Jeremias 32

1 Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN i Kong Zedekias af Judas tiende Aar, det er Nebukadrezars attende.

Judah siangpahrang Zedekiah angraenghaih saning hato haih, Nebuchadnezzar angraenghaih saning hathlai tazetto naah, Jeremiah khaeah Angraeng ih lok to angzoh.

2 Dengang belejrede Babels Konges Hær Jerusalem, og Profeten Jeremias sad fængslet i Vagtforgaarden i Judas Konges Palads,

To nathuem ah Babylon siangpahrang ih misatuh kaminawk mah Jerusalem to takui o, tahmaa Jeremiah loe Judah siangpahrang im thungah, paung o.

3 hvor Kong Zedekias af Juda havde ladet ham fængsle med de Ord: »Hvor tør du profetere og sige: Saa siger HERREN: Se, jeg giver denne By i Babels Konges Haand, og han skal indtage den;

Angraeng mah thuisak ih lok to tahmaa Jeremiah mah kaminawk boih khaeah thuih pae pongah, Judah siangpahrang Zedekiah mah anih to thongim thungah paung; siangpahrang Zedekiah mah tahmaa Jeremiah khaeah, Tipongah hae vangpui hae Babylon siangpahrang ban ah ka paek han, anih mah hae vangpui hae laa tih,

4 og Kong Zedekias af Juda skal ikke undslippe Kaldæernes Haand, men overgives i Babels Konges Haand, og han skal tale med ham Mund til Mund og se ham Øje i Øje;

Judah siangpahrang Zedekiah loe, Khaldian kaminawk ih ban thung hoiah loih mak ai, Babylon siangpahrang ban ah paek tih, nihnik loe mikhmai kangtong ah lokthui hoi ueloe, mik hoi angkhen hoi tih;

5 og han skal føre Zedekias til Babel, og der skal han blive, til jeg ser til ham, lyder det fra HERREN; naar I kæmper med Kaldæerne, faar I ikke Lykke!«

anih mah Zedekiah to Babylon ah hoi tih, anih ka khen ai karoek to Zedekaih loe to ahmuen ah om tih: Khaldian kaminawk hoi misa nang tuh hoi tih, toe na pazawk mak ai, tiah Angraeng mah thuih, tiah na thuih loe? tiah a naa.

6 Og Jeremias sagde: HERRENS Ord kom til mig saaledes:

To naah Jeremiah mah, Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,

7 Se, Hanam'el, din Farbroder Sjallums Søn, kommer til dig og siger: »Køb min Mark i Anatot, thi du har Indløsningsret.«

Khenah, nam pa ih amnawk Shallum ih capa Hanamel to nang khaeah angzo ueloe, Anathoth ah kaom kai ih lawk hmuen to qan ah, nang loe anghnai koek acaeng ah na oh pongah, na qan thaih, tiah na thui tih, tiah ang naa.

8 Saa kom Hanam'el, min Farbroders Søn, til mig i Vagtforgaarden, som HERREN havde sagt, og sagde til mig: »Køb min Mark i Anatot i Benjamins Land, thi du har Arveretten, og Indløsningsretten er din; køb dig den!« Da forstod jeg, at det var HERRENS Ord.

Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, ampa kanawk ih capa Hanamel loe angraeng imthung ih thongim toep kaminawk ohhaih ahmuen ah kai khaeah angzoh, Benjamin prae, Anathoth ih ka lawk to qan ah; nang loe qawktoep thaihaih, akrang thaihaih na tawnh, nangmah hanah qan ah, tiah ang naa. To naah hae loe Angraeng ih lok ni, tiah ka panoek pongah;

9 Og jeg købte Marken i Anatot af Hanam'el, min Farbroders Søn, og tilvejede ham Pengene, sytten Sekel Sølv;

Anathoth ah kaom kam pa kanawk ih capa Hanamel ih lawk to ka qanh, anih hanah phoisa shekel hathlai sarihto ka noek pae.

10 og jeg skrev Skøde og forseglede det, tilkaldte Vidner og afvejede Pengene paa Vægtskaal.

Ka qan ih hmuen nuiah ahmin ka tarik, angmathaih ka sak, hnukung kaminawk to ka kawk moe, tangka to tahhaih hoiah ka noek pae.

