Jeremias 32
1 Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN i Kong Zedekias af Judas tiende Aar, det er Nebukadrezars attende.
Ma e wach mane obirone Jeremia koa kuom Jehova Nyasaye e higa mar apar mar Zedekia ruodh Juda, ma ne en higa mar apar gaboro mar Nebukadneza.
2 Dengang belejrede Babels Konges Hær Jerusalem, og Profeten Jeremias sad fængslet i Vagtforgaarden i Judas Konges Palads,
Jolwenj ruodh Babulon ne monjo Jerusalem, kendo Jeremia janabi ne otwe e agola moriti e kar dak mar ruodh Juda.
3 hvor Kong Zedekias af Juda havde ladet ham fængsle med de Ord: »Hvor tør du profetere og sige: Saa siger HERREN: Se, jeg giver denne By i Babels Konges Haand, og han skal indtage den;
Koro Zedekia ruodh Juda nokete e twech kanyo, kawacho niya, “Angʼo momiyo ikoro wach kamano? Ka iwacho ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye owacho: Achiegni chiwo dala maduongʼni ne ruodh Babulon, kendo enoloye.
4 og Kong Zedekias af Juda skal ikke undslippe Kaldæernes Haand, men overgives i Babels Konges Haand, og han skal tale med ham Mund til Mund og se ham Øje i Øje;
Zedekia ruodh Juda ok notony e lwet jo-Babulon to enochiwe ne ruodh Babulon, kendo enowuo kode wangʼ gi wangʼ mi enonene gi wengene owuon.
5 og han skal føre Zedekias til Babel, og der skal han blive, til jeg ser til ham, lyder det fra HERREN; naar I kæmper med Kaldæerne, faar I ikke Lykke!«
Noter Zedekia Babulon, kama enosikie nyaka atimne gima adwaro, Jehova Nyasaye owacho. Ka ukedo gi jo-Babulon, to ok unulogi.’”
6 Og Jeremias sagde: HERRENS Ord kom til mig saaledes:
Jeremia nowacho niya, “Wach Jehova Nyasaye nobirona:
7 Se, Hanam'el, din Farbroder Sjallums Søn, kommer til dig og siger: »Køb min Mark i Anatot, thi du har Indløsningsret.«
Hanamel wuod Shalum ma wuod owadgi wuonu nobi iri kendo nowach ni, ‘Ngʼiew lopa man Anathoth, nikech kaka watna machiegni koda en ratiro mari kendo tiji mondo ingʼiewe.’
8 Saa kom Hanam'el, min Farbroders Søn, til mig i Vagtforgaarden, som HERREN havde sagt, og sagde til mig: »Køb min Mark i Anatot i Benjamins Land, thi du har Arveretten, og Indløsningsretten er din; køb dig den!« Da forstod jeg, at det var HERRENS Ord.
“Eka, mana kaka Jehova Nyasaye nosewacho, omera Hanamel nobiro ira e agola mar jarito kendo owacho ni, ‘Ngʼiew puotha man Anathoth kama Benjamin orito. Nikech en ratiro mari mondo ingʼiewe kendo ikawe, ngʼiewe ne in owuon.’ “Ne angʼeyo ni ma ne en wach Jehova Nyasaye;
9 Og jeg købte Marken i Anatot af Hanam'el, min Farbroders Søn, og tilvejede ham Pengene, sytten Sekel Sølv;
omiyo ne angʼiewo puodho man Anathoth kuom wuod owadgi wuonwa Hanamel kendo apimone shekel apar gabiriyo mar fedha.
10 og jeg skrev Skøde og forseglede det, tilkaldte Vidner og afvejede Pengene paa Vægtskaal.
Ne aketo seyi kendo agoyo amuri, ka joneno obedo, kendo apimo fedha e ratil.
11 Saa tog jeg Skødet, baade det forseglede og det aabne,
Ne akawo barup ngʼiepo, mano mogoye amuri momwon motingʼo singruok kod chike mag ngʼiewo lowo, to gi mano ma ok omuon
12 og overgav Skødet til Baruk, Masejas Søn Nerijas Søn, i Nærværelse af Hanam'el, min Farbroders Søn, og Vidnerne, som havde underskrevet Skødet, og alle de Judæere, som var til Stede i Vagtforgaarden;
kendo ne achiwo baruwani ne Baruk wuod Neria, wuod Maseya, e nyim omera Hanamel kod joneno mane ogo seyi e barup winjruok kod jo-Yahudi mane obet e agola mar jarito.
13 og i deres Nærværelse bød jeg Baruk:
“E nyimgi ne amiyo Baruk puonjgi:
14 »Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Tag disse Skøder, baade det forseglede og det aabne, og læg dem i en Lerkrukke, for at de kan holde sig i lange Tider.
‘Ma e gima Jehova Nyasaye Maratego, ma Nyasach Israel, wacho: Kaw barupegi, mago momwon kod ma ok omuon, kendo iketgi e agulu mar lowo mondo omi gibed amingʼa.
15 Thi saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: End skal der købes Huse, Marker og Vingaarde i dette Land!«
Nimar ma e gima Jehova Nyasaye Maratego, ma Nyasach Israel, wacho: Udi, puothe kod puothe mzabibu bende ibiro chak ngʼiew e pinyni.’
