Jeremias 31

1 Til hin Tid, lyder det fra HERREN, vil jeg være alle Israels Slægters Gud, og de skal være mit Folk.

Hiche nikho lechun, Israel insung pumpia a Pathen’u kahi ding, chuleh amaho ka mite hiding ahiuve, tin Pakaiyin aseiye.

2 Saa siger HERREN: Folket, der undslap Sværdet, fandt Naade i Ørkenen, Israel vandred til sin Hvile,

Hitobang manthah na hunglhung a kon’a hingdoh jouse chu, Pakaiyin aseiye, amahon gamkeulah jeng a jong Phattheina amudiu ahi. Ijeh inem itileh, keiman Israel mite kacholdosah phat ahitai, ati.

3 i det fjerne aabenbarede HERREN sig for det. Jeg elsked dig med evig Kærlighed, drog dig derfor i Naade.

Pakaiyin Israel jah a hitin aseiye, ‘Khang masalai apat’a, kalungset nahiuve.

4 Jeg bygger dig atter, du skal bygges, Israels Jomfru, igen skal du smykkes med Haandpauke, gaa med i de legendes Dans.

Kamite vo, Israel nungah thengtah, keiman nangma kasahphat kit ding nahi. Chutengle nangma nakipa ding, chuleh khutbeh pum’a nalam ding ahin, tin Pakaiyin aseiye.

5 Vin skal du atter plante paa Samarias Bjerge, plante skal du og høste.

Nangman Samaria molsang chung ho’a, lengpilei nakibol’a, chuleh nangma honlei’a ga chu naneh ding ahi.

6 Thi en Dag skal Vogterne raabe paa Efraims Bjerge: »Kom, lad os drage til Zion, til HERREN vor Gud!«

Ephraim molsang chung’a khongah’a panghon, mi ahinkou diu, hung uvin, eiho Jerusalem a chetou vuhitin, Pakai I Pathen u gahouvu hite, atidingu nikho chu hunglhung ding ahi, ati.

7 Thi saa siger HERREN: Fryd jer over Jakob med Glæde, jubl over det første blandt Folkene, kundgør med Lovsang og sig: »HERREN har frelst sit Folk, Israels Rest.«

Pakaiyin hitin aseiye, ‘kipahtah in Israel din la sauvin! Namtin vaipi lah’a aodoh jeng un, thangvah pumin vahchoi un! Vo, Pakai Israel mite amoh chengse hi, huhdoh in, tiuvin.

8 Se, jeg bringer dem hid fra Nordens Land, samler dem fra Jordens Afkroge; iblandt dem er blinde og lamme, frugtsommelige sammen med fødende, i en stor Forsamling vender de hjem.

Ajeh chu keiman amaho chenghi, sahlam gamho akon chule leiset ningli a kon’a, kahin puikhom ding ahiuve. Keiman mitcho ho, elbai ho, numei naovop laileh naosonat pet hojong, haimil ponge. Mitampi, ahon hon’a hung kile kitdiu ahi.

9 Se, de kommer med Graad; mens de ydmygt beder, leder jeg dem; jeg fører dem hen til Vandløb ad en jævn Vej, hvor de ej snubler; thi jeg er Israel en Fader, min førstefødte er Efraim.

Kamite amai uva kipana mitlhi vachut chut ding, keiman amaho chu hepitah aa inmun uva kahin puilut kit ding ahiuve. Vadung panglah’a thimjel’a lam ajot diu, akiselhuh lou nadiuva lampi nomtah’a cediu; ajeh chu keima Israel ding a apa kahin, chule Epharaim chu kacha masapen ahi.

10 Hør HERRENS Ord, I Folk, forkynd paa fjerne Strande: Han, som spredte Israel, samler det, vogter det som Hyrden sin Hjord;

Namtin vaipin, Pakai thusei hohi ngai uvin. Gamlatah’a twikhanglen pang’a cheng ho heng’a gaphongdoh uvin. Kelngoi chingpan akelngoite ahoitup bang’a kamite ana thengthang jongleng, keiman amaho chu kahin khopkhom kit’a, kangatup ding ahi.

11 thi HERREN har udfriet Jakob, genløst det af den stærkeres Haand.

Ajeh chu, Pakaiyin Israel mite chu, achung'uva thunei namtin vaipi hoa kon’a, ahuhdoh’a ajalensah ahitai.

12 De kommer til Zions Bjerg og jubler over HERRENS Fylde, over Korn og Most og Olie og over Lam og Kalve. Deres Sjæl er som en vandrig Have, de skal aldrig vansmægte mer.

