Jeremias 50

1 Det Ord, HERREN talede mod Babel, mod Kaldæernes Land, ved Profeten Jeremias.

Babylon hoi Khaldian kaminawk misa haih lok kawng pongah tahmaa Jeremiah khaeah angzo Angraeng ih lok loe,

2 Forkynd det blandt Folkene, kundgør det, rejs et Banner, kundgør det, dølg det ikke, sig: Babel er indtaget, Bel gjort til Skamme, Merodak knust, til Skamme er dets Afguder blevet, knust dets Afgudsbilleder.

prae kaminawk boih khaeah thui oh, tahmaih ai ah kahni to payang oh loe, kami boih panoek o sak ah; Babylon to lak o boeh, Bel sithaw loe azat paw boeh; Merodak sithaw doeh angkhaeh lawt boeh; anih ih krangnawk loe azat paw o boeh moe, koih o boih boeh.

3 Thi et Folk fra Nord drager op imod det og gør dets Land til en Ørken, saa ingen bor der; baade Mennesker og Dyr er flygtet.

Anih misatuk hanah aluek bang ih prae maeto angzo ueloe, prae to amrosak tih, to prae thungah mi doeh om mak ai; kami hoi moi loe to ahmuen hoiah cawn o boih tih.

4 I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal Israeliterne, sammen med Judæerne, komme; de skal vandre under Graad og søge HERREN deres Gud;

To na ni hoi to atue thuem ah, Israel caanawk loe Judah caanawk hoi nawnto angzo o tih; mikkhraetui krakhaih hoiah caeh o ueloe, angmacae ih Angraeng Sithaw to pakrong o tih.

5 de skal spørge om Vej til Zion, did er deres Ansigter vendt; de skal komme og klynge sig til HERREN i en evig Pagt, der aldrig glemmes.

Zion bangah anghae o ueloe, caehhaih loklam to dueng o tih, nihcae mah, Angzo oh, pahnet thai ai lokmaihaih hoiah Angraeng khaeah anghnai o si, tiah thui o tih boeh.

6 En Flok bortkomne Faar var mit Folk, deres Hyrder havde ført dem vild, paa Afveje i Bjergene; de flakkede fra Bjerg til Høj, glemte deres Hvilested.

Kai kaminawk loe anghmaa tuu baktiah oh o; angmacae tuutoep kaminawk mah loklam anghmang o haih pongah, mae nuiah loklam anghmang o boeh; nihcae loe mae hoi maesom bangah amhet o, angmacae anghakhaih ahmuen to anghmang o ving boeh.

7 Enhver, som traf paa dem, fortærede dem; deres Fjender sagde: »Vi er sagesløse!« Det skete, fordi de syndede mod HERREN, Retfærdsgræsgangen og deres Fædres Haab, HERREN.

Nihcae hnu kaminawk mah nihcae to hum o; nihcae ih misanawk mah, Nihcae loe angmacae ampanawk mah oep o ih Angraeng, nihcae toenghaih Angraeng nuiah zaehaih sak o pongah, kaicae mah sak ih hmuen loe zaehaih ah om ai, tiah a thuih o.

8 Fly ud af Babel, drag bort fra Kaldæernes Land, bliv som Bukke foran en Hjord!

Babylon hoiah cawn oh; Khaldian prae thung hoiah tacawt oh; tuunawk hmaa ah kacaeh maeh tae baktiah om oh.

9 Thi se, jeg vækker fra Nordens Land en Sværm af vældige Folk og fører dem frem mod Babel, og de skal ruste sig imod det; fra den Kant skal det indtages; dens Pile er som den sejrsæle Helts, der ikke vender tomhændet hjem.

Khenah, kalen parai aluek bang ih prae kaminawk to ka pahruek moe, Babylon vangpui ah ka hoih han; nihcae mah Babylon tuk hanah amkhueng o ueloe, naeh o tih; nihcae ih kalii loe thacak misatuh kami ih kalii baktiah, kah koehhaih ahmuen to cop ai ah om mak ai.

10 Kaldæa gøres til Bytte; alle, som gør det til Bytte, mættes, lyder det fra HERREN.

Khaldian loe to tiah amro tih; anih ih hmuenmae lomh kaminawk loe zok amhah o tih, tiah Angraeng mah thuih.

