Jeremias 46
1 HERRENS Ord, som kom til Profeten Jeremias om Folkene.
Namtin vaipi chung changa Pakai thusei ho, Jeremiah themgao heng ahung lhung in;
2 Til Ægypten, om Ægypterkongen Farao Nekos Hær, som stod ved Floden Eufrat i Karkemisj, og som Kong Nebukadrezar af Babel slog i Josias's Søns, Kong Jojakim af Judas, fjerde Regeringsaar.
Egypt chung chang thudol asei chu, Judah gam’a Josiah chapa Jehoiakim lengvaipoh kal kumli na-ah, Ephrates vadung pang’a, Carchemish galmun’a, Babylon lengpa Nebuchadnezzar in Egypt lengpa Pharaoh Neco leh asepaite chunga agaljona chu, hitin aseiye.
3 Gør Skjold og Værge rede, kom hid til Strid!
Nangma cheh in lum kisemtup unlang, galmun chu manotauvin,
4 Spænd Hestene for, sid op paa Gangerne, stil eder op med Hjelmene paa, gør Spydene blanke, tag Brynjerne paa!
Sakol ho chunga pho sepdoh unlang, sakol chunga toudoh uvin. Na thih-lukhuh kikhuh unlang, nagalvon hou kisemtup uvin.
5 Hvorfor er de rædselsslagne, veget tilbage, deres Helte knust, paa vild Flugt uden at vende sig? Trindt om er Rædsel, lyder det fra HERREN:
Amavang, keiman ipi kamum? Egypt sepaite kichatah in anungjam tauve. Alah uva gal hangpen hojong, tijalih leuvin hung kinunghei louhel in, ajammang tauve, tin Pakaiyin aseiye.
6 De rapfodede undflyr ikke, og Helten redder sig ikke. Mod Nord ved Eufrats Flod falder de og styrter.
Alhai jangkhaipen ho jong ajamdoh aumpon, Gal hangpen hojong atoldoh aumpouve. Amaho chu sahlamgam’a Ephrates vadunbg panga, akipallhu gam uvin, abonchauvin akijam chap gamtauve.
7 Hvem stiger der som Nilen, hvis Vande svulmer som Strømme?
Koi ho ham, Nile vadung twisoh khang teltul banga khang a, gamtin hinchup soh chu?
8 Det er Ægypten, der stiger som Nilen, og Vandene svulmer som Strømme. Det tænkte: »Jeg vil stige op og oversvømme Jorden, ødelægge dem, som bor derpaa.«
Egypt mite ahiuve. Twisoh bangin amahon gamjouse achupsoh uvin, khopi holeh asunga cheng ho jouse asumang gamtauve.
9 Stejl, I Heste, tag vanvittig Fart, I Vogne, lad Heltene rykke frem, Kusj, Put, som bærer Skjold, og Luderne, som spænder Bue.
Manouvin, nangho sakol ho leh kangtalai ho, Galhang sepaite hung uvin hung delkhom un! Nangho Ethiopia leh Libya chule Lydia miho, thalpi kap themho leh lumdal themho hung uvin, atiuve.
10 Dette er Herrens, Hærskarers HERRES Dag, en Hævnens Dag til Hævn over hans Fjender. Sværdet æder sig mæt og svælger i deres Blod; thi Herren, Hærskarers HERRE har Offerslagtning i Nordens Land ved Eufrats Flod.
Ajeh chu hiche hi Pakai nikho ahin, amelmate chunga hatching nung Pakai phulah nikho ahi. Chemjam in aban satchap diu, athisan u adonkham leuva chimset ding; Tunia hi, sahlam gam’a Euphrates vadung panga Hatchungnung Pakaiyin, kilhaina gantha khat anei ahi.
11 Drag op til Gilead og hent Balsam, du Jomfru, Ægyptens Datter! Forgæves bruger du Lægemidler i Mængde; der er ingen Lægedom for dig.
Vo nungah theng, Egypt chanu! Gilead a kaltouvin lang, kijen nading lou gahol in; Amavang nakijenna lou le ai hochun nadamsah joulou ding ahi.
12 Folkene hører dit Raab, dit Skrig opfylder Jorden; thi Helt snubler over Helt, sammen styrter de begge,
Namtin in najumna thuho ajasoh tan, Leiset chung hi naka ogin adimsohtai. Na galhang penho jong amaho leh amaho akipalhhu gam un, abonchauvin alhuchap gamtauve, ati.
13 Det Ord, HERREN talede til Profeten Jeremias, om at Kong Nebukadrezar af Babel skulle komme og slaa Ægypten.
Chuin Pakaiyin Jeremiah themgao henga, Egypt mite sat dinga Nebuchadnezzar lengpa kigotna chu aseipih in, hitin ati.
14 Forkynd det i Ægypten, kundgør det i Migdol, kundgør det i Nof og Takpankes! Sig: Stil dig op og gør dig rede, thi Sværdet fortærer trindt om dig.
Egypt gamsunga samphong uvin, Migdol leh Memphis chule Tahpanhes khopi ho’a, gaphongjal uvin. Galsat dingin kigosan um uvin, ajeh chu nakimvel uva miho chu chemjam in asatgam soh hel ding ahiuve.
15 Hvorfor flyede Apis, din Tyr? Den holdt ikke Stand, fordi HERREN jog den bort.
Nagal hangteu ibol a lhulham’u hitam? Ajeh chu amaho adinjou lou nadiuva, Pakaiyin ajeplhuh gam u ahitai.