11 Saa tog jeg Skødet, baade det forseglede og det aabne,

Hmuen qanhaih caqam to ka lak moe, sakzong ih atawk baktih toengah, catui daeng ih caqam hoi catui daeng ai ih caqam kawpi to ka lak hmaek,

12 og overgav Skødet til Baruk, Masejas Søn Nerijas Søn, i Nærværelse af Hanam'el, min Farbroders Søn, og Vidnerne, som havde underskrevet Skødet, og alle de Judæere, som var til Stede i Vagtforgaarden;

to pacoengah kam pa kanawk ih capa Hanamel, hmuen qan naah hnukung ah kaom kaminawk, angraeng imthung ih thongim toep kami ohhaih ahmuen ah anghnu Judah kaminawk boih mik hnukah, Mahseiah capa Neriah capa Baruk khaeah ka paek.

13 og i deres Nærværelse bød jeg Baruk:

Nihcae hmaa ah Baruk khaeah,

14 »Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Tag disse Skøder, baade det forseglede og det aabne, og læg dem i en Lerkrukke, for at de kan holde sig i lange Tider.

misatuh kaminawk ih Angraeng, Israel Sithaw mah, Hmuen qan panoekhaih ah kaom hae caqam, caqamnawk hae la ah loe, catui daeng ih caqam hoi catui daeng ai ih caqam to la hmaek ah; saning kasawk kaan hanah, long laom thungah suem ah, tiah ang naa, tiah ka thuih pae.

15 Thi saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: End skal der købes Huse, Marker og Vingaarde i dette Land!«

Kaminawk mah hae prae ah im lawk hoi misur takhanawk to qan o let tih, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng, Israel Sithaw mah thuih, tiah ang naa.

16 Efter at have overgivet Skødet til Baruk, Nerijas Søn, bad jeg saaledes til HERREN:

Neriah capa Baruk khaeah hmuen qanhaih caqam ka paek pacoengah, Angraeng khaeah lawk ka thuih,

17 Ak, Herre, HERRE, du har jo skabt Himmelen og Jorden ved din vældige Styrke og din udstrakte Arm, intet er dig for underfuldt,

Aw, Angraeng Sithaw! Khenah, na thacakhaih hoiah ban na payangh moe, long hoi van to na sak, na sak thai ai ih hmuen tidoeh om ai;

18 du, som øver Miskundhed mod Tusinder og gengælder Fædres Misgerning paa deres Sønner efter dem; du store, vældige Gud, hvis Navn er Hærskarers HERRE,

nang loe asing asang kaminawk khaeah amlunghaih to nam tuengsak, toe ampanawk zaehaih doeh a caanawk lu nuiah na kraksak; nang loe lensawk, thacak Sithaw ah na oh, na hmin loe misatuh kaminawk ih Angraeng, tiah oh.

19 rig paa Raad og stor i Daad, hvis Øjne er aabne over alle Menneskebørnenes Veje, for at du kan give enhver efter hans Vej og hans Gerningers Frugt;

Na poekhaih loe thuk, na sak ih hmuennawk doeh lensawk; kami boih a caehhaih loklam hoi a sak ih hmuennawk baktih toengah pathok hanah, kaminawk caehhaih loklamnawk to na khet parui boih;

20 du, som gjorde Tegn og Undere i Ægypten og gør det den Dag i Dag baade i Israel og blandt andre Mennesker og skabte dig det Navn, du har i Dag,

Izip prae ah angmathaih hoi dawnrai hmuen to na sak, vaihni ni khoek to, Israel prae thung hoi kalah kaminawk salakah na sak vop moe, vaihni ni khoek to na hmin amthanghaih to oh poe vop.

21 du, som førte dit Folk Israel ud af Ægypten med Tegn og Undere, med stærk Haand og udstrakt Arm og stor Rædsel

Angmathaih, dawnraihaih, na ban thacakhaih, na ban payuenghaih, zit kaom thacakhaih hoiah ni nangmah ih Israel kaminawk to Izip prae thung hoiah na zaehhoih.

22 og gav dem dette Land, som du havde svoret deres Fædre at ville give dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning;

Kam panawk khaeah paek han, tiah ka sak ih lokkamhaih baktih toengah, khoitui hoi tahnutui longhaih, hae prae hae nihcae hanah na paek;

23 og de kom og tog det i Eje; men de hørte ikke din Røst og adlød ikke din Lov; de gjorde intet af, hvad du havde paalagt dem; saa lod du al denne Ulykke ramme dem.

nihcae mah akun o moe, toep o; toe na lok tahngai o ai; na patuk ih kaalok doeh pazui o ai; sak han na paek ih hmuen maeto doeh sah o ai; to pongah kahoih ai hmuennawk boih nihcae nuiah na phaksak boeh.