11 Glæd eder kun og jubl, I, som plyndrede min Arvelod, spring som Kalve i Engen, vrinsk som Hingste —

Aw kai ih qawk lomh kami nangcae loe na kawnh o moe, palung nang hoe o; cang atii maitaw tala baktiah na thawk o hruk moe, maitaw taenawk baktiah nam buu o;

12 eders Moder skal dybt beskæmmes; hun, som bar eder, skal blive til Skamme. Se, det ringeste af Folkene, en Ørken, tørt Land og Ødemark!

to pongah nam no loe anghmang kathok ah khosah tih, nang tapenkung loe azat paw tih; khenah, prae thung boih ah kathoeng koek prae to praezaek, prae karoem hoi prae kangqo ah om tih.

13 For HERRENS Vredes Skyld skal det ligge ubeboet hen og overalt være en Ørken; alle, som kommer forbi Babel, skal slaas af Rædsel og spotte over alle dets Saar.

Angraeng palunghui pongah mi doeh a thungah om mak ai, angqai krang ah om tih boeh; Babylon taengah caeh kaminawk boih dawnrai o ueloe, anih patangkhanghaih to pahnui o thui tih.

14 Rust eder mod Babel paa alle Kanter, alle, som spænder Bue; skyd paa det, spar ikke paa Pile, thi mod HERREN har det syndet.

Babylon taeng boih ih misatukhaih ahmuen to la oh; anih loe Angraeg nuiah zaehaih sak pongah, kalii takoih kaminawk, paquem ai ah anih to kalii hoiah kaat oh!

15 Jubl over det fra alle Kanter: »Det har udrakt sin Haand, dets Støttemure er faldet, dets Volde nedbrudt.« Thi det er HERRENS Hævn. Hævn eder paa det, gør med det, som det selv har gjort!

Anih taeng boih ah hang oh; anih loe ban payangh boeh; anih angdoethaih ahmuen hoi sipaenawk doeh amtim boeh; hae loe Angraeng lu lakhaih ah oh pongah, a nuiah lu la oh; anih mah sak ih hmuen baktih toengah a nuiah sah pae oh.

16 Udryd af Babel den, der saar, og den, der svinger Le i Høstens Tid! For det hærgende Sværd vender enhver hjem til sit Folk, enhver flyr til sit Land.

Babylon ah cang aah tue phak naah cangti haeh kami hoi cakra sin kami to anghmat o sak hmah; pacaekthlaek thaih kami ih sumsen to zit pongah, kami boih angmah ih kaminawk khaeah amlaem o ueloe, angmah prae ah cawn o boih tih.

17 En adsplittet Hjord er Israel, Løver har spredt det. Først fortærede Assyrerkongen det, og nu sidst har Kong Nebukadrezar af Babel gnavet dets Knogler.

Israel loe anghaeh phang tuu ah ni oh; kaipuinawk mah anih to haek ving boeh; Assyria siangpahrang mah anih to caak hmaloe; hnukkhuem koekah Babylon siangpahrang Nebuchadnezzar mah anih ih ahuhnawk to khaeh pae boih.

18 Derfor, saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Babels Konge og hans Land, som jeg hjemsøgte Assyrerkongen;

To pongah misatuh kaminawk ih Angraeng, Israel Sithaw mah, Khenah, Assyria siangpahrang ka thuitaek baktih toengah, Babylon siangpahrang hoi anih ih prae to ka thuitaek han, tiah thuih.

19 og jeg fører Israel tilbage til dets Græsgang; det skal græsse paa Karmel og Basan og mættes i Efraims Bjerge og Gilead.

Toe Israel to angmah ohhaih ahmuen ah ka caeh haih let han, Karmel hoi Bashan ah anih to ka pacah han, Ephraim hoi Gilead mae nuiah anih hinghaih zok to amhah tih.

20 I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal man søge efter Israels Brøde, og den er der ikke, efter Judas Synder, og de findes ikke; thi jeg tilgiver dem, jeg lader blive til Rest,

To na ni hoi atue ah loe, Israel zaehaih to pakrong tih, toe maeto doeh hnu mak ai; Judah zaehaihnawk doeh pakrong tih, toe hnu mak ai; ka pathlung ih kaminawk ni ka tahmen han.

21 Drag op mod Meratajims Land, drag op imod det og mod dem, som bor i Pekod, læg øde, læg Band paa dem, saa lyder det fra HERREN, gør nøje, som jeg har budt dig!

Merathaim prae hoi Pekod ah kaom kaminawk tuk hanah caeh oh; nihcae to hum oh loe tamit oh, tiah Angraeng mah thuih, kang thuih ih lok baktih toengah sah oh.

22 Krigslarm lyder i Landet, alt bryder sammen.

Misatukhaih lok hoi amrohaih lok loe prae thungah oh.

23 Hvor er dog al Jordens Hammer knækket og brudt, hvor er dog Babel blevet til Rædsel blandt Folkene!

Long boih atumhaih caki loe kawbangmaw koih ving moe, Babylon loe kawbangmaw prae kaminawk salakah angqai krang ah oh ving!

