Jeremias 31

1 Til hin Tid, lyder det fra HERREN, vil jeg være alle Israels Slægters Gud, og de skal være mit Folk.

Hatnavah, kai teh Isarel imthungnaw pueng hanlah Cathut lah ka o vaiteh, ahnimouh hai ka tami lah o awh han, telah BAWIPA ni a dei.

2 Saa siger HERREN: Folket, der undslap Sværdet, fandt Naade i Ørkenen, Israel vandred til sin Hvile,

BAWIPA ni hettelah a dei, Isarel hah kâhatnae poe hanlah ka cei navah, tahloi dawk hoi kahloutnaw ni kahrawng vah pahrennae a hmu awh.

3 i det fjerne aabenbarede HERREN sig for det. Jeg elsked dig med evig Kærlighed, drog dig derfor i Naade.

Ahlanae koehoi kai koe kamnuek e BAWIPA ni hettelah a dei, ka poutthaihoeh e lungpatawnae hoi lung na pataw, hatdawkvah lungmanae dawk na kâenkhai.

4 Jeg bygger dig atter, du skal bygges, Israels Jomfru, igen skal du smykkes med Haandpauke, gaa med i de legendes Dans.

Na kangdue sak vaiteh kangdue e lah na o han, oe tanglakacuem Isarel, kacakcalah kangdue lah na o han. Tâbaw hoi na kamthoup vaiteh a lungkahawinaw lamnae koe na bawk van han.

5 Vin skal du atter plante paa Samarias Bjerge, plante skal du og høste.

Misur takha hah Samaria mon dawk na sak vaiteh hot van kho kasaknaw ni amamouh ngai patetlah a ca awh han.

6 Thi en Dag skal Vogterne raabe paa Efraims Bjerge: »Kom, lad os drage til Zion, til HERREN vor Gud!«

Ephraim mon dawk khokasaknaw ni, thaw awh haw, maimae BAWIPA Cathut onae koe Zion mon koe cet awh sei telah hramnae tueng a pha han, telah a ti.

7 Thi saa siger HERREN: Fryd jer over Jakob med Glæde, jubl over det første blandt Folkene, kundgør med Lovsang og sig: »HERREN har frelst sit Folk, Israels Rest.«

Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni hettelah a dei, Jakop hanlah lunghawi laihoi la sak awh haw, kalenpounge miphun hanlah hram awh, pathang laihoi pholen awh, oe BAWIPA, kacawirae na tami Isarelnaw rungngang haw, telah dei awh.

8 Se, jeg bringer dem hid fra Nordens Land, samler dem fra Jordens Afkroge; iblandt dem er blinde og lamme, frugtsommelige sammen med fødende, i en stor Forsamling vender de hjem.

Khenhaw! atunglae ram dawk hoi ka thokhai vaiteh, talai poutnae koehoi ka pâkhueng awh vaiteh mitdawn, khokkhem, camo ka vawn e napui hoi ka pataw e taminaw moikapap kamkhueng awh han.

9 Se, de kommer med Graad; mens de ydmygt beder, leder jeg dem; jeg fører dem hen til Vandløb ad en jævn Vej, hvor de ej snubler; thi jeg er Israel en Fader, min førstefødte er Efraim.

Mitphi hoi tho awh vaiteh ngaithoumnae hoi ka hrawi awh han, ka lawng e tui koe, kamthuinae kaawm hoeh e lam kalan dawk ka hrawi han. Bangkongtetpawiteh, kai teh Isarel e a na pa lah ka o teh, Ephraim teh ka camin lah ao.

10 Hør HERRENS Ord, I Folk, forkynd paa fjerne Strande: Han, som spredte Israel, samler det, vogter det som Hyrden sin Hjord;

Oe miphunnaw, BAWIPA e lawk thai awh haw, a hlanae ram dawk pâpho awh, Isarel kâkapek sakkung ni bout a pâkhueng han, tukhoumkung ni tuhu a khetyawt e patetlah a khetyawt han.

