Jeremias 4

1 Omvender du dig, Israel, lyder det fra HERREN, saa vend dig til mig; hvis du fjerner dine væmmelige Guder, skal du ikke fly for mit Aasyn.

Jehova Nyasaye wacho niya, “Ka ibiro duogo, yaye Israel, to duog ira. Ka igolo nyisechegi mopa mamonogo e nyima ma ok ubaro,

2 Sværger du: »Saa sandt HERREN lever, « redeligt, ærligt og sandt, skal Folkeslag velsigne sig ved ham og rose sig af ham.

kendo kikwongʼori gi adiera gi bura makare kendo gi tim malongʼo ni, ‘Akwongʼora gi nying Jehova Nyasaye mangima,’ eka abiro gwedho ogendini duto manie piny kendo ogendini duto biro miya duongʼ.”

3 Thi saa siger HERREN til Judas Mænd og Jerusalems Borgere: Bryd eder Nyjord og saa dog ikke blandt Torne!

Ma e gima Jehova Nyasaye wachone jo-Juda kod Jerusalem: “Pururu puotheu mag mbora kendo kik ukom e kind kuthe.

4 Omskær jer for HERREN og fjern eders Hjertes Forhud, Judas Mænd og Jerusalems Borgere, at min Vrede ikke slaar ud som Ild og brænder uslukket for eders onde Gerningers Skyld.

Terreuru nyangu uwegi ni Jehova Nyasaye, teruru chunjeu nyangu, un jo-Juda kod jo-Jerusalem, ka ok kamano to mirimba biro muoch mi liel ka mach, nikech tim mamono ma usetimo manowangʼu, maonge ngʼama nyalo kweye.”

5 Forkynd i Juda og Jerusalem, kundgør og tal, lad Hornet gjalde i Landet, raab, hvad I kan, og sig: Flok jer sammen! Vi gaar ind i de faste Stæder!

“Land e Juda kendo ior wach e Jerusalem kiwacho ni: ‘Gouru turumbete e piny duto!’ Ywag matek kendo iwachi: ‘Chokreuru kaachiel! Waringuru wadhi e mier madongo mochiel motegno!’

6 Rejs Banner hen imod Zion, fly uden Standsning! Thi Ulykke sender jeg fra Nord, et vældigt Sammenbrud.

Oruru wach odhi Sayun! Ringuru udhi kar pondo ma ok odeko! Nimar akelo masira koa yo nyandwat, kata kethruok malich.”

7 En Løve steg op fra sit Krat, en Folkehærger brød op, gik bort fra sin Hjemstavn for at gøre dit Land til en Ørk; dine Byer skal hærges, saa ingen bor der.

Sibuor osewuok e kare mar pondo; jatiek ogendini osewuok oko. Oseweyo kare mondo otiek pinyu. Miechu nomuki madongʼ gunda, maonge ngʼama nodagie.

8 Derfor skal I klæde jer i Sæk og klage og jamre, thi ej vender HERRENS glødende Vrede sig fra os.

Omiyo rwakuru lepu mag ywak, ywaguru kendo denguru, nimar mirimb Jehova Nyasaye mager pod ok oweyowa.

9 Paa hin Dag, lyder det fra HERREN, skal Kongen og Fyrsterne tabe Modet, Præsterne stivne af Skræk og Profeterne slaas af Rædsel;

Jehova Nyasaye wacho niya, “Chiengʼno ruoth kod jotelo chunygi biro aa, jodolo nobed gi luoro maduongʼ, kendo jonabi nobed gi bwok maduongʼ.”

10 og de skal sige: »Ak, Herre, HERRE! Sandelig, du førte dette Folk og Jerusalem bag Lyset, da du sagde: I skal have Fred! Nu har Sværdet naaet Sjælen.«

Eka ne awacho, “Yaye Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto, mano kaka isewuondo jogi kod Jerusalem ka iwacho ni, ‘Unubed gi kwe,’ mana sa ma ligangla ni e dwondwa.”

11 Paa hin Tid skal der siges til dette Folk og Jerusalem: Et glødende Vejr fra Ørkenens nøgne Høje trækker op mod mit Folks Datter, ej til Kastning og Rensning af Korn,

E kindego jogi kod Jerusalem nonyisi niya, “Yamo maliet moa kama gimoro ok nyagie mana kama otwo futo kadhi ir joga, to ok mondo okwadhgi kata pwodhogi;

12 et Vejr for vældigt dertil kommer mod mig. Derfor vil jeg ogsaa nu tale Domsord imod dem.

to yamo motegno moloyo mano aa kuoma. Koro asengʼadonegi bura.”

13 Se, det kommer som Skyer, dets Vogne som Stormvejr, dets Heste er hurtigere end Ørne; ve, vi lægges øde!

Ne! Obiro ka boche polo, gechene mag lweny biro ka kalausi, farese mage ringo matek moloyo ongo. Kagiwacho niya, mano kaka wan gi lit!

14 Rens dit Hjerte for ondt, Jerusalem, at du maa frelses! Hvor længe skal dit Indre huse de syndige Tanker?

Yaye Jerusalem, luok timbe mamono manie chunyu mondo iresri. Nyaka karangʼo mi ibiro kano timbe richo e pachi?

