Jeremias 32

1 Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN i Kong Zedekias af Judas tiende Aar, det er Nebukadrezars attende.

Hagi Zedekaia'ma Juda vahe kinima manino egeno 10nima hia kafufina, Ra Anumzamo'a Jeremaia'na ama nanekea asami'ne. Hagi ana'ma hu'neana Nebukatnesama Babiloni kinima manino egeno 18nima hia kafufi anara hu'ne.

2 Dengang belejrede Babels Konges Hær Jerusalem, og Profeten Jeremias sad fængslet i Vagtforgaarden i Judas Konges Palads,

Hagi ana knafina Babiloni kini ne'mofo sondia vahe'mo'za e'za Jerusalemi kumara eme vazagi kagi'naze. Ana nehazageno Juda kini ne'mofo kumapima sondia vahe'ma nemanizafi kasnampa ne' Jeremaia'a kina huno mani'ne.

3 hvor Kong Zedekias af Juda havde ladet ham fængsle med de Ord: »Hvor tør du profetere og sige: Saa siger HERREN: Se, jeg giver denne By i Babels Konges Haand, og han skal indtage den;

Na'ankure Juda kini ne' Zedekaia'a, Jeremaiana kina hunenteno amanage huno hu'ne, kagra nahigenka kasnampa kea hunka, Ra Anumzamo'a huno, Nagra ama rankumara Babiloni kini ne'mofo azampi antesanugeno hara huramanteno ama anankumara erigahie.

4 og Kong Zedekias af Juda skal ikke undslippe Kaldæernes Haand, men overgives i Babels Konges Haand, og han skal tale med ham Mund til Mund og se ham Øje i Øje;

Ana hanigeno Juda kini ne' Zedekaia'a Kaldia vahe zamazampintira zamatreno ofregahie. Hianagi Zedekaiana avre'za Babiloni kini nete vanageno, zanagra zanavufi oge age nehuke keaga hugantigma hugaha'e.

5 og han skal føre Zedekias til Babel, og der skal han blive, til jeg ser til ham, lyder det fra HERREN; naar I kæmper med Kaldæerne, faar I ikke Lykke!«

Hagi anantetira Babiloni kini nemo'a Zedekaiana avreno Babiloni vanigeno umani nesanige'na, Nagra anantega ome kegahue. Hagi kagra Babiloni vahera hara huzamante'gahananagi kasamarenka hara huzamagate oregahane huno, Ra Anumzamo'a hie hunka kasnampa kea hu'nane nehuno, Zedekaia'a Jeremaiana kina hunte'ne.

6 Og Jeremias sagde: HERRENS Ord kom til mig saaledes:

Hagi Jeremaia'a huno, Ra Anumzamo'a amanage huno nanekea nasami'ne.

7 Se, Hanam'el, din Farbroder Sjallums Søn, kommer til dig og siger: »Køb min Mark i Anatot, thi du har Indløsningsret.«

Antahio! Negafana negna mofavre Salumu nemofo Hanameli'a kagrite eno amanage hugahie. Nagri mopama Anatoti kumate'ma me'nea mopa mizaso huno hugahie. Na'ankure kagra agrira avate nefuga ugota vahe mani'nanku amane ana mopa mizasegahane.

8 Saa kom Hanam'el, min Farbroders Søn, til mig i Vagtforgaarden, som HERREN havde sagt, og sagde til mig: »Køb min Mark i Anatot i Benjamins Land, thi du har Arveretten, og Indløsningsretten er din; køb dig den!« Da forstod jeg, at det var HERRENS Ord.

Hagi Ra Anumzamo'ma nasami'nea kante anteno, nenfa negna mofavre Hanameli'a eno, kini ne'mofo kumapima sondia vahe'ma nemanifima kinama hu'na mani'nofi eno amanage hu'ne. Benzameni nagamokizmi mopafima Anatoti kumate'ma Nagri mopama me'neana kagra mizaso. Na'ankure kagra nagrira navate nenafuga ugota vahe mani'nenka ana mopa ete mizasenka eriga vahe mani'nanankinka, kagra'a suza mizasegahane. Anagema hige'na nagrama antahuana, e'i Ra Anumzamo naneke nasamianki'na ana hugahue hu'na hu'noe.