Amaho a in uva hung kile kit uva, Jerusalem molvum’a kikhom diu, kipa nopna la asah diu ahi. Pakai phattheiboh tampi chang uva, vah bang a imatdiu; changle mem, lengpitwi thah thah, olive thao, chule kelngoi ahon hon’a, ninglhing sel’a aneidiu ahi. Ahinkhou chu, twi kichapnou jing honlei bang’a, hing dildel ding chule agenthei nau asuhmil diu ahitai.

13 Da fryder sig Jomfru i Dans, Yngling og Olding tilsammen. Jeg vender deres Kummer til Fryd, giver Trøst og Glæde efter Sorgen.

Chutengle nungah ho kipah thanom’a lam ding’u, chuleh gollhang holeh upa ho jong kipah thanom diu ahi. Keiman alung hemnau chu kipana-a kaheidoh peh’a, amaho kalhamon ding, chuleh agenthei nau chu kipa golnop’a kaheidoh ding ahi.

14 Jeg kvæger Præsterne med Fedt, mit Folk skal mættes med min Fylde, lyder det fra HERREN.

Chutah le thempu hon nang jeng’a anneh amu diu, chuleh kamiten amaho ding’a kaphat naho chu ninglhingsel a amu uva, kipah thanom’a amu diu ahi, tin Pakaiyin aseiye.

15 Saa siger HERREN: En Klagerøst høres i Rama, bitter Graad, Rakel begræder sine Børn, vil ikke trøstes over sine Børn, fordi de er borte.

Pakaiyin hitin aseiye, ‘Rama kho’a kalemnau agin akijai, lhase tahle lainatah a ka-gin ahi. Rachel in achate akipi pi jeng in, achate abeisoh tah jeh in, ama lhepbi ding anompoi.

16 Saa siger HERREN: Din Røst skal du holde fra Graad, dine Øjne fra Taarer, thi der er Løn for din Møje, lyder det fra HERREN; fra Fjendeland vender de hjem;

Pakaiyin hitin aseiye, nangma kap tahih in, chule namitlhi jong hulsah tan. Ajeh chu natohman nakipe ding, chule gamla tah’a kon’a nachate naheng’a hung kile kit ding ahiuve, ati.

17 og der er Haab for din Fremtid, lyder det fra HERREN, Børn vender hjem til deres Land.

Na khonung thu ding uchu kinep na aum e. Pakai yin aseiye, nachate nagam uva hung kile kit teiding ahiuve, ati.

18 Jeg hører grant, hvor Efraim klager: »Du tugted mig, og jeg blev tugtet som en utæmmet Kalv; omvend mig, saa bliver jeg omvendt, thi du er HERREN min Gud.

Keiman Israel ka-gin kajan, hitin aseiye. ‘Bongnou natohji hilthem loulai bang in, nang in keima nei sudihtai. Nang in keima neinung puikit in, neisempha kit tai. Ajeh chu nangma Pakai ka-Pathen nahi, ati.

19 Thi nu jeg er omvendt, angrer jeg; nu jeg har besindet mig, slaar jeg mig paa Hofte; jeg er skamfuld og beskæmmet, thi jeg bærer min Ungdoms Skændsel.«

Ijeh inem itile, keiman Pathen kanungsun nung in, kalung kakhel kit in; keile kei kaki chume. Ajeh chu, kaneo vapat kana bolse ho jal'in, ka kisulungdong in, kajahachai.

20 Er Efraim min dyrebare Søn, mit Yndlingsbarn? thi saa tit jeg taler om ham, maa jeg mindes ham kærligt, derfor bruser mit indre, jeg ynkes over ham, lyder det fra HERREN.

Israel chu kacha deitah hilou ham? Tin Pakai in aseiye. Keiman achung’a talen kamatsah jing vang'in, keiman ama kangailu jing’e. Hijeh chun, kalung in ama bou angai’in, chuleh ama chung’a hepi na kanei jing’e, ati.

21 Rejs dig Vejvisersten, sæt Mærkesten op, ret din Tanke paa Højvejen, Vejen, du gik, vend hjem, du Israels Jomfru, til disse dine Byer!

Nangman nalampi melchihna kisim inlang, chuleh nalampi’a lamhil khom ho jong tung in. Na lampi chu phaten ki melchih inlang, hiche’a chun hung kinung kit in, Vo Israel, nungah theng. Nakhopi’a hung kile kit in.

22 Hvor længe vil du dog tøve, du frafaldne Datter? Thi HERREN skaber nyt i Landet: Kvinde værner om Mand.

Vo chanu kitah lou nu, itih chan nangma navathai ding ham? Pakai in gamsung’a thil thah khat asoh sah ding ahi. Israel in a Pathen chu akolchah ding ahitai.

