Jeremias 49
1 Om Ammoniterne. Saa siger HERREN: Har Israel ingen Sønner, eller har det ingen Arving? Hvorfor har Milkom taget Gad i Eje og hans Folk bosat sig i dets Byer?
Ũhoro ũkoniĩ andũ a Amoni: Jehova ekuuga atĩrĩ: “Kaĩ Isiraeli atarĩ na aanake? Ndarĩ na andũ a kũmũgaya? Nĩ kĩĩ gĩgĩtũmĩte Moleku egwatĩre bũrũri wa Gadi? Nĩ kĩĩ gĩtũmĩte andũ ake matũũre matũũra-inĩ makuo?”
2 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg lader Krigsskrig lyde mod Rabba i Ammon, og det skal blive en Grusdynge, og dets Døtre skal gaa op i Luer. Da arver Israel sine Arvinger, siger HERREN.
Jehova ekuuga atĩrĩ, “No rĩrĩ, matukũ nĩmarooka rĩrĩa ngoigithia mbu ya mbaara ya gũũkĩrĩra Raba kũu kwa andũ a Amoni; nakuo gũgaatuĩka hĩba ya mwanangĩko, natuo tũtũũra tũrĩa tũkũrigiicĩirie tũcinwo na mwaki. Hĩndĩ ĩyo nĩguo Isiraeli akaingata andũ arĩa maamũingatĩte,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
3 Klag, Hesjbon, thi Aj er ødelagt; skrig, I Rabbas Døtre, klæd jer i Sæk og klag, gaa rundt i Foldene! Thi Milkom vandrer i Landflygtighed, hans Præster og Fyrster til Hobe.
“Wee Heshiboni, girĩka, nĩgũkorwo Ai nĩ kwanange! Rĩrai, inyuĩ mũtũũraga Raba! Mwĩhumbei nguo cia makũnia mũcakae; Tengʼerai ũũ na ũũ kũu thingo-inĩ ciakuo, nĩgũkorwo Moleku nĩegũtahwo atwarwo bũrũri ũngĩ, hamwe na athĩnjĩri-ngai na anene ake.
4 Hvorfor gør du dig til af dine Dale, du frafaldne Datter, som stoler paa dine Skatte og siger: »Hvem kan komme til mig?«
Nĩ kĩĩ gĩtũmaga wĩrahĩre ituamba ciaku, ũkeraha nĩ ũndũ wa ituamba ciaku icio noru mũno? Wee mwarĩ ũyũ ũtarĩ mwĩhokeku, wee ũtũũrĩte wĩhokete ũtonga waku ũkiugaga atĩrĩ, ‘Nũũ ũngĩĩtharĩkĩra?’
5 Se, jeg lader Rædsel komme over dig fra alle Kanter, lyder det fra Hærskarers HERRE. I skal drives bort i hver sin Retning, og ingen samler de flygtende.
Nĩngakũrehithĩria imakania kuuma kũrĩ arĩa othe makũrigiicĩirie,” nĩguo Mwathani ekuuga, o we Jehova Mwene-Hinya-Wothe. “Andũ othe anyu nĩmakaingatwo, na gũtikagĩa na mũndũ wa gũcookereria andũ acio mahurunjũkĩte.
6 Men siden vender jeg Ammoniternes Skæbne, lyder det fra HERREN.
“No rĩrĩ, thuutha-inĩ nĩngacookia ũgaacĩru wa andũ a Amoni,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
7 Om Edom. Saa siger Hærskarers HERRE: Er der ikke mer Visdom i Teman, svigter de kloges Raad, er deres Visdom raadden?
Ha ũhoro ũkoniĩ Edomu: Jehova Mwene-Hinya-Wothe ekuuga atĩrĩ: “Kaĩ gũtarĩ na ũũgĩ ũtigarĩte kũu Temani? Kaĩ kĩrĩra gĩthirĩte harĩ andũ arĩa akuũku? Kaĩ ũũgĩ wao ũbuthĩte biũ?
8 Fly, søg Ly i det dybe, I, som bor i Dedan! Thi Esaus Ulykke sender jeg over ham, Straffens Tid.
Garũrũkai mwĩthare, mũthiĩ mũkehithe thĩinĩ wa ngurunga iria ndiku, inyuĩ arĩa mũtũũraga kũu Dedani, tondũ nĩngarehithĩria Esaũ mwanangĩko rĩrĩa ngaamũherithia.
9 Gæstes du af Vinhøstmænd, levner de ej Efterslæt, af Tyve om Natten, ødelægger de, hvad de lyster.
Agethi a thabibũ mangĩũka kũrĩ we-rĩ, githĩ to matigie tũthabibũ tũnini? Aici mangĩũka ũtukũ-rĩ, githĩ matingĩiya o indo iria imabatarĩtie?