11 thi HERREN har udfriet Jakob, genløst det af den stærkeres Haand.

Bangkongtetpawiteh, Jakop teh BAWIPA ni a ratang teh, ahni hlak thakaawme kut dawk hoi a rungngang.

12 De kommer til Zions Bjerg og jubler over HERRENS Fylde, over Korn og Most og Olie og over Lam og Kalve. Deres Sjæl er som en vandrig Have, de skal aldrig vansmægte mer.

Zion monsom vah la sak laihoi tho awh vaiteh BAWIPA hawinae dawk lunghawi awh han, cakang, misur hoi satui, tu hoi saringnaw dawk a lunghawi awh han, ahnimae hringnae teh tui awi e takha patetlah ao vaiteh a yungyoe lungmathoenae awm mahoeh toe.

13 Da fryder sig Jomfru i Dans, Yngling og Olding tilsammen. Jeg vender deres Kummer til Fryd, giver Trøst og Glæde efter Sorgen.

Tanglakacuem teh lam laihoi a lunghawi vaiteh, thoundoun, hoi minpui, mintawngpanaw hoi a lunghawi awh han. Ahnimae cingounae teh lunghawinae lah coungsak laihoi lung ka mawng sak vaiteh a lungmathoenae dawk hoi lung kahawi sak han.

14 Jeg kvæger Præsterne med Fedt, mit Folk skal mættes med min Fylde, lyder det fra HERREN.

Vaihmanaw teh kathâw e moi hoi kaboumcalah ka paca vaiteh, ka hawinae dawk ka taminaw a lungkuep awh han telah BAWIPA ni a dei.

15 Saa siger HERREN: En Klagerøst høres i Rama, bitter Graad, Rakel begræder sine Børn, vil ikke trøstes over sine Børn, fordi de er borte.

BAWIPA ni hettelah a dei, Ramah kho dawk kamthang ka thai, tamikadout rabui laihoi kanae kamthang doeh. Rachel ni a canaw a khui teh a canaw o hoeh toung dawkvah lungpahawi thai kawi lah awm hoeh toe.

16 Saa siger HERREN: Din Røst skal du holde fra Graad, dine Øjne fra Taarer, thi der er Løn for din Møje, lyder det fra HERREN; fra Fjendeland vender de hjem;

BAWIPA ni hettelah a dei, ka hoeh nahanlah na lawk kâpanguep leih, na mitphi hai hui leih, bangkongtetpawiteh, na tawksak e dawk tawkphu a hmu vaiteh, tarannaw e ram dawk hoi bout ban awh han telah BAWIPA ni a dei.

17 og der er Haab for din Fremtid, lyder det fra HERREN, Børn vender hjem til deres Land.

Nang e tueng poutnae dawk ngaihawinae ao. Na canaw teh bout a ban awh han telah, BAWIPA ni a dei.

18 Jeg hører grant, hvor Efraim klager: »Du tugted mig, og jeg blev tugtet som en utæmmet Kalv; omvend mig, saa bliver jeg omvendt, thi du er HERREN min Gud.

Ephraim na khuikanae lawk ka thai doeh, nang nama ni na yue teh kacuete Maitotan patetlah bout na katha sak haw, bout ka ban han. Bangkongtetpawiteh, nang teh ka BAWIPA Cathut lah na o.

19 Thi nu jeg er omvendt, angrer jeg; nu jeg har besindet mig, slaar jeg mig paa Hofte; jeg er skamfuld og beskæmmet, thi jeg bærer min Ungdoms Skændsel.«

Bout ka ban hnukkhu pankângai katang, na yue hnukkhu ka phai ka tabawng teh ka kaya, ka naw nah min mathoenae dawk kaya laihoi duem ka o.

20 Er Efraim min dyrebare Søn, mit Yndlingsbarn? thi saa tit jeg taler om ham, maa jeg mindes ham kærligt, derfor bruser mit indre, jeg ynkes over ham, lyder det fra HERREN.

