Jeremias 5

1 Løb om i Jerusalems Gader, mærk jer, hvad I ser, og søg paa dets Torve, om I kan finde nogen, om der er en, som øver Ret, lægger Vind paa Sandhed, saa jeg kan tilgive dem.

Yelusaleme fi dunu! Dilia logoga hehenama! Ba: le gagama! Dilisu ba: ma! Bidi lasu soge amo ganodini hogoi helema! Dilia da moloidafa hamosu dunu afae ba: ma: bela: ? Dilia Godema mae hohonone moloidafa fa: no bobogesu dunu afae ba: ma: bela: ? Hame mabu! Be dilia agoaiwane dunu afae ba: sea, Hina Gode da Yelusaleme fi ilia wadela: i hou gogolema: ne olofomu.

2 Siger de: »Saa sandt HERREN lever«, sværger de falsk.

Dilia da Hina Godema nodone sia: ne gadosa, dilisu da sia: sa. Be dilia da ogogosa.

3 HERRE, dine Øjne ser jo efter Sandhed. Du slog dem, de ømmed sig ikke; du lagde dem øde, de vilde ej tage ved Lære, gjorde Ansigtet haardere end Flint, vilde ej vende om.

Hina Gode da mae hohonone moloidafa fa: no bobogesu hou hogosa. E da dili fai dagoi, be dilia amo hame dawa: i galu. E da dili goudale fasi, be dilia da amoba: le dilia hou hame hahamoi. Dilia da ga: nasi hamoiba: le, dilia wadela: i hou fisimusa: hame dawa: iou.

4 Da tænkte jeg: »Det er kun Smaafolk, Daarer er de, thi de kender ej HERRENS Vej, deres Guds Ret;

Amalalu, na da agoane dawa: i, “Amo da hame gagui amola hame dawa: su dunu fawane. Ilia da gagaoui agoane hamosa. Ilia Gode Ea hanai amo hame dawa:

5 jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kender da HERRENS Vej, deres Guds Ret!« Men alle havde sønderbrudt Aaget, sprængt deres Baand.

Amaiba: le, na da ouligisu hou gagui dunu ilima asili, ilima sia: mu. Na da agoane dawa: , ‘Ilia da Gode Ea hanai dawa: mu. Ilia hamoma: ne, Hina Gode Ea sia: i liligi ilia da dawa: mu.’ Be ilia huluane da Hina Gode Ea ouligisu hou amo higale yolesi dagoi. Ilia da Ea sia: nabimu higasa.

6 Derfor skal en Løve fra Skoven slaa dem, en Ulv fra Ødemarken hærge dem, en Panter lure ved Byerne; enhver, som gaar derfra, rives sønder; thi talrige er deres Synder, mange deres Frafald.

Amaiba: le, iwilaga esalebe laione wa: me da ili medole legemu. Hafoga: i sogega esalebe ‘wufi’ wa: me da ili medole legele, dadalega: mu. Amola ‘lebade’ wa: me da ilia moilai amo ganodini wamowane manebe ba: mu. Amo dunu da ilia diasu gadili ahoasea, ilia da: i da gadelale fofonoboi dagoi ba: mu. Bai ilia wadela: i hou hamoi da bagohame. Amola eso huluane, mae fisili, ilia da Godema baligi fa: su.

7 Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine Sønner forlod mig og svor ved Guder, som ikke er Guder. Naar jeg mætted dem, horede de, slog sig ned i Skøgens Hus;

Hina Gode da amane adole ba: i, “Na da abuliba: le Na fi ilia wadela: i hou gogolema: ne olofoma: bela: ? Ilia da Na yolesili, ogogosu ‘gode’ ilima nodone sia: ne gadosu. Na fi dunu sadima: ne, Na da ha: i manu iligili i. Be ilia da inia uda adole lasu hou hamosu amola hina: da: i bidi lasu uda ilima fa: no bobogei.

8 de blev fede, gejle Hingste, de vrinsker hver efter Næstens Hustru.

Ilia da hosi gawali amo da sadi dagoi amola aseme amoma fima: ne nimi bagade hamosa, amo defele gala. Ilia afae afae ea na: iyado idua amo lale, gilisili golamu hanai bagade.

