Jeremias 44

1 Det Ord, som kom til Jeremias om alle de Judæere, der boede i Ægypten, i Migdol, Takpankes, Nof og Patros:

Izip ram dawk kaawm e Judah taminaw pueng, Migdil, Tahpanhes, Noph kho hoi Pathros ram khosaknaw kong dawk Jeremiah koe ka tho e lawk.

2 Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: I saa selv al den Ulykke, jeg bragte over Jerusalem og alle Judas Byer; se, de ligger nu øde hen, og ingen bor i dem;

Ransahu BAWIPA Isarel Cathut ni hettelah a dei, Jerusalem hoi Judah khopuinaw pueng e lathueng rawkkahmanae ka tho sak e naw pueng hah na hmu awh toe. Hatdawkvah, khenhaw! sahnin vah a kâraphoe teh apihai khosak awh hoeh toe.

3 det er Straf for det onde, de gjorde, idet de krænkede mig ved at gaa hen og tænde Offerild for og dyrke andre Guder, som hverken de eller deres Fædre før kendte til.

Bangkongtetpawiteh, ahnimouh ni thoseh, nangmouh ni thoseh, na mintoenaw ni thoseh a panue awh boihoeh e cathut alouke bawk hane hoi ahnimouh koe hmuitui thueng hanlah a cei awh teh, kaie lungkhuek sak nahanlah thoenae lam a dawn awh.

4 Jeg sendte aarle og silde alle mine Tjenere Profeterne til dem, for at de skulde sige: »Gør dog ikke disse vederstyggelige Ting, som jeg hader!«

Hottelah nakunghai ka san profetnaw amom a thaw awh teh, ka patoun teh ahnimouh koevah, oe! hete panuettho e hno, ka hmuhma e heh sak awh hanh leih telah ka ti.

5 Men de hørte ikke og bøjede ikke deres Øre dertil, saa de omvendte sig fra deres Ondskab og hørte op med at tænde Offerild for andre Guder.

Hatei cathut alouknaw koe hmuitui thueng hoeh hane hoi hawihoehnae kamlang takhai hanelah thai ngai awh hoeh.

6 Derfor udgød min Vrede og Harme sig og luede op i Judas Byer og Jerusalems Gader, saa de blev til Ødemark og Ørk, som de er den Dag i Dag.

Hatdawkvah, ka lungkhueknae hoi ka lungkâannae teh Judah khopuinaw hoi Jerusalem lamnaw dawk ka rabawk teh, a kamtawi. Sahnin vah a coungnae patetlah a kâraphoe teh kingdi toe.

7 Og nu, saa siger HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud: Hvorfor nedkalder I stor Ulykke over eder selv og udrydder Mænd og Kvinder, Børn og diende af Juda, saa I ikke levner eder nogen Rest,

Hatdawkvah, Isarel Cathut ransahu Cathut BAWIPA ni hettelah a dei, bangkongmaw namamouh thung hoi napui tongpa, camo sanu ka net e hoi Judah taminaw thung hoi apihai pâhlung laipalah be pâmit hanelah hete kahawihoehe hno heh, namamouh taranlahoi letlang na sak awh teh,

8 idet I krænker mig med eders Hænders Værker og tænder Offerild for andre Guder i Ægypten, hvor I kom hen for at bo som fremmede? Følgen bliver, at I udrydder eder selv og bliver et Forbandelsens og Spottens Tegn blandt alle Jordens Folk.

khosak hanlah na ceinae Izip ram dawk e cathutnaw koe hmuitui na thueng awh teh, talai van e miphunnaw rahak vah, mahoima kâraphoe hane hoi, thoebo e tami hoi, pathoe e tami lah o hanelah na meikaphawknaw roeroe ni ka lungkhuek sak.

9 Har I glemt de onde Gerninger, eders Fædre og Judas Konger og Fyrster og eders Kvinder gjorde i Judas Land og paa Jerusalems Gader?

Na kakhekungnaw hawihoehnae hoi Judah siangpahrangnaw hawihoehnae, tamimaya hawihoehnae, namamouh hawihoehnae hoi, na yunaw hawihoehnae Judah ram hoi Jerusalem lamthung dawk a sak awh e naw hah na pahnim awh toung maw.

10 Hidtil har de ikke ydmyget sig; de frygter ikke og vandrer ikke efter min Lov og mine Bud, som jeg forelagde eder og eders Fædre.

Sahnin totouh pankângai kalawn awh hoeh. Na kakhekung hoi nangmae hmalah ka kamnue sak e ka kâlawk hoi ka phunglam hah na tarawi awh hoeh teh na taket awh hoeh.

11 Derfor, saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg har ondt i Sinde imod eder; jeg vil udrydde hele Juda.

Hatdawkvah, ransahu BAWIPA Isarel Cathut ni hettelah a dei, Khen awh haw nangmouh rawk nahane hoi Judah taminaw pueng raphoe hanelah na taran awh han.