Ephraim teh ka lungpataw e capa, ka kâuep e camo nahoehmaw. Bangkongtetpawiteh, ahni taranlahoi lawk ka dei eiteh ahni khoeroe ka pahnim thai hoeh. Hatdawkvah ka lungthin ni a rabui teh ka lungma roeroe han telah, BAWIPA ni a dei.

21 Rejs dig Vejvisersten, sæt Mærkesten op, ret din Tanke paa Højvejen, Vejen, du gik, vend hjem, du Israels Jomfru, til disse dine Byer!

Mitnoutnae a vo nateh, ram mitnoutnae hah sak haw. Na cei tangcoungnae lamthungpui dawk na lungthin hrueng haw. Bout ban, oe tanglakacuem Isarel na khopui koe bout ban leih.

22 Hvor længe vil du dog tøve, du frafaldne Datter? Thi HERREN skaber nyt i Landet: Kvinde værner om Mand.

Oe, nang hnuklah ka ban e canu, bangkongmaw na kâva han rah. Bangkongtetpawiteh BAWIPA ni talai dawk hno katha a sak toe. Napui ni tongpa a kalup han telah, a ti.

23 Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: End skal de i Judas Land og Byer sige dette Ord, naar jeg vender deres Skæbne: »HERREN velsigne dig, du Retfærds Bolig, du hellige Bjerg!«

Isarel Cathut, ransahu BAWIPA ni hettelah a dei, santoungnae thung hoi ka bankhai torei teh, Judah ram hoi khopui dawk hete lawk bout a hno awh han, oe lannae khosaknae hmuen, oe mon kathoung BAWIPA ni yawhawinae poe seh, telah a ti.

24 Og deri skal Juda bo og alle dets Byer til Hobe, Agerdyrkerne og de omvankende Hyrder.

Hote Judah taminaw hoi a khopui thung e taminaw pueng hah, hmuen touh koe takhakatawkkungnaw hoi saring ka pacanaw hoi kho rei ka sak awh han.

25 Thi jeg kvæger den trætte Sjæl og mætter hver vansmægtende Sjæl. —

Bangkongtetpawiteh, ka voutthoupnaw ka kawk vaiteh, lung ka mathoutnaw hai ka kawk han telah a ti.

26 (Herved vaagnede jeg og saa mig om, og Søvnen havde været mig sød.)

Hahoi, ka kâhlaw teh, kahawipoung e mang lah doeh a la o.

27 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg tilsaar Israels Hus og Judas Hus med Sæd af Mennesker og Kvæg.

Khenhaw! a tueng kuep tawmlei, Isarel imthung hoi Judah imthung dawk tami e cati hoi saring e cati ka tu han telah, BAWIPA ni a dei.

28 Og som jeg har været aarvaagen over dem for at oprykke, nedbryde, omstyrte, ødelægge og gøre ilde, saaledes vil jeg være aarvaagen over dem for at bygge og plante, lyder det fra HERREN.

Kai ni ahnimouh ka phawk, ka pakhup pathan, ouk ka rektap e patetlah, ahnimouh bout ka kangdue sak han telah a ti.

29 I hine Dage skal man ikke mere sige: Fædre aad sure Druer, og Børnenes Tænder blev ømme.

Hatnae tueng dawk a napanaw ni ka thut e misur a nei awh vaiteh a capanaw a hâ kayâ, tet awh mahoeh toe.

30 Nej, enhver skal dø for sin egen Brøde; enhver, der æder sure Druer, faar selv ømme Tænder.

Hatei taminaw pueng mae sak payonnae dawk a due awh vaiteh, kathut e misurtui ka net e hânaw dueng doeh a kayâ han toe.

31 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg slutter en ny Pagt med Israels Hus og Judas Hus,

Khenhaw! atueng kuep tawmlei telah, BAWIPA ni a dei, Isarel imthung hoi Judah imthung koe lawkkam katha ka sak toteh,

32 ikke som den Pagt jeg sluttede med deres Fædre, dengang jeg tog dem ved Haanden for at føre dem ud af Ægypten, hvilken Pagt de brød, saa jeg væmmedes ved dem, lyder det fra HERREN;

Izip ram dawk hoi tâcokhai hanlah ahnimae kut ka kuet hnin vah a na mintoenaw koe, ahnimae vâ lah ka o eiteh a rapha awh e ka lawkkam patetlah laipalah, telah BAWIPA ni a dei.