10 Thi selv blotter jeg Esau, hans Skjulesteder røber jeg; at gemme sig evner han ikke. Han er ødelagt ved Brødres og Naboers Arm, han er borte.
No rĩrĩ, niĩ nĩngaguũria Esaũ nguo atigwo njaga, nĩngaguũria ciĩhitho ciake, nĩguo ndakanacooke kuona gwa kwĩhitha. Ciana ciake, na andũ a nyũmba yao, na andũ a itũũra rĩake nĩmakaniinwo, na o nake ndagatigara.
11 Lad mig om dine faderløse, jeg holder dem i Live, dine Enker kan stole paa mig.
Ndigĩrai ciana cianyu cia ngoriai; nĩngagitĩra mĩoyo yacio. Atumia anyu a ndigwa mũreke o nao manjĩhoke.”
12 Thi saa siger HERREN: Se, de, hvem det ikke tilkom at tømme Bægeret, maa tømme det, og du skulde gaa fri? Du gaar ikke fri, men kommer til at tømme det.
Jehova ekuuga atĩrĩ: “Kũngĩkorwo arĩa mataagĩrĩirwo kũnyuĩra gĩkombe kĩu no nginya makĩnyuĩre-rĩ, wee ũngĩkĩaga kũherithio nĩkĩ? Ndũrĩ hĩndĩ ũtakaherithio, no rĩrĩ, no nginya ũgaakĩnyuĩra.”
13 Thi jeg sværger ved mig selv, lyder det fra HERREN: til Rædsel og Spot, til Ørk og til et Forbandelsens Tegn skal Bozra blive, og alle dets Byer skal blive til evige Tomter.
Jehova ekuuga atĩrĩ: “Ngwĩhĩta ngĩgwetaga rĩĩtwa rĩakwa, njuge atĩ Bozara gũgaatuĩka kũndũ kwanangĩku na kũrĩ magigi, gwa kũmenwo na gwa kũnyiitwo nĩ kĩrumi; namo matũũra makuo mothe magatũũra marĩ manangĩku nginya tene.”
14 Fra HERREN har jeg hørt en Tidende: Et Bud skal sendes ud blandt Folkene: Samler eder! Drag ud imod det og rejs jer til Strid!
Nĩnjiguĩte ndũmĩrĩri kuuma kũrĩ Jehova: Atĩ nĩatũmire mũrekio athiĩ kũrĩ ndũrĩrĩ, agaciĩre atĩrĩ, “Ũnganai mũrĩtharĩkĩre! Arahũkai mũkarũe mbaara!”
15 Se, ringe har jeg gjort dig iblandt Folkene, foragtet blandt Mennesker.
“Rĩu nĩngũkũnyiihia mũno gatagatĩ-inĩ ka ndũrĩrĩ, ndũme ũmenwo nĩ andũ.
16 Rædsel over dig! Dit Hjertes Overmod bedrog dig. Du, som bor i Klippekløft og klynger dig til Fjeldtop: Bygger du Rede højt som Ørnen, jeg styrter dig ned, saa lyder det fra HERREN.
Guoya ũrĩa ũtũmaga andũ magwĩtigĩre na mwĩtĩĩo wa ngoro yaku-rĩ, nĩikũheenetie, o wee ũtũũraga thĩinĩ wa ngurunga cia ndwaro cia mahiga, o na ũgaikaraga tũcũmbĩrĩ igũrũ twa karĩma. O na ũngĩgaaka itara igũrũ mũno ta cia nderi, ngaakũruta kuo, ngũharũrũkie,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
17 Edom skal blive til Rædsel; alle, der kommer forbi, skal slaas af Rædsel og spotte over alle dets Saar.
“Edomu gũgaatuĩka kũndũ gwa kũmakania; arĩa othe makaahĩtũkĩra kuo nĩmakamaka na makũnyũrũrie, nĩ ũndũ wa ũrĩa gũgaakorwo kwanangĩtwo.
18 Som det gik, da Sodoma og Gomorra og Nabobyerne omstyrtedes, siger HERREN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der.
O ta ũrĩa Sodomu na Gomora kwangʼaũranirio, hamwe na matũũra marĩa maariganĩtie namo, atĩ gũtirĩ mũndũ ũngĩtũũra kuo; gũtirĩ mũndũ ũgaacooka gũtũũra kuo,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
19 Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, saaledes vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til Regnskab? Hvem er den Hyrde, der staar sig mod mig?