9 Og jeg købte Marken i Anatot af Hanam'el, min Farbroders Søn, og tilvejede ham Pengene, sytten Sekel Sølv;

Anage nehu'na anante 17ni'a silva zagoa sigerire erinte'na kna'a kete'na, nenfa negna mofavre Hanamelina mizana senente'na, Anatoti kumate'ma me'nea mopa eri'noe.

10 og jeg skrev Skøde og forseglede det, tilkaldte Vidner og afvejede Pengene paa Vægtskaal.

Hagi ana mopama mizamasoa mopamofo avona eri fatgo hu'na nagia krena eri vakaki nente'na, anantera vahera manine'za negage'na ana avontafera eri renamagi'na fukinteti rentrako nehu'na, mizama hua zagoa sigerire erinte'na nege'na Hanamelina erimi'noe.

11 Saa tog jeg Skødet, baade det forseglede og det aabne,

Hagi ana mopama mizama hua mopamofo kasege'a tare avontafete anahukna hu'na krete'na mago avona repasi hu'na fukinu rentarako nehu'na, mago avontafera repasi osu atre'noe.

12 og overgav Skødet til Baruk, Masejas Søn Nerijas Søn, i Nærværelse af Hanam'el, min Farbroders Søn, og Vidnerne, som havde underskrevet Skødet, og alle de Judæere, som var til Stede i Vagtforgaarden;

Hagi anantarega avona eri'na Maseia negeho Neri nemofo Baruku ami'noe. E'ina'ma hu'noana nenfa negna mofavre Hanameli avufine, anama mizamasoa avontafete'ma zamazanko avoma ante'naza vahe zamavufi anazana hu'noe. Ana nehu'na maka Juda vahe'ma, kini ne'mofo kumapima sondia vahe'ma nemaniza kumapima mani'naza vahe zamavufine ana zana hu'no'e.

13 og i deres Nærværelse bød jeg Baruk:

Hagi maka vahe'mo'za negage'na amanage hu'na Barukuna asami'noe.

14 »Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Tag disse Skøder, baade det forseglede og det aabne, og læg dem i en Lerkrukke, for at de kan holde sig i lange Tider.

Monafi sondia Vahe'mofo Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a amanage huno nehie, mopama mizamasoa mopamofo kasege'ama krente avontafetrena fukima rekamare su'ane amnema me'nea avontafe'enena anantarega erinka mopa kavofi antegeno havizana osu zazate meno.

15 Thi saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: End skal der købes Huse, Marker og Vingaarde i dette Land!«

Na'ankure Monafi sondia Vahe'mofo Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a huno, vahe'mo'za henka'a nontamine mopane waini hozanena zagoreti mizasegahaze.

16 Efter at have overgivet Skødet til Baruk, Nerijas Søn, bad jeg saaledes til HERREN:

Hagi mopama miza hu'noa mopamofo kasege'ama krente avontafe'ma Neria nemofo Barukuma amite'na, Ra Anumzamofontega amanage hu'na nunamuna hu'noe.

17 Ak, Herre, HERRE, du har jo skabt Himmelen og Jorden ved din vældige Styrke og din udstrakte Arm, intet er dig for underfuldt,

Ra Anumzamoka kagra tusi'a hihamu hankave ka'areti kazana rusutenka monane mopanena tro hu'nane. Ana hu'neankino kagritera mago zamo'a amuhoa osu'ne.

18 du, som øver Miskundhed mod Tusinder og gengælder Fædres Misgerning paa deres Sønner efter dem; du store, vældige Gud, hvis Navn er Hærskarers HERRE,

Hagi Kagra vagaore kavesizanteti, rama'a tauseni'a vahera kavesi nezamantane. Hianagi nefa'ma hu'nea kumitera nona hunka nemofona azeri haviza nehane. Anumzamoka kagra tusi hankavenentake ne' mani'nanankino, kagri kagi'a Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzane.