24 Se, Stormvoldene har naaet Byen, saa den er ved at blive indtaget, og med Sværd, Hunger og Pest er Byen givet i de angribende Kaldæeres Haand; hvad du talede, er sket, og du ser det selv.

Khenah, vangpui lak hanah nihcae loe misa abuephaih long khaw thung hoiah angzoh o boeh; sumsen, khokhahaih, kasae nathaih hoiah misa to tuk o pongah, vangpui loe Khaldian kaminawk ban ah paek boeh; na thuih ih lok baktiah vaihi phak boeh.

25 Og skønt Byen er givet i Kaldæernes Haand, siger du til mig, Herre, HERRE: »Køb dig Marken for Penge og tag Vidner derpaa!«

Aw Angraeng Sithaw, Khaldian kaminawk ban ah vangpui to ka paek cadoeh, phoisa hoiah lawk to qan ah loe, hnukungnawk to kawk ah, tiah nang thuih, tiah a naa.

26 Da kom HERRENS Ord til Jeremias saaledes:

To pacoengah Angraeng ih lok Jeremiah khaeah angzoh,

27 Se, jeg er HERREN, alt Køds Gud; skulde noget være mig for underfuldt?

khenah, Kai loe kaminawk boih ih Angraeng Sithaw ah ka oh; Ka sak thai ai ih hmuen oh maw?

28 Derfor, saa siger HERREN: Se, jeg giver denne By i Kaldæernes og Kong Nebukadrezar af Babels Haand, og han skal indtage den;

Angraeng mah, Khenah, hae vangpui loe khaldian kaminawk ban ah, Babylon siangpahrang Nebuchadnezzar ban ah ka paek, anih mah la tih boeh, tiah thuih.

29 og Kaldæerne, der angriber denne By, skal komme og sætte Ild paa den og afbrænde Husene, paa hvis Tage man tændte Offerild for Ba'al og udgød Drikofre for andre Guder for at krænke mig.

Hae vangpui katuh, Khaldian kaminawk to angzo o ueloe, hae vangpui hae hmai hoiah thlaek o tih; kai palungphuisak hanah, imphu ah Baal hanah hmuihoih to thlaek o moe, kalah sithawnawk mah naek hanah tui kraih pae o ih imnawk to hmai mah kang boih tih.

30 Thi fra deres Ungdom af har Israeliterne og Judæerne kun gjort, hvad der var ondt i mine Øjne; thi Israeliterne gør ikke andet end krænke mig ved deres Hænders Værk, lyder det fra HERREN.

Israel hoi Judah kaminawk loe nawkta nathuem hoi boeh ni ka hmaa ah kahoih ai hmuen to a sak o; angmacae ban hoi sak o ih hmuen hoiah kai palung ang phui o sak, tiah Angraeng mah thuih.

31 Ja, en Kilde til Vrede og Harme har denne By været mig, lige fra den Dag de byggede den og til i Dag, saa at jeg maa fjerne den fra mit Aasyn

Hae vangpui loe sak tangsuek na hoi vaihni ni khoek to kai palungphuisak vangpui hoi kanung parai palungpuisak vangpui ah oh pongah, ka mik hnukhaih ahmuen hoiah ka pathuih ving han,

32 for alt det ondes Skyld, som Israeliterne og Judæerne gjorde for at krænke mig, de, deres Konger, Fyrster, Præster og Profeter, Judas Mænd og Jerusalems Borgere.

Israel hoi Judah kaminawk ih siangpahrangnawk, ukkung angraengnawk, qaimanawk, tahmaanawk, Judah kaminawk, Jerusalem ah kaom kaminawk loe a sak o ih kahoih ai hmuennawk boih hoiah kai palung ang phui o sak.

33 De vendte Ryggen og ikke Ansigtet til mig, og skønt jeg advarede dem aarle og silde, vilde de ikke høre eller tage ved Lære.

Kai khaeah angqoi o ai, kai to hnuk ang qoi o taak ving, khawnthaw ah kang thawk moe, nihcae to ka patuk, toe nihcae mah ka thuitaekhaih lok to tahngai o ai.

