Jeremias 31
1 Til hin Tid, lyder det fra HERREN, vil jeg være alle Israels Slægters Gud, og de skal være mit Folk.
LEUM GOD El fahk, “Pacl se ac tuku ke nga ac fah God lun sruf nukewa lun Israel, ac elos ac fah mwet luk.
2 Saa siger HERREN: Folket, der undslap Sværdet, fandt Naade i Ørkenen, Israel vandred til sin Hvile,
In acn mwesis nga tuh akkalemye pakomuta luk nu selos su painmoulla. Ke pacl se mwet Israel elos kena mongla,
3 i det fjerne aabenbarede HERREN sig for det. Jeg elsked dig med evig Kærlighed, drog dig derfor i Naade.
nga sikyang nu selos liki acn loessula. Mwet Israel, nga nuna lungse kowos oemeet me, ouinge nga srakna fahkak lungse kawil luk nu suwos.
4 Jeg bygger dig atter, du skal bygges, Israels Jomfru, igen skal du smykkes med Haandpauke, gaa med i de legendes Dans.
Nga fah sifilpa musaikowosyak, na kowos ac sifilpa srukak tambourine nutuwos, ac onsrosro ke engan.
5 Vin skal du atter plante paa Samarias Bjerge, plante skal du og høste.
Kowos ac sifilpa yok ima in grape fin inging Samaria, ac elos su yukwiya fah kang fahko kac.
6 Thi en Dag skal Vogterne raabe paa Efraims Bjerge: »Kom, lad os drage til Zion, til HERREN vor Gud!«
Aok, pacl se ac tuku ke mwet san uh ac wowoyak fin inging Ephraim ac fahk, ‘Fahsru, kut utyak som nu Zion, nu yurin LEUM GOD lasr.’”
7 Thi saa siger HERREN: Fryd jer over Jakob med Glæde, jubl over det første blandt Folkene, kundgør med Lovsang og sig: »HERREN har frelst sit Folk, Israels Rest.«
LEUM GOD El fahk, “On ac insewowo ke mwet Israel, Mutunfacl se su yohk ac pwengpeng inmasrlon mutunfaclu. Alullul ke on in kaksak lowos ac fahk, ‘LEUM GOD El molela mwet lal; El loangelos nukewa su painmoulla.’
8 Se, jeg bringer dem hid fra Nordens Land, samler dem fra Jordens Afkroge; iblandt dem er blinde og lamme, frugtsommelige sammen med fødende, i en stor Forsamling vender de hjem.
Nga fah usalosme liki acn epang, Ac eisaloseni liki saflaiyen faclu. Mwet kun ac mwet ul fah welulos tuku — Mutan pitutu ac elos su apkuran in isusla. Elos ac foloko tuh na sie mutunfacl lulap.
9 Se, de kommer med Graad; mens de ydmygt beder, leder jeg dem; jeg fører dem hen til Vandløb ad en jævn Vej, hvor de ej snubler; thi jeg er Israel en Fader, min førstefødte er Efraim.
Mwet luk fah tung ke elos foloko, Elos ac pre ke nga pwanulosme. Nga ac kololos nu ke infacl srisrik Fin soko inkanek fwel, yen elos fah tia tukulkul we. Nga oana sie papa nu sin Israel, Ac Ephraim pa wen se ma matu oemeet nutik.”
10 Hør HERRENS Ord, I Folk, forkynd paa fjerne Strande: Han, som spredte Israel, samler det, vogter det som Hyrden sin Hjord;
LEUM GOD El fahk, “Kowos mutanfahl uh, lohngyu Ac sulkakin kas luk nwe yen loessula. Nga tuh akfahsryelik mwet luk, tusruktu nga ac sifil eisaloseni Ac liyalosyang oana sie mwet sropo su liyaung un kosro natul.
11 thi HERREN har udfriet Jakob, genløst det af den stærkeres Haand.
Nga aksukosokyela mwet Israel, Ac molelosla liki sie mutunfacl kulana.
12 De kommer til Zions Bjerg og jubler over HERRENS Fylde, over Korn og Most og Olie og over Lam og Kalve. Deres Sjæl er som en vandrig Have, de skal aldrig vansmægte mer.
Elos ac tuku ac on ke engan Fineol Zion, Ac arulana insewowo ke mwe kite luk inge: Wheat, ac wain, ac oil in olive, Oayapa sheep ac cow. Moul lalos ac fah oana sie ima ma aksroksrokyeyuk wo; Ma nukewa elos enenu ac fah itukyang nu selos.
13 Da fryder sig Jomfru i Dans, Yngling og Olding tilsammen. Jeg vender deres Kummer til Fryd, giver Trøst og Glæde efter Sorgen.
Na mutan fusr fah tacn ac engan, Ac mukul fusr ac mukul matu ac fah insewowo. Nga fah akwoyalos ac ekulla sasao lalos nu ke insewowo, Ac asor lalos nu ke engan.
