Jeremias 37
1 Zedekias, Josias's Søn, blev Konge i Konjas, Jojakims Søns, Sted, idet Kong Nebukadrezar af Babel satte ham til Konge i Judas Land.
Og Kong Zedekias, Josias's Søn, blev Konge i Stedet for Konias, Jojakims Søn; ham satte Nebukadnezar, Kongen af Babel, til Konge i Judas Land.
2 Men han og hans Mænd og Landets Befolkning hørte ikke paa de Ord, HERREN talede ved Profeten Jeremias.
Men han og hans Tjenere og Folket i Landet hørte ikke Herrens Ord, som han talte ved Profeten Jeremias.
3 Kong Zedekias sendte Jukal, Sjelemjas Søn, og Præsten Zefanja, Ma'asejas Søn, til Profeten Jeremias og lod sige: »Gaa i Forbøn for os hos HERREN vor Gud!«
Dog sendte Kong Zedekias Jukal, Selemjas Søn, og Præsten Zefanja, Maasejas Søn, til Profeten Jeremias, og lod sige: Kære, bed for os til Herren vor Gud!
4 Dengang gik Jeremias frit ud og ind blandt Folket, thi man havde endnu ikke kastet ham i Fængsel.
Og Jeremias gik ind og gik ud midt iblandt Folket, og man havde ikke sat ham i Fængsel.
5 Faraos Hær var rykket ud fra Ægypten; og da Kaldæerne, som belejrede Jerusalem, fik Nys herom, var de brudt op fra Jerusalem.
Og Faraos Hær var draget ud af Ægypten; og da Kaldæerne, som belejrede Jerusalem, hørte Rygtet om dem, droge de op fra Jerusalem.
6 Da kom HERRENS Ord til Profeten Jeremias saaledes:
Og Herrens Ord kom til Jeremias, Profeten, saalunde:
7 Saa siger HERREN, Israels Gud: Saaledes skal du sige til Judas Konge, som har sendt Bud til dig for at raadspørge mig: Se, Faraos Hær, som er rykket ud for at hjælpe eder, skal vende hjem til Ægypten;
Saa siger Herren, Israels Gud: Saa skulle I sige til Judas Konge, som sender eder til mig for at adspørge mig: Se, Faraos Hær, som er uddraget eder til Hjælp, skal vende om til sit Land Ægypten;
8 og Kaldæerne skal vende tilbage og angribe denne By, indtage og afbrænde den.
og Kaldæerne skulle komme tilbage og stride imod denne Stad, og de skulle indtage den og opbrænde den med Ild.
9 Saa siger HERREN: Nar ikke eder selv ved at sige: »Kaldæerne drager bort fra os for Alvor!« Thi de drager ikke bort.
Saa siger Herren: Bedrager ikke eder selv, idet I sige: Kaldæerne skulle visselig drage fra os; thi de skulle ikke drage bort.
10 Ja, om I saa slog hele Kaldæernes Hær, der angriber eder, saa der kun blev nogle saarede tilbage, hver i sit Telt, saa skulde de staa op og afbrænde denne By.
Thi om I end sloge hele Kaldæernes Hær, som strider imod eder, og der kun blev nogle saarede Mænd tilovers af dem, skulle dog disse rejse sig, hver i sit Telt, og opbrænde denne Stad med Ild.
11 Da Kaldæernes Hær var brudt op fra Jerusalem for Faraos Hær,
Og det skete, der Kaldæernes Hær var draget op fra Jerusalem for Faraos Hærs Skyld,
12 gik Jeremias ud af Jerusalem for at drage til Benjamins Land og faa en Arvelod iblandt Befolkningen.
da gik Jeremias ud af Jerusalem for at gaa til Benjamins Land at hente sin Del derfra, midt iblandt Folket.
13 Men da han kom til Benjaminsporten, var der en Vagthavende ved Navn Jir'ija, en Søn af Hananjas Søn Sjelemja, og han greb Profeten Jeremias og sagde: »Du vil løbe over til Kaldæerne.«
Ojg som han var i Benjamins Port, da var der en Befalingsmand, hvis Navn var Jerija, Selemjas Søn, Hananjas Sønnesøn; og han greb Profeten Jeremias og sagde: Du vil gaa over til Kaldæerne.
14 Jeremias svarede: »Det er Løgn; jeg vil ikke løbe over til Kaldæerne.« Jir'ija vilde dog ikke høre ham, men greb ham og bragte ham til Fyrsterne;
Og Jeremias sagde: Det er Løgn, jeg vil ikke gaa over til Kaldæerne; men han vilde ikke høre ham, og Jerija greb Jeremias og førte ham til Fyrsterne.
15 og Fyrsterne vrededes paa Jeremias, slog ham og lod ham bringe til Statsskriveren Jonatans Hus; thi det havde de gjort til Fængsel.
Og Fyrsterne bleve vrede paa Jeremias og sloge ham; og de kastede ham i Fængselet i Skriveren Jonathans Hus; thi det havde de gjort til et Fængsel.
16 Saaledes kom Jeremias i Fangehuset i Kælderen; og der sad han en Tid lang.
Saa kom da Jeremias i Fangehullet og ned i Kælderne, og Jeremias blev der mange Dage.
17 Men Kong Zedekias sendte Bud og lod ham hente; og Kongen spurgte ham i al Hemmelighed i sit Palads: »Er der et Ord fra HERREN?« Jeremias svarede: »Ja, der er: Du skal overgives i Babels Konges Haand.«
Og Kong Zedekias sendte Bud og lod ham hente, og Kongen spurgte ham i sit Hus i Løndom og sagde: Er der Ord fra Herren? Og Jeremias sagde: Ja, der er; og han sagde: Du skal gives i Kongen af Babels Haand.
18 Derpaa sagde Jeremias til Kong Zedekias: »Hvad Synd har jeg gjort imod dig, dine Mænd og dette Folk, siden I har kastet mig i Fængsel?
Og Jeremias sagde til Kong Zedekias: Hvad har jeg syndet imod dig og imod dine Tjenere og imod dette Folk, at I have kastet mig i Fængselet?
19 Og hvor er nu eders Profeter, som profeterede for eder, at Babels Konge ikke skulde komme over eder og dette Land?
Og hvor ere eders Profeter, som spaaede for eder og sagde: Kongen af Babel skal ikke komme over eder eller over dette Land?
20 Saa hør da, Herre Konge! Lad min Bøn naa dig og lad mig ikke bringe tilbage til Statsskriveren Jonatans Hus, at jeg ikke skal dø der!«
Og nu, hør dog, min Herre Konge, kære, lad min ydmyge Begæring komme ind for dit Ansigt, og lad mig ikke føre tilbage til Skriveren Jonathans Hus, at jeg ikke skal dø der.
21 Da bød Kong Zedekias, at man skulde holde Jeremias i Varetægt i Vagtforgaarden; og der gaves ham daglig et Stykke Brød fra Bagerens Gade, indtil Brødet slap op i Byen. Saaledes sad nu Jeremias i Vagtforgaarden.
Og Kong Zedekias bød, og de forvarede Jeremias i Fængselets Forgaard, og han lod ham give et Stykke Brød hver Dag fra Bagernes Gade, indtil alt Brødet i Staden var fortæret; saa blev Jeremias i Fængselets Forgaard.