33 nej, dette er den Pagt, jeg efter hine Dage slutter med Israels Hus, lyder det fra HERREN: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver den paa deres Hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.

Hatei hetheh, Isarel imthungnaw koe lawkkamnae ka sak han e doeh, telah BAWIPA ni a dei. Ahnimouh koe ka kâlawk ka hruek vaiteh a lungthin dawk ka thut han, kai ahnimae Cathut lah ka o vaiteh, ahnimouh teh ka tami lah o awh han.

34 Ven skal ikke mere lære sin Ven eller Broder sin Broder og sige: »Kend HERREN!« Thi de skal alle kende mig fra den mindste til den største, lyder det fra HERREN; thi jeg tilgiver deres Brøde og kommer ikke mer deres Synd i Hu.

Apipatet nihai, BAWIPA teh panuek telah ma hoi imri hoi hmaunawngha cangkhai mahoeh toe. Bangkongtetpawiteh, kathoengca koehoi kalenpoung totouh abuemlahoi kai na panue awh han toe, telah BAWIPA ni a dei. Kâtapoenae naw ka ngaithoum vaiteh yonnae naw hai ka pâkuem pouh mahoeh toe.

35 Saa siger HERREN, han, som satte Solen til at lyse om Dagen og Maanen og Stjernerne til at lyse om Natten, han, som oprører Havet, saa Bølgerne bruser, han, hvis Navn er Hærskarers HERRE:

Hettelah BAWIPA teh khodai ang sak hanlah kanî kapoekung, karum angnae ka poe hanlah thapa hoi âsi hanlah phunglam kapoukpouhkung, tuicapa pawlawk kathosakkung ni a dei. A min teh ransahu BAWIPA doeh.

36 Naar disse Ordninger viger fra mit Aasyn, lyder det fra HERREN, saa skal ogsaa Israels Æt for alle Tider ophøre at være et Folk for mit Aasyn.

Hete phunglamnaw heh, ka mithmu hoi kahmat pawiteh Isarel catounnaw hai ka mithmu vah miphun buet touh a coungnae dawk hoi a kahma awh han, telah BAWIPA ni a dei.

37 Saa siger HERREN: Naar Himmelen oventil kan udmaales og Jordens Grundvolde nedentil udgranskes, saa vil jeg ogsaa forkaste Israels Æt for alt, hvad de har gjort, lyder det fra HERREN.

BAWIPA ni hettelah a dei, lathueng e kalvan bangnue thai teh, talaidu pâlei thai pawiteh, Isarel catounnaw pueng a tawksak payonnae naw dawk ka raphoe van han telah BAWIPA ni a dei.

38 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da Byen skal opbygges for HERREN fra Hanan'eltaarnet til Hjørneporten;

Khenhaw! atu a pha tawmlei, Hananel imrasang hoi kamtawng teh khopui takin longkha totouh, khopui hah BAWIPA hanlah sak lah ao han, telah BAWIPA ni a dei.

39 og videre skal Maalesnoren gaa lige ud til Garebs Høj og saa svinge mod Goa;

A bangnuenae teh Gereb mon dawk kalancalah a cei vaiteh Goah lah a kalup han.

40 og hele Dalen, Ligene og Asken, og alle Markerne ned til Kedrons Bæk, til Hesteportens Hjørne mod Øst skal være HERREN helliget; det skal aldrig mere oprykkes eller nedbrydes.

Tami ro hoi hraba rabawknae tanghlingnaw hoi kahrawngnaw pueng, Kidron palang tanghling totouh. Kanîtholah hoi marang longkha takin totouh BAWIPA hanlah kathounge lah ao han. Hothateh nâtuek hai kapek e hoi raphoe e lah awm mahoeh toe.