14 Jeg kvæger Præsterne med Fedt, mit Folk skal mættes med min Fylde, lyder det fra HERREN.
Nga fah akkihpye mwet tol ke mwe mongo na yuyu, Ac akfalye enenu nukewa lun mwet luk. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.”
15 Saa siger HERREN: En Klagerøst høres i Rama, bitter Graad, Rakel begræder sine Børn, vil ikke trøstes over sine Børn, fordi de er borte.
LEUM GOD El fahk, “Sie pusra lohngyuk Ramah me, Pusren tung na upa. Rachel el tungi tulik natul. Elos wanginla, Ac el tia lungse in akwoyeyuk el.
16 Saa siger HERREN: Din Røst skal du holde fra Graad, dine Øjne fra Taarer, thi der er Løn for din Møje, lyder det fra HERREN; fra Fjendeland vender de hjem;
Nimet tung. Eela sroninmotom. Kom ac fah eis lacnen orekma nukewa Ma kom oru nu sin tulik nutum an. Elos ac foloko liki facl sin mwet lokoalok lalos.
17 og der er Haab for din Fremtid, lyder det fra HERREN, Børn vender hjem til deres Land.
Oasr mwe finsrak lom nu ke pacl fahsru; Tulik nutum ac foloko nu yen selos. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.
18 Jeg hører grant, hvor Efraim klager: »Du tugted mig, og jeg blev tugtet som en utæmmet Kalv; omvend mig, saa bliver jeg omvendt, thi du er HERREN min Gud.
“Nga lohng ke mwet Israel elos fahk ke asor lun insialos, ‘LEUM GOD, kut oana kosro lemnak ma soenna akmunayeyuk. Tusruktu kom luti kut in akos. Folokinkutwot. Kut akola in folok nu yurum, LEUM GOD lasr.
19 Thi nu jeg er omvendt, angrer jeg; nu jeg har besindet mig, slaar jeg mig paa Hofte; jeg er skamfuld og beskæmmet, thi jeg bærer min Ungdoms Skændsel.«
Kut tuh forla liki kom, A tia paht na kut kena folokot nu yurum. Tukun kom kai kut Kut suwoli ke asor lulap. Kut mwekinla ac tonongla Mweyen kut oru ma koluk ke pacl in fusr lasr!’
20 Er Efraim min dyrebare Søn, mit Yndlingsbarn? thi saa tit jeg taler om ham, maa jeg mindes ham kærligt, derfor bruser mit indre, jeg ynkes over ham, lyder det fra HERREN.
“Israel, kom wen saoklana nutik, Tulik se su nga kuloi. Pacl nukewa nga fahk inem uh Nga asor yohk keim. Nga arulana nunkekom; Ac pakomutom na pwaye.
21 Rejs dig Vejvisersten, sæt Mærkesten op, ret din Tanke paa Højvejen, Vejen, du gik, vend hjem, du Israels Jomfru, til disse dine Byer!
Tulokunak kutu akul in akilenya inkanek. Sifilpa konauk innek ma kowos tuh ut we som. Foloko, mwet Israel, Fahsru nu yen suwos, nu ke siti srisrik ma kowos tuh som liki.
22 Hvor længe vil du dog tøve, du frafaldne Datter? Thi HERREN skaber nyt i Landet: Kvinde værner om Mand.
Kowos su sululalfongi, kowos ac nikinkowosla nwe ngac? Nga orala sie lumah sasu, sie liki ma meet ah, Ekla na yohk se, oana ke sie mutan fin loango sie mukul.”
23 Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: End skal de i Judas Land og Byer sige dette Ord, naar jeg vender deres Skæbne: »HERREN velsigne dig, du Retfærds Bolig, du hellige Bjerg!«
LEUM GOD Kulana, God lun Israel, El fahk, “Ke nga ac folokunla mwet uh nu in facl selos, elos ac sifilpa fahk in facl Judah ac siti nukewa we mu, ‘Lela LEUM GOD Elan akinsewowoye eol mutal lun Jerusalem, Acn mutal yen El muta we.’
24 Og deri skal Juda bo og alle dets Byer til Hobe, Agerdyrkerne og de omvankende Hyrder.
Mwet uh ac fah muta Judah ac in siti nukewa we, na ac fah oasr mwet ima, ac mwet shepherd wi un kosro natulos.
25 Thi jeg kvæger den trætte Sjæl og mætter hver vansmægtende Sjæl. —
Nga ac fah akkeyalos su totola, ac sang mwe mongo nu selos su munasla.
26 (Herved vaagnede jeg og saa mig om, og Søvnen havde været mig sød.)
Ouinge mwet uh fah fahk, ‘Nga motulla ac ke nga ngutalik monuk arulana kui.’
27 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg tilsaar Israels Hus og Judas Hus med Sæd af Mennesker og Kvæg.
“Nga, LEUM GOD, fahk mu pacl se ac tuku ke nga fah akpusyelik pisen mwet ac kosro natulos in facl Israel ac Judah.
28 Og som jeg har været aarvaagen over dem for at oprykke, nedbryde, omstyrte, ødelægge og gøre ilde, saaledes vil jeg være aarvaagen over dem for at bygge og plante, lyder det fra HERREN.