16 Efter at have overgivet Skødet til Baruk, Nerijas Søn, bad jeg saaledes til HERREN:
“Bangʼ kane asechiwo barup ngʼiepo ne Baruk wuod Neria, ne alamo Jehova Nyasaye kama:
17 Ak, Herre, HERRE, du har jo skabt Himmelen og Jorden ved din vældige Styrke og din udstrakte Arm, intet er dig for underfuldt,
“Yaye, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto, isechweyo polo gi piny kuom tekoni maduongʼ kod badi malach. Onge gima tekni.
18 du, som øver Miskundhed mod Tusinder og gengælder Fædres Misgerning paa deres Sønner efter dem; du store, vældige Gud, hvis Navn er Hærskarers HERRE,
Inyiso herani ne ji alufu to ikelo kum mar wuone ni nyithindgi. Yaye Nyasaye maduongʼ kendo maratego, ma nyinge en Jehova Nyasaye Maratego,
19 rig paa Raad og stor i Daad, hvis Øjne er aabne over alle Menneskebørnenes Veje, for at du kan give enhver efter hans Vej og hans Gerningers Frugt;
chenro magi dongo kendo timbegi lich. Wengeni oyawore ne yore duto mag ji; imiyo ngʼato mich kaluwore gi kite, kendo mowinjore gi timbene.
20 du, som gjorde Tegn og Undere i Ægypten og gør det den Dag i Dag baade i Israel og blandt andre Mennesker og skabte dig det Navn, du har i Dag,
Ne itimo ranyisi kod honni e piny Misri kendo isiko kodgi nyaka kawuono, ei Israel kendo e dier ji duto, kendo pod in ngʼat marahuma nyaka chil kawuono.
21 du, som førte dit Folk Israel ud af Ægypten med Tegn og Undere, med stærk Haand og udstrakt Arm og stor Rædsel
Ne igolo jogi Israel oa Misri gi ranyisi kod honni, gi lweti maratego kod badi moyarore kod bwok malich.
22 og gav dem dette Land, som du havde svoret deres Fædre at ville give dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning;
Ne imiyogi pinyni mane isesingone kweregi, piny mopongʼ gi chak kod mor kich.
23 og de kom og tog det i Eje; men de hørte ikke din Røst og adlød ikke din Lov; de gjorde intet af, hvad du havde paalagt dem; saa lod du al denne Ulykke ramme dem.
Negibiro kendo gikawo pinyno, to ne ok gilwori kata luwo chikeni; ne ok gitimo gik mane ichikogi mondo gitim. Omiyo ne ikelo kuomgi masichegi duto.
24 Se, Stormvoldene har naaet Byen, saa den er ved at blive indtaget, og med Sværd, Hunger og Pest er Byen givet i de angribende Kaldæeres Haand; hvad du talede, er sket, og du ser det selv.
“Ne kaka oger pidhe madongo but dala maduongʼ mondo gimonje kendo gikawe. Nikech ligangla, kech kod masiche, dala maduongʼ nochiwne jo-Babulon ma monje. Gima ne iwacho osetimore kaka koro inene.
25 Og skønt Byen er givet i Kaldæernes Haand, siger du til mig, Herre, HERRE: »Køb dig Marken for Penge og tag Vidner derpaa!«
To kata obedo ni dala maduongʼ enochiw ne jo-Babulon, in, yaye Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto, wachona ni, ‘Ngʼiew puodhoni gi fedha kendo ngʼiepone mondo obed gi joneno.’”
26 Da kom HERRENS Ord til Jeremias saaledes:
Eka wach Jehova Nyasaye nobiro ne Jeremia:
27 Se, jeg er HERREN, alt Køds Gud; skulde noget være mig for underfuldt?
“An Jehova Nyasaye, Nyasach ogendini duto. Bende nitiere gima tekna?
28 Derfor, saa siger HERREN: Se, jeg giver denne By i Kaldæernes og Kong Nebukadrezar af Babels Haand, og han skal indtage den;
Emomiyo, ma e gima Jehova Nyasaye wacho: Achiegni chiwo dala maduongʼni ne jo-Babulon kendo ne Nebukadneza ruodh Babulon, ma biro monje kendo kawe.
29 og Kaldæerne, der angriber denne By, skal komme og sætte Ild paa den og afbrænde Husene, paa hvis Tage man tændte Offerild for Ba'al og udgød Drikofre for andre Guder for at krænke mig.
Jo-Babulon mamonjo dala maduongʼni nodonji kendo ginimok kuome mach; giniwangʼe pep, kaachiel gi udi kamane ji owangʼoe iya kuom wangʼo ubani ewi tedni ne Baal kendo kuom chiwo misango miolo piny ne nyiseche manono.
30 Thi fra deres Ungdom af har Israeliterne og Judæerne kun gjort, hvad der var ondt i mine Øjne; thi Israeliterne gør ikke andet end krænke mig ved deres Hænders Værk, lyder det fra HERREN.
