Jeremias 48

1 Om Moab. Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Ve over Nebo, thi det er lagt øde, blevet til Skamme; indtaget er Kirjatajim, med Skam er Borgen brudt ned.

Moab taranlahoi, ransahu BAWIPA Isarel Cathut ni hettelah a dei, Nebo teh yawthoe lah ao. Rawknae koe a pha. Kiriathaim teh yeiraipo lah ao. Pâmit e lah ao. Misgab rapanim teh yeiraipo e hoi raphoe e lah ao.

2 Der er ingen Lægedom mer for Moab, intet Fryderaab i Hesjbon; de oplægger onde Raad imod det: »Kom, lad os udrydde det af Folkenes Tal!« Ogsaa du, Madmen, skal omkomme, Sværdet skal forfølge dig.

Moab min kamthangnae a kahma han. Heshbon a rawk nahan kâcai laihoi tho awh, miphun a coungnae dawk hoi tâkhawng awh sei, telah ati awh. Oe Madmen, nang hai tâtueng e lah na o vaiteh tahloi hoi pâlei e lah na o han.

3 Hør Skriget fra Horonajim, frygteligt Brag og Sammenbrud!

Horonaim hoi hramnae kamthang rektapnae hoi rawkphainae kamthang hah!

4 Moab er brudt sammen; lad Skriget lyde til Zoar.

Moab teh a kahma toe, a canunaw khuika lawk thai lah ao toe.

5 Ak, grædende stiger de op ad Luhits Skraaning; ak, paa Vejen til Horonajim hører de Jammerskrig.

Luhith mon dawk ka laihoi a luen awh teh, Horonaim cathuknae koe rawkphainae kamthang hoi kângairunae hah thai lah ao.

6 Fly, red eders Liv, og I skal blive som en Enebærbusk i Ørkenen.

Yawng awh na hringnae rungngang hanlah kahrawng e la patetlah yawng awh.

7 Ja, fordi du stolede paa dine Borge og Skatte, skal ogsaa du fanges. Kemosj skal vandre i Landflygtighed, hans Præster og Fyrster til Hobe.

Thaw na tawknae kutnaw hoi na hnopainaw na kâuepkhai dawkvah nang hai man e lah na o han, Khemosh teh a vaihma hoi kahrawikungnaw hoi san lah man e lah ao han.

8 Hærværksmænd skal komme over hver By, ingen By skal reddes; Dalen skal ødelægges og Højsletten hærges, som HERREN har sagt.

Kho tangkuem dawk karaphoekung a tho vaiteh kho buet touh boehai hlout mahoeh. Tanghling dawk e ramnaw hai he a pâmit han. BAWIPA ni a dei tangcoung e patetlah a yawn hai raphoe lah ao han.

9 Giv Moab Vinger, at det kan flyve bort; dets Byer skal blive en Ørken, saa ingen bor der.

A kamleng thai nahanlah Moab teh rathei poe awh, bangkongtetpawiteh, a khonaw teh kho ka sak e tami awm laipalah kingdi awh han.

10 Forbandet være den, der er lad til at gøre HERRENS Værk, forbandet den, som holder sit Sværd fra Blod.

Pamda laihoi BAWIPA thaw ka tawk e teh thoebo lah awm seh, thipaling lawng hanlah a tahloi ka hno hoeh e tami teh thoebo lah awm seh.

11 Moab var tryg fra sin Ungdom, laa roligt paa sin Bærme; det hældtes ikke fra Fad til Fad og vandrede ikke i Landflygtighed; derfor holdt det sin Smag, og dets Duft tabte sig ikke.

Moab teh a nawca hoi a nawm, a laheipadin koe pou ao. Hlaam alouke dawk pahoung boihoeh teh, santoung boihoeh. A kamtuinae lahoi pou a tui teh, a mei hai kâthung boihoeh.

12 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg sender Vintappere, som skal tappe det og tømme dets Fade og knuse dets Dunke.

Hatdawkvah, thaihaw! atueng a pha tawmlei toe, ahnimouh rawbawk hanlah tami katha vaiteh, ahnimouh ni na rabawk awh han, telah BAWIPA ni a dei. Ahnie hlaam teh a poum sak vaiteh, rakkâbawng han.

13 Da skal Moab faa Skam af Kemosj, som Israels Hus havde Skam af Betel, som de stolede paa.

Isarel imthung ni a kâuep poung awh e Bethel a kayakhai awh e patetlah Moab ni Khemosh a kayakhai han toe.

14 Hvor kan I sige: »Helte er vi og djærve Folk til Krig?«

Taran tuk hanlah athakaawme taminaw, tarankahawi e taminaw telah bangtelamaw na ti thai.

15 Moab skal hærges med sine Byer og dets ypperste Ynglinge stige ned til at slagtes, lyder det fra Kongen, hvis Navn er Hærskarers HERRE.

Moab teh a rawk toe, a khopui teh hmaikhu lah a coung toe. A nawsainaw pueng he a rawp awh han, telah siangpahrang a min ransahu BAWIPA ni ati.

16 Moabs Undergang er nær, dets Ulykke kommer saare hastigt.

Moab rawkphainae teh a hnai toe, a rucatnae teh karanglah a tho han.