Na oana ke nga tuh oaru in fusak, amakinya, topkakunla, kunausla, ac fukulya, in pacl fahsru nga fah oayapa oaru in yokwalosi ac in musaelosyak.
29 I hine Dage skal man ikke mere sige: Fædre aad sure Druer, og Børnenes Tænder blev ømme.
Ke pacl sac summa, mwet uh ac tia sifilpa fahk kas se inge: ‘Papa ac nina kangla grape mukol, A tulik uh isla wihselos.’
30 Nej, enhver skal dø for sin egen Brøde; enhver, der æder sure Druer, faar selv ømme Tænder.
A ac fah ouinge: kutena su kang grape mukol, wihsel sifacna fah isla. Ac kais sie mwet fah misa ke sripen koluk lal sifacna.”
31 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg slutter en ny Pagt med Israels Hus og Judas Hus,
LEUM GOD El fahk, “Pacl se ac tuku ke nga fah oakiya sie wuleang sasu yurin mwet Israel ac yurin mwet Judah.
32 ikke som den Pagt jeg sluttede med deres Fædre, dengang jeg tog dem ved Haanden for at føre dem ud af Ægypten, hvilken Pagt de brød, saa jeg væmmedes ved dem, lyder det fra HERREN;
Ac fah tia oana wuleang matu su nga tuh orala yurin mwet matu lalos pacl se nga tuh sruokya paolos ac kololosme liki Egypt. Nga finne oana sie mukul tuma nu selos, a elos tuh tiana liyaung wuleang sac.
33 nej, dette er den Pagt, jeg efter hine Dage slutter med Israels Hus, lyder det fra HERREN: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver den paa deres Hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.
Wuleang sasu se su nga ac oru yurin mwet Israel fah ouinge: Nga fah likiya ma sap luk in elos, ac simusla insialos. Nga fah God lalos, ac elos fah mwet luk.
34 Ven skal ikke mere lære sin Ven eller Broder sin Broder og sige: »Kend HERREN!« Thi de skal alle kende mig fra den mindste til den største, lyder det fra HERREN; thi jeg tilgiver deres Brøde og kommer ikke mer deres Synd i Hu.
Wangin selos ac fah enenu in luti mwet in facl sel in etu ke LEUM GOD mweyen mwet nukewa fah eteyu, mutawauk yurin mwet su arulana pusisel nwe ke elos su fulatlana. Nga fah nunak munas ke ma koluk lalos, ac nga fah tia sifil esam ma sutuu lalos. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.”
35 Saa siger HERREN, han, som satte Solen til at lyse om Dagen og Maanen og Stjernerne til at lyse om Natten, han, som oprører Havet, saa Bølgerne bruser, han, hvis Navn er Hærskarers HERRE:
LEUM GOD pa sang tuh faht in kalem ke len, Ac malem ac itu in kalem ke fong. El pa purakak noa in meoa uh in ngirngir. Inel pa LEUM GOD Kulana.
36 Naar disse Ordninger viger fra mit Aasyn, lyder det fra HERREN, saa skal ogsaa Israels Æt for alle Tider ophøre at være et Folk for mit Aasyn.
Ke sripen oakwuk inge nukewa ac tia wanginla, Ouinge El wulela mu mutunfacl Israel ac fah tia wanginla.
37 Saa siger HERREN: Naar Himmelen oventil kan udmaales og Jordens Grundvolde nedentil udgranskes, saa vil jeg ogsaa forkaste Israels Æt for alt, hvad de har gjort, lyder det fra HERREN.
Oana ke koflana srikasrak uh acn lucng inkusrao, Ac koflana tuniyuk acn loallana ke pwelung lun faclu, Ouinge nga fah tia sisla mwet Israel Elos finne orekma koluk. LEUM GOD pa fahk ma inge.
38 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da Byen skal opbygges for HERREN fra Hanan'eltaarnet til Hjørneporten;
LEUM GOD El fahk, “Pacl se ac tuku ke acn nukewa in Jerusalem ac fah musaiyukla tuh in siti sik, liki Tower Hananel layen roto, nwe ke Mutunpot Sruwasrik.
39 og videre skal Maalesnoren gaa lige ud til Garebs Høj og saa svinge mod Goa;
Na masrol uh ac fahla liki Mutunpot Sruwasrik suwoslana nu ke eol Gareb, na kuhfla nu Goah.
40 og hele Dalen, Ligene og Asken, og alle Markerne ned til Kedrons Bæk, til Hesteportens Hjørne mod Øst skal være HERREN helliget; det skal aldrig mere oprykkes eller nedbrydes.
Infahlfal sac nufon yen mwet misa pukpuk we ac acn in sisi kutkut, wi ima nukewa lucng liki Infacl Kidron fahla nwe ke Mutunpot Horse nu kutulap, ac fah acn mutal nu sik. Mwet lokoalok ac fah tia sifilpa utyak ac sruokya siti se inge ku kunausla.”