24 Jeg lagde dig Snarer, du fangedes, Babel, og mærked det ej; du grebes, og fast blev du holdt, thi du kæmped mod HERREN.

Aw Babylon, nang hanah thaang kang patung pae, nang loe panoek ai ah na man boeh; Angraeng ih lok to na aek pongah, nang to ang hnuk moe, ang naeh boeh.

25 HERREN lukked op for sit Forraad og fremtog sin Vredes Værktøj. Thi et Værk har Herren, Hærskarers HERRE, for i Kaldæernes Land.

Angraeng loe maiphaw suekhaih ahmuen to paongh moe, palung a phuihaih maiphawnawk to a sinh; hae tok loe Khaldian kaminawk ih prae thungah misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah sak ih tok ah oh.

26 Træng derind fra Ende til anden, luk op for dets Lader, dyng det op som Neg og læg Band derpaa, lad intet levnes.

Kangthla parai ahmuen hoiah anih tuk hanah angzo oh loe, anih ih hmuenmae suekhaih imnawk to paong oh; anih to kamro hmuen angpop baktiah tapop oh loe, hnukkhuem ah paro oh; maeto doeh tahmat o hmah nasoe.

27 ødelæg alle dets Okser, før dem ned til Slagtning! Ve dem, deres Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid.

Anih ih maitaw taenawk to bop o boih ah; nihcae loe bohhaih ahmuen ah caeh o tathuk nasoe; nihcae loe khosak bing o! Nihcae thuitaekhaih ni hoi atue loe phak boeh.

28 Hør, hvor de flyr og redder sig fra Babels Land for at melde i Zion om Hævnen fra HERREN vor Gud, Hævn for hans Helligdom.

Kaicae Angraeng Sithaw lu lakhaih hoi anih ih tempul lu lakhaih loe Babylon prae thung hoi kaloih, kacawn kaminawk mah Zion ah taphong o boeh.

29 Kald Skytterne sammen mod Babel, enhver, som spænder Bue, slaa Ring omkring det, lad ingen faa Lov at slippe; gengæld det efter dets Gerning; efter alt, hvad det gjorde, skal I gøre imod det; thi Frækhed viste det mod HERREN, Israels Hellige.

Babylon kah hanah kalii kaat thaih kaminawk to kawk cuu ah; anih to takui o khoep ah, maeto doeh pathlung o hmah; anih mah Israel Ciimcai Kami, Angraeng to amoek thuih pongah, a sak ih hmuen baktiah pathok oh; a sak ih hmuennawk boih baktiah a nuiah sah pae o toeng ah.

30 Derfor falder dets Ynglinge paa dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer paa hin Dag, lyder det fra HERREN.

To pongah thendoengnawk loe loklam ah amtim o tih, to na niah loe Babylon misatuh kaminawk to sung o tih, tiah Angraeng mah thuih.

31 Se, jeg kommer over dig, »Frækhed«, lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE, thi hin Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid.

Aw amoek kami nang, khenah, nang to kang tuk han boeh, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah thuih; nang kang thuitaekhaih ni hoi atue loe phak boeh.

32 Da falder »Frækhed« og styrter, og ingen rejser det. Jeg sætter Ild paa dets Byer, og den fortærer alt deromkring.

Amoek kami loe amthaek ueloe, amtim tih, mi mah doeh pathawk mak ai; anih ih vangpuinawk to hmai hoiah ka thlaek pae han, a taengah kaom kaminawk boih hmai mah kang tih.

33 Saa siger Hærskarers HERRE: Baade med Israeliterne og Judæerne er der handlet ilde; alle de, der bortførte dem, holder fast paa dem, vægrer sig ved at give dem fri.

Misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah, Israel hoi Judah loe pacaekthlaek ih kami ah oh o; naeh kaminawk mah nihcae to misong ah suek o, prawt han koeh o ai, tiah thuih.

34 Deres Genløser er stærk, Hærskarers HERRE er hans Navn; han vil føre deres Strid og give Jorden Ro og Babels Indbyggere Uro.

Toe nihcae krangkung loe thacak; anih loe misatuh kaminawk ih Angraeng, tiah ahmin oh; nihcae to Angraeng mah angsak haih tih, nihcae han prae monghaih to paek ueloe, monghaih om ai hmuen to Babylon ah sin pae lat tih.