12 Og jeg tager Judas Rest, dem, som fik i Sinde at drage til Ægypten og bo der som fremmede; de skal alle omkomme i Ægypten; de skal falde for Sværd og Hunger og omkomme, store og smaa; for Sværd og Hunger skal de dø og blive et Edens, Rædselens, Forbandelsens og Spottens Tegn.

Hahoi kacawirae Judah Izip ram vah khosak hanlah kabawmnaw hah ka man vaiteh, be ka pâmit han. Izip ram lah ban awh vaiteh, tahloi, takang hoi be raphoe e lah ao han. Kathoengca koehoi kalenpoung totouh tahloi, takang hoi a due awh han. Thoebo e hoi tami ni kângairu e hoi lawkthoeumkha bap e, hnephnap e lah ao awh han.

13 Og jeg hjemsøger dem, der bor i Ægypten, som jeg hjemsøgte Jerusalem, med Sværd, Hunger og Pest.

Jerusalem ka rek e patetlah Izip ram dawk kho ka sak e naw hah, tahloi, takang, lacik hoi ka rek han.

14 Og af Judas Rest, dem, der kom til Ægypten for at bo der som fremmede, skal ingen reddes eller undslippe, saa han kan vende hjem til Judas Land, hvor de længes efter at bo igen; nej, ingen skal vende hjem undtagen enkelte, som reddes.

Hahoi Izip ram khosak hanlah kacetnaw thung hoi kacawirae Judah taminaw hah Judah ram ao awh nahane ban han a ngai poung awh e ram dawk a ban hanelah buet touh boehai ka dam lahoi tâcawt mahoeh. Arulahoi ka yawng e hoeh laipalah teh apihai ban mahoeh.

15 Men alle Mændene, der vel vidste, at deres Kvinder tændte Offerild for andre Guder, og alle Kvinderne, som stod der i en stor Klynge, og alt Folket, som boede i Ægypten, i Patros, svarede Jeremias:

Hattoteh taminaw pueng a yunaw ni cathut alouke koevah hmuitui a sawi awh telah ka panuek e naw hoi ka kangdout e napui moikapap naw, Izip ram dawk kho ka sak e tamimaya ni Pathros vah Jeremiah hah hettelah a pathung awh.

16 »Det Ord, du har talt til os i HERRENS Navn, vil vi ikke høre;

BAWIPA min lahoi kaimouh koe na dei awh e hah ka ngai awh mahoeh.

17 nej, vi vil opfylde hvert Løfte; som er udgaaet af vor Mund, og tænde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende, som vi og vore Fædre, vore Konger og Fyrster gjorde det i Judas Byer og paa Jerusalems Gader. Dengang havde vi Brød nok og var lykkelige og kendte ikke til Ulykke;

Hatei kamamouh hoi kakhekungnaw, ka siangpahrangnaw hoi kahrawikungnaw ni Judah khopuinaw hoi Jerusalem lam dawk ouk a sak awh e patetlah kalvan siangpahrangnu koe hmuitui sawinae hoi ahni koe nei thuengnae awi nateh, kamamae pahni dawk hoi ka tâcawt e lawk patetlah ka sak awh roeroe han. Bangkongtetpawiteh, hatnae tueng dawk hmaisawi teh, canei kawi apap teh rucatnae kâhmo awh boihoeh.

18 men fra den Stund vi hørte op med at tænde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende, led vi Mangel paa alt og omkom ved Sværd og Hunger.

Kalvan siangpahrangnu koe hmaisawi thuengnae hoi nei han rabawknae ka kâhat awh hnukkhu teh, bangpuengpa dawk ka vout awh teh, tahloi hoi takang hoi raphoe e lah ka o awh.

19 Og naar vi tænder Offerild for Himmelens Dronning og udgyder Drikofre for hende, mon det saa er uden vore Mænds Vidende, at vi bager hende Offerkager, som afbilder hende, og udgyder Drikofre for hende?«

Hahoi napuinaw ni kalvan siangpahrangnu koe hmuitui hmaisawinae hoi nei han rabawknae a sak awhnae koe vanaw hoi lungkuep hoeh lahoi maw ama bawknae dawk vaiyei a sak awh teh ahni koe nei han rabawknae sak awh telah ati awh.

20 Jeremias sagde til alt Folket, Mændene, Kvinderne og alt Folket, som havde svaret ham saaledes:

Hattoteh Jeremiah ni, taminaw pueng napui tongpa hoi ama kapathungnaw koe,

21 »Mon ikke den Offerild, som I, eders Fædre, eders Konger og Fyrster og Landets Befolkning tændte i Judas Byer og paa Jerusalems Gader, randt HERREN i Hu og kom ham i Tanke?

Judah khopuinaw hoi Jerusalem lamthungnaw dawk namamouh hoi na kakhekung, na siangpahrangnaw, na kahrawikungnaw hoi ram thung e tamimaya ni hai hmuitui a sawi awh e hah, BAWIPA ni a pâkuem teh a lung dawk tat hoeh maw.

