ʻikai ha toe nofo ʻe fai ai mei he toʻutangata ki he toʻutangata.

40 Som det gik, da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra og Nabobyerne, lyder det fra HERREN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der.

‌ʻE tatau ia mo e fakaʻauha ʻe he ʻOtua ʻa Sotoma mo Komola, pea mo e ngaahi kolo ofi ki ai,” ʻoku pehē ʻe Sihova; “ʻE ʻikai nofo ai ha tangata, pea ʻe ʻikai ʻāunofo ki ai ʻae foha ʻoe tangata.

41 Se, der kommer et Folk fra Nord, et vældigt Folk og mange Konger bryder op fra det yderste af Jorden.

“Vakai, ʻe haʻu ʻae kakai mei he tokelau, ko e puleʻanga lahi, pea ʻe tuʻu hake ʻae ngaahi tuʻi mei he ngaahi fonua mamaʻo.

42 De fører Bue og Spyd, er grumme uden Barmhjertighed, deres Røst er som Havets Brusen, de rider paa Heste, rustet som en Mand til Strid mod dig, Babels Datter!

Te nau kuku ki he kaufana mo e tao: te nau ʻita, pea ʻe ʻikai fai ʻaloʻofa: ʻe longoaʻa honau leʻo ʻo hangē ko e tahi, pea te nau heka ki he fanga hoosi, pea ʻe teu tau taki taha, ʻo hangē ko e tangata tau kiate koe, ʻE taʻahine ʻo Papilone.

43 Babels Konge hørte Rygtet derom, og hans Hænder blev slappe, Rædsel greb ham, Skælven som den fødende Kvindes.

Naʻe fanongo ki heʻenau ongoongo ʻe he tuʻi ʻo Papilone, pea kuo hoko ʻo vaivai hono nima: pea kuo maʻu ia ʻe he mamahi, mo e feinga ʻo hangē ko e fefine ʻoku langā.

44 Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, saaledes vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til Regnskab? Hvem er den Hyrde, der staar sig mod mig?

Vakai te ne ʻalu hake ʻo hangē ko e laione, mei he fonu mahakehake ʻo Sioatani ki he nofoʻanga ʻoe mālohi: ka te u pule ke nau hola fakafokifā meiate ia: pea ko hai ha tangata kuo fili koeʻuhi ke u tuʻutuʻuni ke puleʻi ia? He ko hai ʻoku tatau mo au? Pea ko hai te ne akonakiʻi au? Pea ko hai ʻae tauhi ko ia ke ne tuʻu ʻi hoku ʻao?”

45 Hør derfor det Raad, HERREN har for mod Babel, og de Tanker, han har tænkt mod Kaldæernes Land: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem.

Ko ia mou fanongo ki he fakakaukau ʻa Sihova, ʻaia kuo ne tuʻutuʻuni ki Papilone; pea mo e tuʻutuʻuni, kuo ne tuʻutuʻuni ki he kakai ʻo Kalitia: ko e moʻoni ʻe ʻave ʻakinautolu ʻe he siʻi hifo: ko e moʻoni te ne ngaohi honau nofoʻanga ko e potu liʻaki ʻiate kinautolu.

46 Ved Raabet: »Babel er indtaget!« skal Jorden skælve, og deres Skrig skal høres blandt Folkene.

‌ʻOku ngalulu ʻae kelekele ʻi he longoaʻa ʻoe kapa ʻo Papilone, pea ʻe ongo atu ʻene tangi ki he kakai kotoa pē.”