35 Sværd over Kaldæerne, lyder det fra HERREN, og over Babels Indbyggere, over dets Fyrster og Vismænd!

Sumsen loe Khaldian kaminawk, Babylon ah kaom kaminawk, anih ih angraengnawk, anih ih palungha kaminawk nuiah oh boeh, tiah Angraeng mah thuih.

36 Sværd over Sandsigerne, saa de bliver Taaber! Sværd over dets Helte, saa de taber Modet!

Lok amlai kaminawk nuiah sumsen phak naah, nihcae loe amthu o tih; thacak misatuh kaminawk nuiah sumsen phak naah, nihcae palung boeng o tih.

37 Sværd over dets Heste og Vogne og over alt det blandede Slæng i dets Midte, saa de bliver til Kvinder! Sværd over dets Skatte, saa de plyndres!

Sumsen loe hrangnawk, hrang lakoknawk hoi anih khaeah kaom congca kaminawk nuiah pha tih; nihcae loe nongpatanawk baktiah om o tih; hmuenmae suekhaih ahmuen ah sumsen phak naah, misanawk mah hmuenmae to lomh o boih tih.

38 Tørke over dets Vande, saa de tørres ud! Thi det er et Land for Gudebilleder, og de gør sig til af dem, de frygter.

Vangpui thungah tui kanghaih oh pongah, tuinawk loe kang o boih tih; to prae loe krangnawk hoiah koi, prae kaminawk loe a sak o ih krangnawk to oep o lat.

39 Derfor skal Ørkendyr bo der sammen med Sjakaler, ogsaa Strudse skal bo der; aldrig mer skal det bebos, men være ubeboet fra Slægt til Slægt.

To ahmuen ah praezaek ih moisannawk, tasuinawk hoi bukbuhnawk ni om o tih; mi doeh to ahmuen ah om mak ai; adung maeto pacoeng maeto khoek to kami mah om haih mak ai boeh.

40 Som det gik, da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra og Nabobyerne, lyder det fra HERREN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der.

Sithaw mah Sodom hoi Gomorrah, a taeng ih vangpuinawk vah phaeng baktiah om tih, tiah Angraeng mah thuih; to pongah mi doeh to ah om mak ai, kawbaktih kami doeh a thungah om mak ai.

41 Se, der kommer et Folk fra Nord, et vældigt Folk og mange Konger bryder op fra det yderste af Jorden.

Khenah, kami acaeng maeto aluek bang hoiah angzo tih, long boenghaih hoiah thacak acaeng hoi siangpahrangnawk angthawk o tih.

42 De fører Bue og Spyd, er grumme uden Barmhjertighed, deres Røst er som Havets Brusen, de rider paa Heste, rustet som en Mand til Strid mod dig, Babels Datter!

Nihcae loe kalii hoi tayae to sinh o; hmawsaeng o parai, tahmenhaih tawn o mak ai; nihcae loe hrang nuiah angthueng o tih, nihcae ih lok loe tuipui tuen baktiah tuen tih; Aw Babylon canu, kami boih misatuh kami baktiah amthoep o ueloe, nang tuk hanah angzo o tih.

43 Babels Konge hørte Rygtet derom, og hans Hænder blev slappe, Rædsel greb ham, Skælven som den fødende Kvindes.

Babylon siangpahrang mah nihcae ih tamthang to thaih naah, a ban thazok pae sut; nongpata ca tapen nathuem ih kana baktiah, kanung parai nathaih mah anih to patawnh caeng boeh.

44 Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, saaledes vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til Regnskab? Hvem er den Hyrde, der staar sig mod mig?

Khenah, anih loe Jordan taw hoi phroh saihaih ahmuen ah angzo tahang kaipui baktiah angzo tih; toe nihcae loe Babylon prae thung hoiah ka cawnsak ving han; anih nuiah suek han ka qoih ih kami loe mi aa? Kai hoi anghmong mi maw kaom? Mi maw Kai han atue khaek thaih? Ka hmaa ah angdoe thai koi tuutoep kami mi maw kaom? tiah a thuih.

45 Hør derfor det Raad, HERREN har for mod Babel, og de Tanker, han har tænkt mod Kaldæernes Land: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem.

To pongah Babylon tuk hanah Angraeng mah thuih ih lok, anih amsakhaihnawk, Khaldian kaminawk ih prae tuk han pacaenghaih to tahngai oh; misa mah thacak ai tuunawk to lomh pae ving ueloe, nihcae ohhaih ahmuen doeh amrosak tangtang tih.

46 Ved Raabet: »Babel er indtaget!« skal Jorden skælve, og deres Skrig skal høres blandt Folkene.

Babylon vangpui tukhaih lok pongah long to anghuen ueloe, qahhaih lok loe prae kaminawk boih khaeah amthang tih.