Jeremias 40
1 Det Ord, som kom fra HERREN til Jeremias, efter at Livvagtsøversten Nebuzar'adan havde løsladt ham i Rama; han lod ham hente, medens han var bundet med Lænker iblandt alle Fangerne fra Jerusalem og Juda, der førtes til Babel.
Ⱪarawul begi Nebuzar-Adan uni Ramaⱨ xǝⱨiridin ⱪoyuwǝtkǝndǝ, Pǝrwǝrdigar Yǝrǝmiyaƣa sɵz ⱪildi. U qaƣda Nebuzar-Adan Yerusalem ⱨǝm Yǝⱨudadiki barliⱪ ǝsirlǝrni elip Babilƣa sürgün ⱪilmaⱪqi idi; Yǝrǝmiyamu ularning arisida zǝnjir bilǝn baƣlanƣan ⱨalda elip mengilƣanidi.
2 Livvagtsøversten lod Jeremias hente og sagde til ham: »HERREN din Gud har udtalt denne Ulykke over dette Sted,
Ⱪarawul begi Yǝrǝmiyani bir qǝtkǝ tartip uningƣa mundaⱪ dedi: «Pǝrwǝrdigar Hudaying muxu yǝrgǝ balayi’apǝt qüxürimǝn dǝp agaⱨlandurdi;
3 og HERREN lod det ske og gjorde, hvad han havde sagt, fordi I syndede mod HERREN og ikke adlød hans Røst; derfor timedes dette eder.
Mana, Pǝrwǝrdigar Ɵz degini boyiqǝ xundaⱪ ⱪilip uni kǝltürdi; qünki silǝr Pǝrwǝrdigar aldida gunaⱨ sadir ⱪilƣansilǝr wǝ uning awaziƣa ⱪulaⱪ salmiƣansilǝr; xunga bu ix bexinglarƣa qüxti.
4 Se, nu tager jeg i Dag Lænkerne af dine Hænder. Hvis det tykkes dig godt at drage med mig til Babel, saa drag med, og jeg vil have Øje med dig; men tykkes det dig ilde, saa lad være! Se, hele Landet staar dig aabent; gaa, hvor det tykkes dig godt og ret!«
Lekin mǝn ⱪolungni ixkǝllǝngǝn zǝnjirlǝrdin yexip seni ⱪoyuwetimǝn; mǝn bilǝn billǝ Babilƣa berix sanga muwapiⱪ kɵrünsǝ, ⱪeni kǝl, mǝn sǝndin hǝwǝr alimǝn; ǝmma mǝn bilǝn billǝ Babilƣa berixni muwapiⱪ ǝmǝs dǝp ⱪarisang, kerǝk yoⱪ. Mana, pütkül zemin aldingda turidu; ⱪǝyǝrgǝ berix sanga layiⱪ, durus kɵrünsǝ xu yǝrgǝ barƣin».
5 Og da han tøvede med at vende tilbage, tilføjede han: »Saa vend tilbage til Gedalja, Sjafans Søn Ahikams Søn, som Babels Konge har sat over Judas Land, og bosæt dig hos ham iblandt Folket, eller gaa, hvor som helst det tykkes dig ret!« Og Livvagtsøversten gav ham Rejsetæring og Gave og lod ham gaa.
Yǝrǝmiya tehi yenidin mangmay turup, Nebuzar-Adan uningƣa: «Boldi, Xafanning nǝwrisi, Aⱨikamning oƣli Gǝdaliyaning yeniƣa ⱪayt; Babil padixaⱨi uni Yǝⱨudadiki xǝⱨǝrlǝrgǝ ⱨɵkümranliⱪ ⱪilixⱪa bǝlgiligǝn; hǝlⱪ arisida uning bilǝn billǝ turiwǝr, yaki ⱨǝrⱪandaⱪ baxⱪa yǝrgǝ baray desǝng xu yǝrgǝ barƣin» — dedi. Xuning bilǝn ⱪarawul begi uningƣa ozuⱪ-tülük ⱨǝmdǝ bir sowƣat berip uni ⱪoyuwǝtti.
6 Jeremias gik da til Gedalja, Ahikams Søn, i Mizpa og bosatte sig hos ham iblandt Folket, der var levnet i Landet.
Xuning bilǝn Yǝrǝmiya Mizpaⱨ xǝⱨirigǝ, Xafanning nǝwrisi, Aⱨikamning oƣli Gǝdaliyaning yeniƣa kǝldi; u uning bilǝn billǝ, puⱪralar arisida turdi.
7 Da alle Hærførerne, som var ude i aabent Land, og deres Mænd hørte, at Babels Konge havde sat Gedalja, Ahikams Søn, over Landet og over Mænd, Kvinder og Børn og dem af den fattige Befolkning i Landet, som ikke var ført til Babel,
Dalada ⱪalƣan Yǝⱨudaning lǝxkǝr baxliⱪliri ⱨǝm lǝxkǝrliri Babil padixaⱨining Xafanning nǝwrisi, Aⱨikamning oƣli Gǝdaliyani zemin üstigǝ ⱨɵkümranliⱪ ⱪilixⱪa bǝlgiligǝnlikini, xuningdǝk uningƣa Babilƣa sürgün bolmiƣan zemindiki yoⱪsul ǝr-ayallar bala-qaⱪiliri bilǝn tapxurulƣanliⱪini anglap ⱪaldi;
8 kom de til Gedalja i Mizpa: Jisjmael Netanjas Søn, Johanan Kareas Søn, Seraja Tanhumets Søn, Netofatiten Efajs Sønner og Jezanja Ma'akatitens Søn, med deres Mænd.
xuning bilǝn bu lǝxkǝr baxliⱪliri adǝmliri bilǝn Mizpaⱨ xǝⱨirigǝ, Gǝdaliyaning yeniƣa kǝldi; baxliⱪliri bolsa Nǝtaniyaning oƣli Ixmail, Kareaⱨning oƣulliri Yoⱨanan ⱨǝm Yonatan, Tanhumǝtning oƣli Seraya, Nǝtofatliⱪ Əfayning oƣulliri wǝ Maakatliⱪ birsining oƣli Yǝzaniya idi.