17 Ynk det, alle dets Naboer og alle, som kender dets Navn; sig: Hvor knækkedes dog den stærke Stav, det herlige Spir!

Nangmouh a tengpam e naw ni ahni ka khai laihoi, a min kapanueknaw ni hai, kalenpounge hoi thakasai poung e sonron teh a kâkhoe toe telah dei awh.

18 Stig ned fra Æressædet, sæt dig i Skarnet, du, som bor der, Dibons Datter! Thi han, der hærger Moab, drager op imod dig, nedbryder dine Fæstninger.

Oe nang canu, Dibon dawk kho ka sak e na tawntanae hah kum takhai nateh, tui kahran laihoi tahungh. Bangkongtetpawiteh, Moab ka raphoe e ni na tuk awh vaiteh, na rapanimnaw a raphoe awh.

19 Staa hen paa Vejen og se dig om, du, som bor i Aroer, spørg Flygtningene og de undslupne Kvinder, sig: »Hvad er der sket?«

Oe Aroer dawk kho ka sak e canu, lam teng kangdout nateh khenhaw! ka yawng e tongpa hoi ka kâhrawk e napui hah pacei nateh, bangtelamaw telah tet haw.

20 Moab er blevet til Skamme, ja knust. Jamrer og skrig, meld ved Arnon, at Moab er hærget,

Bangkongtetpawiteh, Moab teh yeiraipo e lah ao teh, he a rawp han. Kâhram laihoi khuikap awh haw. Moab teh rawkphai e lah ao telah Arnon lah pâpho awh.

21 at Dommen er kommet over Højslettelandet, over Holon, Jaza, Mefa'at,

Ayawn ram dawk lawkcengnae a pha toe. Holon hoi Jahzah hoi Mephaath,

22 Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim,

Dibon hoi Nebo hoi Bethdiblathaim,

23 Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet-Meon,

Kiriathaim hoi Bethgarmul hoi Bethmeon,

24 Kerijot, Bozra og alle Byer i Moabs Land fjernt og nær.

Kirioth hoi Bozrah hoi Moab ram e khonaw pueng ahlanae koe e hoi a hnainae koe e naw pueng hai,

25 Afhugget er Moabs Horn, og dets Arm er brudt, lyder det fra HERREN.

Moab e ki teh tâtueng e lah ao teh, a loung hai khoe pouh e lah ao, telah BAWIPA ni a dei.

26 Gør det drukkent! Thi det hovmodede sig mod HERREN; og Moab skal falde omkuld i sit eget Spy, ogsaa det skal blive til Latter.

BAWIPA e lathueng a kârasang dawkvah ama hah parui sak awh, Moab teh amae palo dawk a kâkaawk vaiteh panuikhai e lah ao han.

27 Var ikke Israel til Latter for dig? Blev det maaske grebet blandt Tyve, siden du bliver saa ivrig, hver Gang du taler derom?

Isarel nang hai panuikhai e lah ao nahoehmaw. Tamru hoi a kambawng boimaw. Bangkongtetpawiteh, ahnie kong na dei karoitawi na lû na saling.

28 Røm fra Byerne og fæst Bo paa Klippen, Moabs Indbyggere, vær som Duen, der bygger Rede hist ved Afgrundens Rand.

Moab dawk kho ka sak e naw khopui hah yawng takhai awh nateh, lungha rahak vah awm awh. Bakhu ni talung kâko dawk tabu a tuk e patetlah awm awh.

29 Vi har hørt om Moabs Hovmod, det saare store, dets Stolthed, Overmod og Hovmod, dets opblæste Hjerte.

Moab a kâoupnae ka thai, a kâoup tangak doeh. A kârasangnae a kâpholennae hoi a lungpatanae hoi a lungkârasangnae naw hah.

30 Jeg kender, lyder det fra HERREN, dets Frækhed, dets tomme Snak, dets tomme Gerninger.

A lungkhueknae teh banglahai awm hoeh tie hah ka panue teh a kâoupnae ni banghai thokhai hoeh, telah BAWIPA ni a dei.

31 Derfor maa jeg jamre over Moab, skrige over hele Moab, over Mændene i Kir-Heres maa jeg sukke.

Moab e lathueng kâhram han, Moab hanlah ka ka han. Kirhareseth taminaw hai a ka awh han.

32 Ja'zers Graad græder jeg over dig, Sibmas Vinstok; dine Skud overskred Havet, naaede til Ja'zer; paa din Frugt og din Høst slog Hærværksmanden ned.

Jazer khuikanae hlak ka patawn lah ka ka awh han. Oe Sibam misurkung, na dawn hah tui totouh a yam teh Jazer talî totouh a pha. Na paw hoi misurpaw ka raphoekung ni he a raphoe han.

33 Glæde og Jubel er svundet fra Frugthaven og Moabs Land. Jeg lader Vinen svinde fra Persekarrene, ingen træder Vin.

Lunghawinae hoi nawmnae a kahma toe. A paw e hmuen hoi Moab ram thung hoi misur katinnae dawk ka misur a baw toe. Apihai nawmnae hoi na katin awh mahoeh toe. Hramnae pawlawk hai lunghawinae pawlawk mahoeh toe.