22 HERREN kunde ikke mere holde det ud for eders onde Gerninger og de vederstyggelige Ting, I gjorde; derfor blev eders Land til Ørk, til et Rædselens og Forbandelsens Tegn, som det er den Dag i Dag.

Yonnae na sak awh e hoi panuettho e hno na sak awh e dawk, BAWIPA ni khang thai hoeh toe. Hatdawkvah, nangmae ram teh kingdinae, kângairunae, thoebonae, hoi karingkung kaawm hoeh e sahnin e patetlah doeh ao.

23 Fordi I tændte Offerild og syndede mod HERREN og ikke adlød HERRENS Røst eller fulgte hans Lov, Vedtægter og Vidnesbyrd, derfor ramtes I af denne Ulykke, som varer ved den Dag i Dag.«

Hmuitui na sawi awh teh BAWIPA e lathueng yonnae na sak awh teh, BAWIPA lawk na thai ngai awh hoeh. A kâlawk thoseh, a phunglam thoseh, na panue sak e lawk thoseh, na tarawi awh hoeh dawkvah, hete hno kahawihoeh e, atu e patetlah nangmouh lathueng ka phat e doeh telah a ti.

24 Og Jeremias sagde til alt Folket og alle Kvinderne: »Hør HERRENS Ord, hele Juda i Ægypten!

Hothloilah, Jeremiah ni tamimaya hoi napuinaw koe, Izip ram e Judah taminaw pueng, BAWIPA e lawk heh thaihaw.

25 Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: I og eders Kvinder lover med eders Mund og opfylder det med eders Hænder! I siger: Vi vil opfylde de Løfter, vi har aflagt, og tænde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende. Saa hold da eders Løfter og indfri dem!

Ransahu BAWIPA Isarel Cathut ni hettelah a dei. Namamouh hoi na yunaw ni kalvan siangpahrangnu koevah, hmuitui sawi e hoi, nei rabawk hanelah, ka dei tangcoung e patetlah ka sak awh roeroe han telah na pahni ni a dei teh na kut ni hai a kuep sak. Na lawk kam hah caksak awh haw. Na kâcai e naw kuep sak roeroe awh.

26 Men hør da ogsaa HERRENS Ord, alle I Judæere, som bor i Ægypten: Se, jeg sværger ved mit store Navn, siger HERREN: Ikke skal mere nogensteds i Ægypten mit Navn nævnes i nogen judæisk Mands Mund, saa han siger: Saa sandt den Herre HERREN lever!

Hatdawkvah, nangmouh Judah taminaw, Izip ram kho ka sak e taminaw pueng. BAWIPA e lawk thai awh. Thaihaw! Bawipa Jehovah a hring e patetlah Izip ram dawk kho ka sak e Judah tami apipatet nihai, ka min dei hanh lawi naseh telah kalenpounge ka mitnout lahoi thoe ka bo telah BAWIPA ni a dei.

27 Se, jeg er aarvaagen over dem til Ulykke og ikke til Lykke, og hver judæisk Mand i Ægypten skal omkomme ved Sværd og Hunger, indtil de er udryddet.

Khenhaw! ahawi nahane laipalah, a rawk awh nahanelah, ahnimouh pou ka pawp. Judah tami Izip ram dawk kaawmnaw pueng teh, tahloi, takang hoi he raphoe hoehroukrak, be kahma sak e lah ao han.

28 Kun de, der undslipper Sværdet, skal vende hjem fra Ægypten til Judas Land, et ringe Tal; og hele Judas Rest, der er kommet til Ægypten for at bo der som fremmede, skal kende, hvis Ord der staar fast, mit eller deres.

Tahloi dawk hoi ka hlout e tami tangawn hah Izip ram hoi ban awh vaiteh, Judah ram dawk a kâen awh han. Kacawirae Judah taminaw pueng, Izip ram dawk khosak hanelah kacetnaw ni, apie lawk maw ka cak han, ka lawk maw, ahnimae lawk tie a panue awh han.

29 Og dette, lyder det fra HERREN, skal være eder et Tegn paa, at jeg hjemsøger eder paa dette Sted, for at I skal kende, at mine Ord opfyldes paa eder til eders Ulykke:

Hahoi hetheh nangmouh hanlah minoutnae lah ao han. Ka lawk heh nangmouh hanlah hawihoehnae lah a kangdue roeroe telah na panue thai awh nahan, hete hmuen koe ka sak han telah BAWIPA ni a dei.

30 Saa siger HERREN: Se, jeg giver Ægypterkongen Farao Hofra i hans Fjenders Haand og i deres Haand, som staar ham efter Livet, ligesom jeg gav Kong Zedekias af Juda i hans Fjende, Kong Nebukadrezar af Babels Haand, som stod ham efter Livet.«

BAWIPA ni hettelah a dei, khenhaw! Judah siangpahrang Zedekiah teh a hringnae ka thet hane a taran Babilon siangpahrang Nebukhadnezar kut dawk ka poe e patetlah Faro Hophra Izip siangpahrang teh ka thet hane a taran koevah ka poe han telah a ti.