“O ta mũrũũthi ũũkĩte kuuma ihinga-inĩ cia Jorodani, ũgakinya ũrĩithio-inĩ ũrĩa mũnoru-rĩ, noguo ngaingata Edomu oime bũrũri-inĩ wake o rĩmwe. Nũũ ũthuurĩtwo wa kũruta wĩra ũcio nĩgeetha ndĩmũtue wa kũũrũgamĩrĩra? Nũũ ũngĩ ũhaana ta niĩ, na nũũ ũngĩhota kũngararia? Ningĩ nĩ mũrĩithi ũrĩkũ ũngĩkĩhota kũregana na niĩ?”
20 Hør derfor det Raad, HERREN har for mod Edom, og de Tanker, han har mod Temans Indbyggere: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem.
Nĩ ũndũ ũcio, ta thikĩrĩriai, mũigue ũrĩa Jehova athugundĩte gwĩka Edomu, o na ũrĩa atuĩte gwĩka arĩa matũũraga Temani: Arĩa anini thĩinĩ wa rũũru rũu rwa mbũri magaakururio matwarwo kũndũ kũraya; nĩakaniina ũrĩithio wao ũthire biũ nĩ ũndũ wao.
21 Ved Braget af deres Fald skal Jorden skælve; Skriget kan høres til det røde Hav.
Thĩ nĩĩkainainio nĩ mũrurumo wao makĩgũa thĩ; kayũ ga kĩrĩro kĩao gakaiguuo o nginya Iria Itune.
22 Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Bozra; og Edoms Heltes Hjerte bliver paa hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.
Atĩrĩrĩ! Nderi nĩĩkombũka na ĩcuuhũke, ĩtambũrũkĩtie mathagu mayo igũrũ rĩa Bozara. Mũthenya ũcio-rĩ, ngoro cia njamba iria irĩ hinya cia Edomu igaatuĩka ta ngoro ya mũndũ-wa-nja akĩrũmwo.
23 Om Damaskus. Til Skamme er Hamat og Arpad, thi de hører ond Tidende; de er ude af sig selv, i Uro som Havet, der ikke kan falde til Ro.
Ha ũhoro ũkoniĩ Dameski: “Hamathu na Aripadi nĩamaku, nĩ ũndũ nĩmaiguĩte ndeto njũru. Nĩmorĩtwo nĩ hinya, makaagaaga ta maaĩ ma iria.
24 Damaskus er modfaldent, vender sig til Flugt, Angst falder over det, Vaande og Veer griber det som en fødende Kvinde.
Dameski nĩrĩũrĩtwo nĩ hinya, nao andũ a rĩo makahũndũka meethare, rĩiyũrĩtwo nĩ kũinaina; andũ a rĩo manyiitĩtwo nĩ ruo rwa ngoro na kĩeha, ruo ta rwa mũndũ-wa-nja akĩrũmwo.
25 Ve det! Forladt er den lovpriste By, Glædens Stad.
Nĩ kĩĩ gĩtũmĩte itũũra rĩrĩa rĩrĩ ngumo rĩage gũtiganĩrio, o itũũra rĩu rĩngenagia?
26 Derfor falder dets Ynglinge paa dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer paa hin Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE.
Ti-itherũ, aanake a rĩo nĩmakarũndwo barabara-inĩ ciarĩo; thigari ciakuo ciothe igaakirio ki mũthenya ũcio,” ũguo nĩguo Jehova Mwene-Hinya-Wothe ekuuga.
27 Jeg sætter Ild paa Damaskus's Mur, og den skal fortære Benhadads Borge.
“Nĩngacina thingo cia Dameski; naguo mwaki ũcio nĩũgaacina ciĩgitĩro cia Beni-Hadadi.”
28 Om Kedar og Hazors Riger, som Kong Nebukadrezar af Babel slog. Saa siger HERREN: Kom og drag op mod Kedar, ødelæg Østens Sønner!
Ũhoro ũkoniĩ Kedari, o na mothamaki ma Hazoru, marĩa Nebukadinezaru mũthamaki wa Babuloni aatharĩkĩire: Jehova ekuuga atĩrĩ: “Arahũkai mũtharĩkĩre Kedari, na mũniine andũ acio a mwena wa Irathĩro.
29 Man skal tage deres Telte og Hjorde, deres Telttæpper, alle deres Kar, bortføre Kamelerne fra dem og raabe til dem: »Trindt om er Rædsel!«
Hema ciao na ndũũru ciao cia mbũri nĩigatahwo; ciandarũa ciao nĩigakuuo, hamwe na indo ciao ciothe, na ngamĩĩra ciao ciothe. Andũ nĩmakanĩrĩra, mameere atĩrĩ, ‘Kĩmako kĩnene kiumanĩte na mĩena yothe!’