9 Skal jeg ikke hjemsøge sligt? saa lyder det fra HERREN, skal ikke min Sjæl tage Hævn over sligt et Folk?

Ilia da amo hou hamobeba: le, Na da ilima se imunu da defea. Agoaiwane fi ilima dabe imunu da defea.

10 Stig op paa dets Mure, læg øde, men ikke helt! Ryk Rankerne op, thi HERREN tilhører de ikke.

Na da ha lai dunu amo Na fi dunu ilia waini sagai hedofama: ne asunasimu. Be amo da dafawane wadela: lesi ebelei dagoi hame ba: mu. Na da ha lai amoma, e da amoda huluane gole fasima: ne Na da sia: mu. Bai amo amoda da Na: hame.

11 Thi svigefulde er de imod mig, Israels Hus og Judas Hus, saa lyder det fra HERREN.

Isala: ili dunu amola Yuda dunu da Na dafawanedafa hohonoi. Na, Hina Gode, da sia: i dagoi.”

12 De fornægter HERREN og siger: »Det betyder intet! Ulykke kommer ej over os, vi skal ikke se Sværd og Hunger;

Hina Gode Ea fi dunu da E yolesi. Ilia da amane sia: sa, “Gode da ninima se hame imunu. Ninia da gasa bagade hou hame ba: mu. Ninia da gegesu amola ha: su hame ba: mu.”

13 Profeterne bliver til Vind, Guds Ord er ej i dem; gid Ordet maa ramme dem selv!«

14 Derfor, saa siger HERREN, Hærskarers Gud: Fordi I siger dette Ord, se, derfor gør jeg mine Ord i din Mund til Ild og dette Folk til Brænde, som Ild skal fortære.

Ilia da amane sia: sa, “Balofede dunu ilia sia: da fo fawane. Ilia da Hina Gode Ea sia: hame gaguli maha.” Hina Gode Bagadedafa da nama amane sia: i, “Yelemaia! Amo dunu da agoane sia: beba: le, Na da sia: dia lafiga gala amo lalu agoane hamomu. Na fi dunu da lalu ifa agoane ba: mu, amola Na agoane sia: nanu ili da nei dagoi ba: mu.”

15 Se, jeg bringer over eder et Folk fra det fjerne, Israels Hus, saa lyder det fra HERREN, et Folk, som er stærkt, et Folk fra Fortids Dage, et Folk, hvis Maal du ej kender, hvis Tale du ikke fatter;

Isala: ili dunu! Dilia! Hina Gode da fi sedagaga esalebe, amo dilima doaga: la: ma: ne, oule misunu. Amo fi da gasa bagade hemone fi amola dilia da ilia sia: hame dawa:

16 som en aaben Grav er dets Kogger, de er alle Kæmper;

Ilia dadi gagui dunu da gasa bagade. Ilia da mae asigili medole lelegelala.

17 det skal æde dit Korn og dit Brød, det skal æde dine Sønner og Døtre, det skal æde dit Smaakvæg og Hornkvæg, det skal æde din Vinstok og dit Figentræ; med Sværd skal de lægge dine Fæstninger øde, dem, som du stoler paa.

Ilia da dilia ha: i manu amola bugi huluane na dagomu. Ilia da dilia dunu mano amola uda mano huluane medole lelegemu. Ilia da dilia sibi amola bulamagau gilisisu medole legemu. Amola dilia waini efe amola figi ifa ilia da wadela: lesimu. Dilia gagili sali moilai da dili gaga: mu, dilia dawa: sa. Be ilia dadi gagui da amo huluane mugululi wadela: lesimu.”

18 Men selv i de Dage, lyder det fra HERREN, vil jeg ikke udslette eder.

Hina Gode da amane sia: sa, “Be amo se nabasu esoga, Na da Na fi dunu huluanedafa hame wadela: lesimu. Afae afae da esalebe ba: mu.

19 Og naar de siger: »Hvorfor har HERREN vor Gud gjort os alt det?« sig saa til dem: »Som I forlod mig og tjente fremmede Guder i eders Land, saaledes skal I tjene fremmede i et Land, der ikke er eders.«

Amola, Yelemaia, di! Ilia da Na da abuliba: le amo hou hamobela: le adole ba: sea, ilima bu adole ima, ‘Bai ilia da Na yolesili, ilia soge ganodini ga fi ogogosu ‘gode’ ilima hawa: hamosu, amo defele ilia da eno fi dunu ilia soge ganodini, amo ga fi dunu ilia se iasu hawa: hamosu hamonanumu.’”