9 Og Gedalja, Sjafans Søn Ahikams Søn, tilsvor dem og deres Mænd saaledes: »Frygt ikke for at staa under Kaldæerne; bosæt eder i Landet og underkast eder Babels Konge, saa skal det gaa eder vel.
Xafanning nǝwrisi, Aⱨikamning oƣli Gǝdaliya ular wǝ adǝmlirigǝ: «Kaldiylǝrgǝ beⱪinixtin ⱪorⱪmanglar; zeminda olturaⱪlixip Babil padixaⱨiƣa beⱪininglar, xundaⱪ ⱪilsanglar silǝrgǝ yahxi bolidu.
10 Se, selv bliver jeg i Mizpa for at tage mod Kaldæerne, naar de kommer til os; men I skal samle Vin, Frugt og Olie i eders Kar og bo i de Byer, I tager i Eje!«
Mǝn bolsam Kaldiylǝr zeminƣa kǝlgǝndǝ [silǝrgǝ] wǝkil bolup ularning aldida turux üqün Mizpaⱨ xǝⱨiridǝ turimǝn; silǝr bolsanglar, xarab, ǝnjür-hormilar wǝ zǝytun meyi mǝⱨsulatlirini elip küp-idixinglarƣa ⱪoyunglar, ɵzünglar tutⱪan xǝⱨǝrlǝrdǝ turiweringlar» — dǝp ⱪǝsǝm iqti.
11 Og da ogsaa alle de Judæere, der var i Moab, hos Ammoniterne, i Edom og alle de andre Lande, hørte, at Babels Konge havde levnet Juda en Rest og sat Gedalja, Sjafans Søn Ahikams Søn, over dem,
Ohxaxla Moabda, Ammoniylar arisida, Edomda ⱨǝm baxⱪa ⱨǝrbir yurtlarda turƣan Yǝⱨudiylarmu Babil padixaⱨi Yǝⱨudada hǝlⱪning bir ⱪaldisini ⱪaldurƣan wǝ ular üstigǝ ⱨɵkümranliⱪ ⱪilixⱪa Xafanning nǝwrisi, Aⱨikamning oƣli Gǝdaliyani bǝlgiligǝn dǝp anglidi;
12 vendte de alle tilbage fra alle de Steder, som de var fordrevet til, og kom til Judas Land til Gedalja i Mizpa; og de indsamlede Vin og Frugt i store Maader.
xuning bilǝn barliⱪ Yǝⱨudiylar ⱨǝydǝp tarⱪitiwetilgǝn ⱨǝmmǝ jay-yurtlardin ⱪaytip, Yǝⱨuda zeminiƣa, Mizpaⱨ xǝⱨirigǝ, Gǝdaliyaning yeniƣa kǝldi. Ular xarab, ǝnjür-hormilarning mǝⱨsulatlirini zor kǝngriqiliktǝ aldi.
13 Men Johanan, Kareas Søn, og alle de andre Hærførere, som havde været ude i aabent Land, kom til Gedalja i Mizpa
Kareaⱨning oƣli Yoⱨanan wǝ dalada ⱪalƣan lǝxkǝrlǝrning barliⱪ baxliⱪliri Mizpaⱨ xǝⱨirigǝ, Gǝdaliyaning yeniƣa kelip uningƣa:
14 og sagde: »Mon du ved, at Ba'alis, Ammoniternes Konge, har sendt Jisjmael, Netanjas Søn, for at myrde dig?« Men Gedalja, Ahikams Søn, troede dem ikke.
«Sǝn Ammoniylar padixaⱨi Baalis Nǝtaniyaning oƣli Ixmailni seni ɵltürüxkǝ ǝwǝtkǝnlikini bilmǝmsǝn?» — deyixti. Lekin Aⱨikamning oƣli Gǝdaliya ularning gepigǝ ixǝnmidi.
15 Da sagde Johanan, Kareas Søn, i al Hemmelighed til Gedalja I Mizpa: »Lad mig gaa hen og myrde Jisjmael, Netanjas Søn; ingen skal faa det at vide. Hvorfor skal han myrde dig, saa at hele Juda, som har samlet sig om dig, splittes, og Judas Rest gaar til Grunde?«
Kareaⱨning oƣli Yoⱨanan Mizpaⱨda Gǝdaliyaƣa astirtin sɵz ⱪilip: «Manga ruhsǝt ⱪilƣaysǝn, baxⱪilar uningdin hǝwǝr tapⱪuqǝ mǝn berip Nǝtaniyaning oƣli Ixmailni ɵltürǝy; ⱨeqkim buni bilmǝydu. Uning seni ɵltürüp, xuning bilǝn ǝtrapingƣa yiƣilƣan Yǝⱨudadikilǝrning ⱨǝmmisi tarⱪitiwetilip, Yǝⱨudaning ⱪaldisi yoⱪitiwetilixining nemǝ ⱨajiti bar? — dedi.
16 Men Gedalja, Ahikams Søn, svarede Johanan, Kareas Søn: »Det maa du ikke gøre, thi du lyver om Jisjmael!«
Biraⱪ Gǝdaliya Kareaⱨning oƣli Yoⱨananƣa: «Sǝn undaⱪ ⱪilma; qünki sǝn Ixmail toƣruluⱪ yalƣan eytiwatisǝn» — dedi.