16 Din brogede Folkesværm falder og styrter; de siger til hverandre: »Kom, lad os vende hjem til vort Folk og vort Fædreland for det hærgende Sværd!«
Amaho khat leh khat akipallhu tou uvin, akiseplhu gam tauve. Chule amaho chu akihouvun,” Hung uvin ipennau gam’a imiteu koma kilekit tauhite. Chule melmapa chamjam’a kon’in jamdoh tauhite, akitiuve.
17 Kald Farao, Ægyptens Konge: Bulderet, som lader den belejlige Tid gaa forbi.
Chutah le amahon, “Egypt lengpa Pharaoh, mi kamtam mi hoitho,” tia aminvo diu ahi.
18 Saa sandt jeg lever, siger Kongen, hvis Navn er Hærskarers HERRE: Som Tabor mellem Bjergene, som Karmel ved Havet kommer han.
Lengpa, Hatchungnung Pakai chun aseiye, “Keima hingjing kahi! Egypt doudin Tabor molsang tobang leh twikhanglen panga Carmel molsang tobang, mikhat ahunge;
19 Skaf dig Rejsetøj, du, som bor der, Ægyptens Datter! Thi Nof skal ødelægges og afbrændes, saa ingen bor der.
Vo Egypt mite, nathil kigottup unlang, sohchanga chemang dingin gotsan um uvin! Ajeh chu Memphis khopi kisumang a, asunga acheng beihel a khogem’a umding ahitai.
20 En smuk Kvie er Ægypten, men en Bremse fra Nord falder over det.
Egypt khu bongla hoitah tobang ahin; Ahinlah sahlam gamkaiya kon in sel-lhip ahung leng in achunga achutai.
21 Selv dets Lejesvende, der er som Fedekalve, vender sig alle til Flugt; de holder ikke Stand, thi deres Ulykkes Dag er kommet over dem, deres Hjemsøgelses Tid.
Egypt ten athalah u sepaite jong, pannabei bongnou thaochet abangun; Amaho galsat din apang ngamtapouve, akileheiyun ajamtauve. Ajeh chu Egypt chunga gotna nasatah ahung lhung in, amanthah nikhou ahunglhungtai.
22 Dets Røst er som den hvislende Slanges; thi med Hærmagt farer de frem, og med Økser kommer de over det som Brændehuggere.
Egypt mite chu gul kitholo bangin ajammangtauve. Melma sepaite chu, amanu doudin hiche pan in ahung kitol lut uvin, thingphung kiphuhlhu bangin atuchap jengtauve.
23 De fælder dets Skov, lyder det fra HERREN, fordi den ikke er til at trænge igennem. Thi de er talrigere end Græshopper, ikke til at tælle.
Pakaiyin aseiye, “Amanu leh amite chu, melmaten thingphung kiphuhchap banga aphuh chap diu; Ajeh chu amaho chu khaokote sanga tamjo hungkon ahiuve.
24 Til Skamme bliver Ægyptens Datter; hun gives i Nordfolkets Haand.
Egypt mite kijumso ahitauve. Amaho chu sahlam’a hung kipan miho khutna pehdoh ahitauve.
25 Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Amon i No og Farao og Ægypten med dets Guder og Konger, Farao og dem, der stoler paa ham;
Hatchungnung Pakai, Israel Pathen in aseiye, “Keiman Thebes mite Pathen Amon leh Egypt mite Pathen chom lengpa Pharaoh leh anung juite jouse talen kamatsah ding ahi.
26 og jeg giver dem i deres Haand, som staar dem efter Livet, i Kong Nebukadrezar af Babels og hans Tjeneres Haand; men siden skal Landet bebos som i fordums Tid, lyder det fra HERREN.
Keiman, amaho thading gojing, Babylon lengpa Nebuchadnezzar leh asepaite khut a kapehdoh ding ahi. Amavang, khonung tengle, masanga banga kiledoh kit dingu ahi, tin Pakaiyin aseiye, ati.
27 Frygt derfor ikke, min Tjener Jakob, vær ikke bange, Israel; thi se, jeg frelser dig fra det fjerne og dit Afkom fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal vende hjem og bo roligt og trygt, og ingen skal skræmme ham.
Hijongle kalhacha Jacob, nangma kichahih in; Lung jong lungthoi hih in Israel. Ajeh chu keiman gamla tah’a kon’a nangma kahin lepuikit ding, chule nachilhah’te jong asohchan nauva kon’a hung kile diu ahi. Chuteng koiman Israel chu asuh kichat tah louding, lungmong tah’a chengding ahiuve.
28 Frygt ikke, min Tjener Jakob, lyder det fra HERREN, thi jeg er med dig; thi jeg vil tilintetgøre alle de Folk, blandt hvilke jeg har adsplittet dig; kun dig vil jeg ikke tilintetgøre; jeg vil tugte dig med Maade, ikke lade dig helt ustraffet.
Kicha hih in, vo kalhacha Jacob, keiman nangma kaumpinai, tin Pakaiyin aseiye. Keiman nangho sohchanga kathechah nau namtin vaipi chu kasuhmang hel ding; Amavang nangho kahoidoh ding nahiuve. Keiman nangho thudihtah a kasuh dih ding, ahinla talen manlouva kakoi louhel ding nahiuve, ati.