20 Forkynd dette i Jakobs Hus og kundgør det i Juda:

Hina Gode da amane sia: sa, “Ya: igobe egaga fi, amola Yuda fi dunu ilima amane sia: ma,

21 Hør dette, du taabelige Folk, som er uden Forstand, som har Øjne, men ikke ser, og Ører, men ikke hører:

‘Dilia gagaoui amola hame dawa: su dunu! Dawa: ma: i! Dilia da si gala be ba: mu gogolei! Dilia da ge gala be hame naba!

22 Vil I ikke frygte mig, lyder det fra HERREN, eller bæve for mit Aasyn? Jeg, som gjorde Sandet til Havets Grænse, et evigt Skel, som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner det intet; om end dets Bølger larmer, kan de ikke overskride det.

Na da Hina Gode! Dilia abuliba: le Nama hame nodone beda: bela: ? Dilia da abuliba: le Na midadi hame yagugusala: ? Na da sa: iboso amo hano wayabo bagade ea alalo legei dagoi. Amo alalo legesu da eso huluane dialumu, amola hano bagade da amo baligimu hame dawa: Hano bagade da gafulusa be amo alalo legesu hame baligisa. Hano gafului da fugala: sa, be osoba amo ganodini golili misunu hame dawa:

23 Dette Folk har et trodsigt og genstridigt Hjerte, de faldt fra og gik bort.

Be dilia Na fi dunu! Dilia da gasa fili, odoga: su dunu. Dilia da la: ididili asili, Na yolesi.

24 De siger ikke i deres Hjerte: »Lad os frygte HERREN vor Gud, som giver os Regn, Tidligregn og Sildigregn, til rette Tid og sikrer os Ugerne, da der skal høstes.«

Na da woufo gibu amola mugi gibu dilima iasu amola dilia hahawane bugi gamini moma: ne eso dilima iasu. Be dilia da Nama nodomu hame dawa: i galu.

25 Eders Misgerninger bragte dem i Ulave, eders Synder unddrog eder det gode.

Be dilia da wadela: le hamobeba: le, amo liligi ida: iwane hame ba: i.

26 Thi der findes gudløse i mit Folk; de ligger paa Lur, som Fuglefængere dukker de sig; de sætter Fælder, de fanger Mennesker.

Na fi dunu gilisisu ganodini da wadela: idafa dunu esalebe. Ilia da dunu ilia sio sa: ima: ne sanebe, amo defele dunu dafama: ne, sanigesa.

27 Som et Bur er fuldt af Fugle, saaledes er deres Huse fulde af Svig; derfor blev de store og rige.

Benea ahoasu dunu da sio lale, ea gagili amo ganodini sala, amo defele ilia inia liligi lale, ilia diasu nabama: ne ligisisa. Amaiba: le, ilia da bagade gagui amola gasa bagade ba: sa.

28 De er tykke og fede; og saa strømmer de over med onde Ord; de hævder ikke den faderløses Ret, at det maatte gaa dem vel, og hjælper ikke de fattige til deres Ret.

Ilia da sadi dagoi amola dunu basului agoane ba: sa. Ilia da baligili, mae yolele, wadela: i hou hamonana. Ilia da guluba: mano hame fidisa, amola hame gagui banenesi dunu ilima moloidafa fofada: su imunu hame dawa:

29 Skulde jeg ikke hjemsøge sligt? lyder det fra HERREN; skulde min Sjæl da ikke tage Hævn over sligt et Folk?

Be Na, Hina Gode, da ilia wadela: i hou hamobeba: le, ilima se imunu. Na da amo fima dabe imunu.

30 Gyselige, grufulde Ting gaar i Svang i Landet;

Yuda soge ganodini, fofogadigisu wadela: i houdafa da doaga: i dagoi.

31 Profeterne profeterer Løgn, Præsterne skraber til sig, og mit Folk vil have det saa. Men hvad vil I gøre, naar Enden kommer?

Balofede dunu da ogogole fawane sia: sa. Gobele salasu dunu da balofede dunu ilia sia: defele ouligisa, amola Na fi dunu da ilia wadela: i logo hame hedofasa. Be amo hou ea dabe doaga: sea, ilia da adi hamoma: bela: ?’”