19 rig paa Raad og stor i Daad, hvis Øjne er aabne over alle Menneskebørnenes Veje, for at du kan give enhver efter hans Vej og hans Gerningers Frugt;

Kagra knare antahintahia vahera nezaminka, hankave eri'za erifore nehane. Ana nehunka vahe'mo'zama maka zamavu'zmavama nehazana kavua antenka negenka, zamagrama nehaza avu'avate antenka mizazmia refko hunka nezamina Anumza mani'nane.

20 du, som gjorde Tegn og Undere i Ægypten og gør det den Dag i Dag baade i Israel og blandt andre Mennesker og skabte dig det Navn, du har i Dag,

Hagi kagra Isipi mopafina kaguvazane avame'zanena erifore hu'nanankinka, meninena Israeli vahepine maka kokankokama nemaniza vahete'enena kaguva zane avame zanena erifore nehanke'za maka vahe'mo'za nege'za meninena rankagia negamize.

21 du, som førte dit Folk Israel ud af Ægypten med Tegn og Undere, med stærk Haand og udstrakt Arm og stor Rædsel

Hagi Kagra hankavenentake kazana rusutenka, Isipi mopafina kaguva zane avame zanena eri fore hunka vahera zamazeri koro nehunka, vaheka'a Israeli vahera Isipitira zamavarenka atirami'nane.

22 og gav dem dette Land, som du havde svoret deres Fædre at ville give dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning;

Hagi ana hutenka kagra zamagehe'ima huvempa huzmantenka, tumerimo'ene amirimo'enema avite'nea mopama zamigahue hunka hu'nana kante antenka ama mopa zami'nane.

23 og de kom og tog det i Eje; men de hørte ikke din Røst og adlød ikke din Lov; de gjorde intet af, hvad du havde paalagt dem; saa lod du al denne Ulykke ramme dem.

Ana hanke'za tagehe'za ama mopa eme eri'nafa'a hu'za mani'naze. Hianagi kagri nanekea nontahi'za kasegeka'a amagera onte'naze. Kagrama amage anteho hunkama huzamante'nana nanekea magore hu'za amagera ontagenka ama hazenke zantamina atrankeno zamagritera ne-e.

24 Se, Stormvoldene har naaet Byen, saa den er ved at blive indtaget, og med Sværd, Hunger og Pest er Byen givet i de angribende Kaldæeres Haand; hvad du talede, er sket, og du ser det selv.

Hagi menina Babiloni vahe'mo'za e'za Jerusalemi rankumara eme vazagi kagine'za, kuma keginamofo asoparega mopa antehihi hu'za mareri'za hara hurante'za kumara erinaku nehaze. Hagi anama nehazana, na'ankure Kagrama hunana kante amage ante'za Babiloni vahe'mo'za kazintetira mago'a nerahesageno, mago'a ne'zanku huta nefrisunkeno, mago'a krimo tahe nefrisige'za kuma'ma erinaku'ma nehaza zana ko negane.

25 Og skønt Byen er givet i Kaldæernes Haand, siger du til mig, Herre, HERRE: »Køb dig Marken for Penge og tag Vidner derpaa!«

Hagi tamagerfa hu'za Babiloni vahe'mo'za ama rankumara erigahaze. Hianagi kagra Ra Anumzamoka hunka, vahera kehinke'za negesagenka zagoreti mopa mizana huo hanke'na anara hu'noe.

26 Da kom HERRENS Ord til Jeremias saaledes:

Anante Ra Anumzamo'a Jeremaiana amanage huno asami'ne.

27 Se, jeg er HERREN, alt Køds Gud; skulde noget være mig for underfuldt?

Nagra Ra Anumzana miko vahe'mofo Anumza mani'noankino, mago zamo'a nagritera amuhoa osugahie.

28 Derfor, saa siger HERREN: Se, jeg giver denne By i Kaldæernes og Kong Nebukadrezar af Babels Haand, og han skal indtage den;

E'ina hu'negu Ra Anumzamo'a huno, menina ama rankumara Babiloni vahe zamazampine, Babiloni kini ne' Nebukatnesa azampine anta'nena hara huzmagatereno erigahie.

29 og Kaldæerne, der angriber denne By, skal komme og sætte Ild paa den og afbrænde Husene, paa hvis Tage man tændte Offerild for Ba'al og udgød Drikofre for andre Guder for at krænke mig.