34 Hesjbon og El'ale skriger, det høres til Jahaz; Horonajim og Eglat-Sjelisjija skriger; ak, Nimrims Vande bliver Ødemarker.

Heshbon hoi Elealeh dawk a hram awh, Jahaz totouh ka lawk a kampaw. Zoar hoi Horonaim totouh, Eglathshelishiyah totouh, Nimrim tui hai kingdi han.

35 Jeg udrydder af Moab den, der stiger op paa Offerhøjen og tænder Offerild for dets Guder, lyder det fra HERREN.

Hothloilah, Moab hmuenrasang dawk thuengnae hoi a cathut hanlah hmuitui ka sawi e hah ka pout sak han, telah a BAWIPA ni a dei.

36 Derfor klager mit Hjerte som Fløjter over Moab, og mit Hjerte klager som Fløjter over Kir-Heres's Mænd. Godset, de vandt, gaar derfor til Spilde.

Hat toteh, tamawi patetlah ka lungthin Moab hanlah ao teh, Kirhareseth taminaw hanlah takhawng e pawlawk patetlah ka lungthin hah a cai. Hatdawkvah, karoumcalah ouk a hmu awh e hnonaw teh awm hoeh toe.

37 Thi hvert Hoved er skaldet, hvert Skæg revet af; i alle Hænder er der Rifter, over alle Lænder Sæk.

Lûnaw pueng luengpalueng lah ao teh, pâkha muennaw pueng ngaw e lah ao. Kutnaw pueng a e lah ao teh, keng dawk buri kapawn ao.

38 Alt er Klage paa alle Moabs Tage og Torve; thi jeg sønderbryder Moab som et usselt Kar, lyder det fra HERREN.

Moab imthungnaw dawk lamthungnaw hoi kho takinnaw dawk khuikanae ao. Bangkongtetpawiteh, Moab teh aphu kaawm hoeh e hlaam patetlah a kâbawng toe, telah BAWIPA ni a dei.

39 Hvor er Moab forfærdet! Hvor vender det Ryg med Skam! Ja, Moab er blevet til Latter og Rædsel for alle sine Naboer.

Nâtotouh maw a rawk toung, nâtotouh maw a hram awh toung. Moab teh yeiraipo laihoi a kamlang botoung. Hatdawkvah, Moab teh a tengpam e taminaw hanlah panuikhai e hoi takikatho e lah a coung.

40 Thi saa siger HERREN: Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Moab.

Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni hettelah a dei, khenhaw! Mataw patetlah kamleng vaiteh, Moab lathueng a rathei a kadai han.

41 Kerijot er taget og Borgene faldet. Moabs Heltes Hjerte bliver paa hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.

Kirioth teh la e lah ao vaiteh, a rapanimnaw vaitalahoi he a raphoe. Hatnae hnin dawk Moab tami athakaawmnaw teh camo ka khe tawmlei e napui ka pataw e lungthin patetlah ao han.

42 Moab er ødelagt og ikke mer et Folk, fordi det hovmodede sig mod HERREN.

Moab a kahma vaiteh, miphun kuep mahoeh toe. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA lathueng a kâoup.

43 Gru og Grav og Garn kommer over dig, du, som bor i Moab, lyder det fra HERREN;

Takitho e tangkom hoi karapnaw, Oe Moab dawk kaawm e naw nangmae lathueng a pha, telah BAWIPA ni a dei.

44 den, der flygter for Gru, falder i Grav, den, der naar op af Grav, fanges i Garn. Thi jeg bringer over Moab deres Hjemsøgelses Aar, lyder det fra HERREN.

Takinae ka yawng takhai e tami teh tangkom dawk a bo han, tangkom dawk hoi ka tâcawt e tami teh karap dawk a kâman han. Bangkongtetpawiteh, reknae kum hah Moab e lathueng, Moab e lathueng roeroe vah ka pha sak han, telah BAWIPA ni a dei.

45 I Ly af Hesjbon staar Flygtninge uden Kraft. Thi Ild farer ud fra Hesjbon, Ildslue fra Sihons Stad; den fortærer Moabs Tinding og de larmende Mænds Isse.

Heshbon tâhlip dawk ka yawng e naw thabaw laihoi a kangdue awh han. Hahoi Heshbon koehoi hmai a tho vaiteh, Sibon taminaw e lathueng a kaman han Kâoupnaw e Moab kho a deng totouh he a kak han.

46 Ve dig, Moab, det er ude med dig, Kemosj's Folk. Thi dine Sønner slæbes i Fangenskab, dine Døtre ligesaa.

Yawthoe e lah na o Oe Moab, Khemosh taminaw a thayoun awh, na capanaw san lah ceikhai teh na canunaw santoung awh han.

47 Men jeg vender Moabs Skæbne i de sidste Dage, lyder det fra HERREN. Saa vidt Moabs Dom.

Hatei, a to hmalah, Moab santoungnae teh ka thung han telah, BAWIPA ni a dei. Moab lawkcengnae teh het totouh doeh.