30 Fly i Hast, søg Ly i det dybe, Hazors Borgere, lyder det fra HERREN. Thi Kong Nebukadrezar af Babel har oplagt et Raad imod eder og undfanget en Tanke imod eder.
“Mwĩtharei narua! Ikarai thĩinĩ wa ngurunga iria ndiku, inyuĩ mũtũũraga kũu Hazoru. Nebukadinezaru mũthamaki wa Babuloni nĩaciirĩire kũmũũkĩrĩra; nĩathugundĩte ũrĩa ekũmũũkĩrĩra,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
31 Kom, drag op mod et roligt Folk, der bor i Tryghed, lyder det fra HERREN, uden Porte og Slaaer; de bor for sig selv.
“Arahũkai mũtharĩkĩre rũrĩrĩ rũu rũtũũrĩte rũgaacĩire na rũhooreire, o rũu rũtũũrĩte rũrĩ na thayũ, rũrĩrĩ rũteehingagĩra na ihingo kana rũkeirigĩra na igera; andũ aruo matũũraga marĩ oiki,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
32 Deres Kameler gøres til Bytte, deres mange Hjorde til Rov. Jeg spreder dem, der har rundklippet Haar, for alle Vinde, og fra alle Kanter bringer jeg Undergang over dem, lyder det fra HERREN.
“Ngamĩĩra ciao igaatuĩka cia gũtahwo, nacio ndũũru icio ciao nyingĩ cia ngʼombe ituĩke cia ndaho. Arĩa marĩ kũndũ kũraya nĩngamahurunjĩra mĩena yothe ĩrĩa yumaga rũhuho. na nĩngamarehithĩria mwanangĩko kuuma mĩena yothe,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
33 Hazor bliver Sjakalers Bo, en Ørken til evig Tid; der skal ej bo et Menneske, ej dvæle et Menneskebarn.
“Hazoru gũgaatuĩka ũtũũro wa mbwe, gũtũũre gũkirĩte ihooru nginya tene. Gũtirĩ mũndũ ũgaatũũra kuo; gũtirĩ mũndũ ũgaikara kuo.”
34 HERRENS Ord, som kom til Profeten Jeremias om Elam i Kong Zedekias af Judas første Regeringstid:
Ĩno nĩyo ndũmĩrĩri ya Jehova ĩrĩa yakinyĩrĩire Jeremia ũcio mũnabii ĩkoniĩ Elamu, o kĩambĩrĩria-inĩ kĩa wathani wa Zedekia mũthamaki wa Juda:
35 Saa siger Hærskarers HERRE: Jeg knækker Elams Bue, det ypperste af deres Kraft;
Ũũ nĩguo Jehova Mwene-Hinya-Wothe ekuuga: “Atĩrĩrĩ, nĩngoinanga ũta wa Elamu, ũrĩa arĩ guo kĩhumo kĩa hinya wao.
36 og jeg bringer over Elam de fire Vinde fra de fire Verdenshjørner og spreder dem for alle disse Vinde; der skal ikke være et Folk, som de bortdrevne Elamiter ikke kommer hen til.
Nĩngarehithĩria andũ a Elamu huho iria inya ciumaga mĩena ĩrĩa ĩna ya igũrũ; ngaamahurunjĩra na kũu huho icio inya ciumaga, na gũtirĩ rũrĩrĩ o na rũmwe andũ acio aingate a Elamu matakoorĩra.
37 Jeg knuser dem foran deres Fjender og dem, der staar dem efter Livet, og jeg sender Ulykke over dem, min glødende Vrede, lyder det fra HERREN. Jeg sender Sværdet efter dem, til jeg faar dem udslettet.
Nĩngahehenja Elamu maitho-inĩ ma thũ ciao, marĩ o mbere ya andũ arĩa macaragia kũmaruta muoyo; nĩngamarehithĩria mwanangĩko, o na marakara makwa mahiũ,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga. “Ngaamatengʼeria na rũhiũ rwa njora nginya ndĩmaniine biũ.
38 Jeg rejser min Trone i Elam og tilintetgør der baade Konge og Fyrster, lyder det fra HERREN.
Nĩngaiga gĩtĩ gĩakwa kĩa ũnene kũu Elamu, na niine mũthamaki wakuo o na anene akuo,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
39 Men i de sidste Dage vender jeg Elams Skæbne, lyder det fra HERREN.
“No rĩrĩ, nĩngacookia ũgaacĩru wa Elamu matukũ-inĩ marĩa magooka,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