34 De opstillede deres væmmelige Guder i det Hus, mit Navn nævnes over, for at gøre det urent;

Ka hmin hoi kawk ih im to amhnongsak hanah, panuet kaom hmuennawk to a suek o boeh.

35 og de byggede Ba'als Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at ofre deres Sønner og Døtre til Molok, hvad jeg ikke havde budt dem, og hvad aldrig var i min Tanke, at man skulde gøre saa vederstyggelig en Ting for derved at lokke Juda til Synd.

A capanawk hoi a canunawk to Molek sithaw khaeah hmai angbawnhaih ah tathlang hanah, Hinnom capa ih azawn ah kaom, Baal hmuensang to a sak o; Judah kaminawk to zaesak moe, hae baktih panuet thok hmuen to sak hanah nihcae khaeah ka thui pae ai, poek doeh ka poek ai.

36 Men nu, saa siger HERREN, Israels Gud, om denne By, som I siger er givet i Babels Konges Haand med Sværd, Hunger og Pest:

Toe sumsen, khokhahaih, kasae nathaih mah, Babylon siangpahrang ban ah paek tih, tiah na thuih o ih, hae vangpui kawng pongah, Israel Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih;

37 Se, jeg vil samle dem fra alle de Lande, som jeg har bortstødt dem til i min Vrede og Harme og i stor Fortørnelse, og føre dem hjem til dette Sted og lade dem bo trygt.

Khenah, palung ka phui moe, palungphui parai pongah, ka haek ih prae thung boih hoiah nihcae to ka tacuu let han; nihcae to hae ahmuen ah ka hoih let moe, kamongah ka ohsak let han.

38 De skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud;

Nihcae loe kai ih kami ah om o tih, kai doeh nihcae ih Sithaw ah ka oh han.

39 og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vej, saa de frygter mig alle Dage, at det maa gaa dem og deres Sønner efter dem vel.

Nihcae ih caa khosak hoih o moe, kai ang zit o poe hanah, maeto ah amhonghaih palungthin to ka paek han.

40 Jeg slutter en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil drage mig tilbage fra dem, men gøre vel imod dem; og min Frygt lægger jeg i deres Hjerter, saa de ikke viger fra mig.

Nihcae hoi dungzan lokmaihaih ka sak moe, nihcae nuiah kahoih hmuen sakhaih to ka toengh sut mak ai; kai khae hoi tacawt o han ai ah, nihcae khaeah kai zithaih palungthin to ka suek han.

41 Jeg vil glæde mig over dem og gøre vel imod dem; og jeg planter dem i dette Land i Trofasthed af hele mit Hjerte og hele min Sjæl.

Ue, nihcae han kahoih hmuen sakhaih pongah kang hoe, ka palungthin boih, ka hinghaih boih hoiah nihcae to hae prae ah kang doetsak han.

42 Thi saa siger HERREN: Som jeg bragte al denne store Ulykke over dette Folk, saaledes vil jeg bringe over dem alt det gode, jeg taler til dem om.

Angraeng mah hae tiah thuih; hae kaminawk nuiah kalen parai raihaih ka phaksak baktih toengah, nihcae khaeah ka paek ih lokkamhaih to kang coengsak han.

43 End skal der købes Marker i det Land, som I siger er en Ørken uden Mennesker og Kvæg og givet i Kaldæernes Haand;

Kami om ai, moi kasan doeh om ai ah pong sut boeh; Khaldian prae kaminawk ban ah paek ving boeh, tiah na thuih o ih hae prae thungah lawknawk to na qan o let vop tih.

44 man skal købe Marker for Penge og skrive Skøder og forsegle dem og tilkalde Vidner i Benjamins Land, i Jerusalems Omegn, i Judas Byer, i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer; thi jeg vender deres Skæbne, lyder det fra HERREN.

Benjamin prae thungah maw, Jerusalem taengah maw, Judah vangpuinawk thungah maw, mae nui ih vangpuinawk thungah maw, azawn ih vangpuinawk thungah maw, aloih bang ih vangpuinawk ah maw, kaminawk mah tangka hoi lawk qanhaih hoi qanhaih caqam to la o ueloe, catui daenghaihnawk to sah o vop tih; misong ah ohhaih hoiah nihcae to kam laemsak let han, tiah Angraeng mah thuih.