“Jo-Israel gi jo-Juda pok otimo gimoro makmana timbe mamono e nyim wangʼa chakre tin-gi; adiera, jo-Israel pok otimo gimoro makmana chwanya gi gik ma lwetgi oloso, Jehova Nyasaye wacho.
31 Ja, en Kilde til Vrede og Harme har denne By været mig, lige fra den Dag de byggede den og til i Dag, saa at jeg maa fjerne den fra mit Aasyn
Kochakore odiechiengʼ mane ogere nyaka sani, dala maduongʼni osemedo wangʼo iya kendo miya mirima ma chuna ni nyaka agole e nyim wangʼa.
32 for alt det ondes Skyld, som Israeliterne og Judæerne gjorde for at krænke mig, de, deres Konger, Fyrster, Præster og Profeter, Judas Mænd og Jerusalems Borgere.
Jo-Israel gi jo-Juda osechwanya gi timbegi duto mamono magisetimo, gin ruodhi mag-gi kod jotelo, jodolo kod jonabi mag-gi, joma chwo mag Juda kod Jerusalem.
33 De vendte Ryggen og ikke Ansigtet til mig, og skønt jeg advarede dem aarle og silde, vilde de ikke høre eller tage ved Lære.
Negilokona ngʼegi ma ok wengegi; kata obedo ni apuonjogi kendo amedo puonjogi, ne ok ginyal chiko itgi kata luwo puonjna.
34 De opstillede deres væmmelige Guder i det Hus, mit Navn nævnes over, for at gøre det urent;
Negiketo nyisechegi manono e ot ma Nyinga nitiere kendo ginjawe.
35 og de byggede Ba'als Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at ofre deres Sønner og Døtre til Molok, hvad jeg ikke havde budt dem, og hvad aldrig var i min Tanke, at man skulde gøre saa vederstyggelig en Ting for derved at lokke Juda til Synd.
Negigero kuonde motingʼore gi malo ne Baal e Holo mar Ben Hinom mondo gitim misango gi yawuotgi kod nyigi ne Molek, kata kamano ne ok amiyogi chik mar timo kamano, kata mano ne onge e pacha niginyalo timo gima mono kamano kendo gimi Juda tim richo.
36 Men nu, saa siger HERREN, Israels Gud, om denne By, som I siger er givet i Babels Konges Haand med Sværd, Hunger og Pest:
“Iwuoyo kuom dala maduongʼni ni, ‘Gi ligangla, kech kod masiche enochiwe ne ruodh Babulon.’ To ma e gima Jehova Nyasaye, Nyasach Israel, wacho:
37 Se, jeg vil samle dem fra alle de Lande, som jeg har bortstødt dem til i min Vrede og Harme og i stor Fortørnelse, og føre dem hjem til dette Sted og lade dem bo trygt.
Adiera anachokgi duto gia e pinje duto kamane ariembogie gi ich wangʼ kod mirimba mager; anadwog-gi kae kendo awegi gidag gi kwe.
38 De skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud;
Ginibed joga, kendo anabed Nyasachgi.
39 og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vej, saa de frygter mig alle Dage, at det maa gaa dem og deres Sønner efter dem vel.
Anami gibed gi chuny achiel kod tim achiel, mondo omi giluora manokel negiber kod nyithindgi manobi bangʼ-gi.
40 Jeg slutter en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil drage mig tilbage fra dem, men gøre vel imod dem; og min Frygt lægger jeg i deres Hjerter, saa de ikke viger fra mig.
Analos singruok manyaka chiengʼ kodgi: Ok anawe timonegi maber, kendo anamigi giluora, mondo omi kik gilokre giweya.
41 Jeg vil glæde mig over dem og gøre vel imod dem; og jeg planter dem i dette Land i Trofasthed af hele mit Hjerte og hele min Sjæl.
Anabed gi mor kuom timonegi maber kendo adiera anaketgi e pinyni gi chunya duto kod parona duto.
42 Thi saa siger HERREN: Som jeg bragte al denne store Ulykke over dette Folk, saaledes vil jeg bringe over dem alt det gode, jeg taler til dem om.
“Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: Kaka asekelo masiche malich kama ne jogi, omiyo koro anamigi mwandu mane asingonegi.
43 End skal der købes Marker i det Land, som I siger er en Ørken uden Mennesker og Kvæg og givet i Kaldæernes Haand;
Ka puothe mangʼeny osengʼiew e pinyni ma uwacho ni, ‘En kama ninono, maonge ji kata le, nimar osechiwe ne jo-Babulon.’
44 man skal købe Marker for Penge og skrive Skøder og forsegle dem og tilkalde Vidner i Benjamins Land, i Jerusalems Omegn, i Judas Byer, i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer; thi jeg vender deres Skæbne, lyder det fra HERREN.
Puothe nongʼiew gi fedha, kendo barupe lowo nogoye sei kendo nogosingo kendo nobedgi joneno e gwengʼ Benjamin, e mier molworo Jerusalem, e mier mag Juda kendo e mier manie piny mantiere got matin, mar tiend gode ma yo podho chiengʼ kendo e Negev, nikech anadwog-gi ka gia e twech, Jehova Nyasaye wacho.”