15 Thi hør, en Raaber fra Dan, et Ulykkesbud fra Efraims Bjerge:

Koko wuok koa Dan, ka goyo milome mar masira koa e gode matindo mag Efraim.

16 Kundgør Folkene: Se! Lad det høres i Jerusalem! Belejrere kommer fra et Land i det fjerne, de opløfter Røsten mod Byerne i Juda.

“Nyis ogendini kendo go milome ne Jerusalem niya, ‘Jolweny mager biro iru kawuok e piny mabor, ka gigoyo koko mar agengʼa mar lweny kuom mier madongo mag Juda.

17 Som Markens Vogtere stiller de sig rundt omkring det, thi genstridigt var det imod mig, lyder det fra HERREN.

Gilwore mana ka joma rito puodho, nikech osengʼanyona,’” Jehova Nyasaye ema owacho.

18 Det kan du takke din Færd, dine Gerninger for; det skyldes din Ondskab; hvor bittert! Det gælder Livet.

“Kiti kod timbegi iwuon osemiyo ma obiro kuomi. Ma en kum mari. Mano kaka olit! Mano kaka opowo nyaka e chuny!”

19 Mit indre, mit Indre! Jeg skælver! Mit Hjertes Vægge! Mit Hjerte vaander sig i mig, ej kan jeg tie. Thi Hornets Klang maa jeg høre, Skrig fra Kampen;

Yaye, iya nyawni, iya nyawni! An gi rem malit. Yaye, lit mager mar chunya! Chunya ridore, ok nyal lingʼ thi. Nimar asewinjo koko mar turumbete; asewinjo ywak mar kedo.

20 der meldes om Fald paa Fald, thi alt Landet er hærget. Mine Telte hærges brat, i et Nu mine Forhæng.

Masira bangʼ masira; piny duto okethi. Ka diemo wangʼ nono hembena omuki, kara mar dak ka mil polo.

21 Hvor længe skal jeg skue Banneret, høre Hornet?

Nyaka karangʼo mabiro nenoe kedo machalo kama, kendo winjo dwond turumbete?

22 Thi mit Folk er taabeligt, kender ej mig, de er dumme Sønner og uden Indsigt; de er vise til at gøre det onde, men Taaber til det gode.

“Joga ofuwo; ok gingʼeya. Gin nyithindo maonge wigi gionge rieko, gilony mana kuom timo timbe maricho; kendo ok gingʼeyo; kaka digitim maber.”

23 Jeg saa paa Jorden, og se, den var øde og tom, paa Himlen, dens Lys var borte;

Ne angʼiyo piny, ne en nono kendo noonge gi kido; kendo bende ne angʼiyo e polo, to ler ne onge.

24 Bjergene saa jeg, og se, de skjalv, og alle Højene bæved;

Ne angʼiyo gode madongo kendo negiyiengni, to gode matindo duto ne rundore koni gi koni.

25 jeg saa, og se, der var mennesketomt, og alle Himlens Fugle var fløjet;

Ne angʼicho to ne onge ji, winy duto manie kor polo nosefuyo molal.

26 jeg saa, og se, Frugthaven var Ørken, alle dens Byer lagt øde for HERREN, for hans glødende Vrede.

Ne angʼicho to piny mane miyo nolokore kama otwo; dalane duto nokethi e nyim mirimb Jehova Nyasaye mager.

27 Thi saa siger HERREN: Al Jorden bliver Ørk, men helt ødelægger jeg ikke.

Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “Piny mangima ibiro kethi, kata kamano ok nakethe chutho.

28 Derfor sørger Jorden, og Himlen deroppe er sort; thi jeg talede og angrer det ikke, tænkte og gaar ikke fra det.

Omiyo piny biro dengo kendo polo malo notim mudho, nikech asewuoyo kendo ok analok pacha, asengʼado wach chuth kendo ok anadog chien.”

29 For Larmen af Ryttere og Bueskytter flyr alt Landet, de tyr ind i Krat, stiger op paa Klipper; hver By er forladt, og ikke et Menneske bor der.

Ka dwol mar joidh farese kod jo-asere owinji, to dala ka dala golo aputh njiri. Moko dhi e bunge modinore; moko idho dhi ewi lwendni. Mier duto ji odarie; onge ngʼama odak eigi.

30 Og du, hvad vil du mon gøre? Om end du klæder dig i Skarlagen, smykker dig med Guld og gør Øjnene store med Sminke — det er spildt, du gør dig smuk. Elskerne agter dig ringe, dit Liv vil de have.

En angʼo mitimo, yaye ngʼama osetiekni? Angʼo momiyo irwakori gi law marakwaro kendo idusori gi gige dhahabu? Angʼo momiyo ibuko wangʼi gi rangi. Idusori kayiem nono. Johera magi jari; gidwaro mana ngimani.

31 Thi jeg hører Raab som ved Barnsnød, Skrig som ved Førstefødsel. Hør, hvor Zions Datter stønner med udrakte Hænder: »Ve mig, min Sjæl bukker under for dem, som myrder.«

Awinjo ywak kaka mar dhako mamuoch kayo, lit mana ka dhako ma nywolo nyathine makayo, ywak mar Nyar Sayun ka gamo yweyo, kotengʼo bedene kendo owacho, “To mano kaka apodho; ngimana omi jonek.”