Hagi Babiloni vahe'ma ama rankuma'ma ha'ma eme hunentaza vahe'mo'za, kumara teve tagintesageno tegahie. Nontamimofo agofetura Bali havi anumzante'ma ofa kresramna nevuta, ru anumzantaminte'ma waini tima tagitreta ofama nehuta, Nagri'ma nazeri narimpama nehaza nontaminena teve taginte'sageno te vagaregahie.

30 Thi fra deres Ungdom af har Israeliterne og Judæerne kun gjort, hvad der var ondt i mine Øjne; thi Israeliterne gør ikke andet end krænke mig ved deres Hænders Værk, lyder det fra HERREN.

Hagi Israeli vahe'ene Juda vahemo'zanena, kasefa zamireti'ma eno amare'ma ege'na, Nagrama zamagoana mago knare zana osu'nazanki havi avu'ava zanke hu'za e'naze. Zamagra Israeli vahe'mo'za mago knare zana osu'nazanki, zamazanteti'ma avako'ma hu'za tro'ma hu'zama e'naza zamo nazeri narimpahe'ne huno Ra Anumzamo'a hu'ne.

31 Ja, en Kilde til Vrede og Harme har denne By været mig, lige fra den Dag de byggede den og til i Dag, saa at jeg maa fjerne den fra mit Aasyn

Hagi ama Jerusalemi rankuma'ma erigafama hu'za ki'naza knareti'ma eno meni ama knare'ma ege'za, vahe'mo'za nagrira nazeri narimpa ahe'nazankina, zamazeri atresuge'za Nagri navurera omanigahaze.

32 for alt det ondes Skyld, som Israeliterne og Judæerne gjorde for at krænke mig, de, deres Konger, Fyrster, Præster og Profeter, Judas Mænd og Jerusalems Borgere.

Na'ankure Israeli vahe'ene Juda vahemo'zanena maka kefo avu'ava zama nehaza zamo Nagrira nazeri narimpa ahe'ne. Ana nehazage'za kini vahe zamimo'zane, kva vahe zamimo'zane, pristi vahe zamimo'zane, kasnampa vahe zamimo'zane, maka Juda venenemo'zane, Jerusalemi rankumapima nemaniza vahe'mo'za zamagranena havi avu'ava zanke hu'za nazeri narimpa ahe'naze.

33 De vendte Ryggen og ikke Ansigtet til mig, og skønt jeg advarede dem aarle og silde, vilde de ikke høre eller tage ved Lære.

Hagi zamagra zamavugosa rukrahe nehu'za, zamefi hunami'naze. Nagra maka zupa rempi huzmi vava hu'noanagi, Nagrama zamasamua zamavumro nanekea antahi'za amagera onte'naze.

34 De opstillede deres væmmelige Guder i det Hus, mit Navn nævnes over, for at gøre det urent;

Hagi zamagra kasrino agoterfa havi anumzamofo amema'a eri'za vu'za, Nagri nagima me'nesige'za mono hunantegahaze hu'noa mono nompi omente'za, ana nona eri pehena hu'naze.

35 og de byggede Ba'als Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at ofre deres Sønner og Døtre til Molok, hvad jeg ikke havde budt dem, og hvad aldrig var i min Tanke, at man skulde gøre saa vederstyggelig en Ting for derved at lokke Juda til Synd.

Hagi Ben-Hinomue nehaza agupofi Bali havi anumzante'ma mono'ma huntesaza kumatamina tro hunte'naze. Ana hute'za anante ne' mofavre naga'zamia zamahe'za Moreki havi anumzante Kresramana vu'naze. Nagri antahi'zampina e'inahu antahintahia omanegeno, e'ina huno kasri'nea havi avu'ava zana hiho hu'na Nagra huozamante'noa avu'avaza nehu'za, Juda vahera zamatu fazage'za kumira hu'naze.

36 Men nu, saa siger HERREN, Israels Gud, om denne By, som I siger er givet i Babels Konges Haand med Sværd, Hunger og Pest:

Hagi e'ina hu'negu Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a huno, Tamagra huta ha'zamo'ene agatonto zamo'ene krimo'ene tazeri haviza nehiankino, Babiloni kini ne'mo hara huragatereno ama rankumara erigahie hutama nehaza kumakura Nagra amanage nehue.

37 Se, jeg vil samle dem fra alle de Lande, som jeg har bortstødt dem til i min Vrede og Harme og i stor Fortørnelse, og føre dem hjem til dette Sted og lade dem bo trygt.

Hagi antahiho! Nagri narimpahe zamo'ma teve rukaru'ma hige'na, zamazeri panini huge'za ru moparegama umani emanima hu'naregatira, ete zamavare'na ama kumate esuge'za, mago zankura ontahi knare hu'za emanigahaze.

38 De skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud;

Hagi zamagra Nagri vahe manisage'na, Nagra zamagri Anumza manigahue.

39 og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vej, saa de frygter mig alle Dage, at det maa gaa dem og deres Sønner efter dem vel.

Hagi Nagra magoke antahizanke nezami'na, magoke ka zamaveri ha'nena nevu'za nagrira koro hunante'za namage antegahaze. Na'ankure e'i ana'ma hanazana zamagri knare zanku'ene henkama kase zamantesaza mofavre naga'zamimofo knare zanku'ene anara hugahaze.

40 Jeg slutter en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil drage mig tilbage fra dem, men gøre vel imod dem; og min Frygt lægger jeg i deres Hjerter, saa de ikke viger fra mig.

Hagi Nagra knare avu'ava zama hunezmantoa zana atre'na rukrahera osugahue hu'na, zamagranena mevava huhagerafi huvempa kea hugahue. Ana nehu'na zamagu'afina Nagri'ma koro'ma hunante'za nagorgama manisaza avu'avaza ante zamante sanuge'za, ru'enena natre'za ovugahaze.

41 Jeg vil glæde mig over dem og gøre vel imod dem; og jeg planter dem i dette Land i Trofasthed af hele mit Hjerte og hele min Sjæl.

Hagi Nagra zamagrikura muse nehu'na knare avu'ava zana huzmantegahue. Ana nehu'na avimzama nehiaza hu'nama ama mopafi hankre sanuge'za mani'nenage'na, Nagra maka nagu'areti hu'na nazano huzmantegahue hu'na hu'noa zana huvagaregahue.

42 Thi saa siger HERREN: Som jeg bragte al denne store Ulykke over dette Folk, saaledes vil jeg bringe over dem alt det gode, jeg taler til dem om.

Hagi Ra Anumzamo'a huno, Nagrama ranra knazanteti'ma ama vahe'ma zamazeri havizama hu'noaza hu'na, knare'nare zantamima huzmantegahue hu'na huvempama huzmante'noa zantamina ana maka zamazeri knare hugahue.

43 End skal der købes Marker i det Land, som I siger er en Ørken uden Mennesker og Kvæg og givet i Kaldæernes Haand;

Hagi tamagra huta, Ra Anumzamo'a Babiloni vahe zamazampi ama mopa erintegeno, mopamo'a havizantfa higeno magore huno vahe'ene zagagafanena omanitfa hu'ne huta nehaze.

44 man skal købe Marker for Penge og skrive Skøder og forsegle dem og tilkalde Vidner i Benjamins Land, i Jerusalems Omegn, i Judas Byer, i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer; thi jeg vender deres Skæbne, lyder det fra HERREN.

Hagi mopama mizasesazana, mago'a vahe'mo'za anante manine'za ke'nonkeno mopa mizase hu'za ana mopamofo kasege'ama krentesaza avontera zamagi'a eri vakakite'za ana avona eri rentarako huntegahaze. Hagi mopama mizama sesazana, Benzameni naga mopafine, Jerusalemi kuma tvaonte'ma me'nea mopafine, Juda kuma tamimpima me'nea mopafine, ne'onse agona kokampima me'nea kumatamine, Sefela agupo kokane, Negevi kaziganema me'nea kuma tamimpinti'enena, mopa zagoreti miza hu'za erigahaze. Na'ankure ana knafina Nagra ete kinafintira zamavarena mopa zamire esuge'za knare hu'za manigahaze huno Ra Anumzamo'a hu'ne.