23 Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: End skal de i Judas Land og Byer sige dette Ord, naar jeg vender deres Skæbne: »HERREN velsigne dig, du Retfærds Bolig, du hellige Bjerg!«

Hatchungnung Pakai, Israel Pathen in asei e, keiman asohchan nao gamtin’a kon’a, agamsung uva kahin le pui lut kit teng: Judah gamsung le akhopi jouseuva cheng hon, Jerusalem lhang theng adih ho chenna mun, Pakai in phattheiboh hen, ati diu ahi, ati.

24 Og deri skal Juda bo og alle dets Byer til Hobe, Agerdyrkerne og de omvankende Hyrder.

Chuteng khopi a cheng ho, lou bol mi ho chuleh kelngoi ching ho, abonchao va chamdel leh kipahtah’a cheng khom ding ahi tao ve.

25 Thi jeg kvæger den trætte Sjæl og mætter hver vansmægtende Sjæl. —

Ijeh in nem itileh, acholte tha ki dodohsah ing ting, chuleh genthei te kipana kapeh ding ahi, ati.

26 (Herved vaagnede jeg og saa mig om, og Søvnen havde været mig sød.)

Chuin keima kathou doh in, kavet’a ahileh, ka emut chu katha aki dochom lhe in, lunglhei aume, ati diu ahi.

27 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg tilsaar Israels Hus og Judas Hus med Sæd af Mennesker og Kvæg.

Pakai in aseiye “keiman Israel leh Judah gamsunga, mihem holeh gancha ho ka punjal sah ding, nikho chu ahunglhunge, ati.

28 Og som jeg har været aarvaagen over dem for at oprykke, nedbryde, omstyrte, ødelægge og gøre ilde, saaledes vil jeg være aarvaagen over dem for at bygge og plante, lyder det fra HERREN.

Hiche nam mitehi, keiman ajungu kabo doh a, kana suh gim ahitaove. Keiman amahohi kalekhup in, ka sugam in, chuleh hahsatna kalhutkhum ahitai. Hijongleh keiman ama ho hi kaphulut kit ding chuleh kasahphat kitding ahiuve, kei Pakaiyin kasei ahi, ati.

29 I hine Dage skal man ikke mere sige: Fædre aad sure Druer, og Børnenes Tænder blev ømme.

Hiche nikho chuleh, alah uva anakisei jing thuchih, “anu apa ten theithuh aneo vin achateu ha ajat loi” kiti chu koiman avela anungsei tahlou diu ahi.

30 Nej, enhver skal dø for sin egen Brøde; enhver, der æder sure Druer, faar selv ømme Tænder.

Ajeh chu mijouse chu ama ama chonset jeh a thiding: hichu, theithuh nekha chan jong chu ama ama ha jacheh ding ahi, ati.

31 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg slutter en ny Pagt med Israels Hus og Judas Hus,

Pakaiyin aseie hiche nikho chu ahung lhunge, ‘keiman Israel mite le Judah mite toh, kitepna thah khat kasemdoh nading chu, ati.

32 ikke som den Pagt jeg sluttede med deres Fædre, dengang jeg tog dem ved Haanden for at føre dem ud af Ægypten, hvilken Pagt de brød, saa jeg væmmedes ved dem, lyder det fra HERREN;

Hiche kitepna thah chu, keiman Egypt gam’a kon’a apu pa teu kahin puidohlaiya, ama ho toh kanasemdoh kitepna tabongchu hilouding ahi. Ajeh chu keiman ama ho chu, innei pun a-innei pi alungset banga kana lungset vang'in, ama hon hichi kitepna chu ana suhkeh taovin ahi, tin Pakai in aseiye.

33 nej, dette er den Pagt, jeg efter hine Dage slutter med Israels Hus, lyder det fra HERREN: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver den paa deres Hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.

Amavang, Pakaiyin hitin aseiye, keiman Israel mite toh hichi kitepna thah hi kasemdoh nikho chuleh, keiman amaho chu asungil uva umden ding a thupih kanei ding, chuleh hichiho chu alungchang uvakajehlut pih ding ahi. Chutahleh amaho chu kamite hiuva, keima a-Pathen u kahi ding ahi, ati.

34 Ven skal ikke mere lære sin Ven eller Broder sin Broder og sige: »Kend HERREN!« Thi de skal alle kende mig fra den mindste til den største, lyder det fra HERREN; thi jeg tilgiver deres Brøde og kommer ikke mer deres Synd i Hu.

Chutengle, koiman aheng akom chuleh ainsung mi ho kom’a, “nanghon Pakai chu heovin” tia ahil khoh ngai talouding ahiuve. Ajeh chu, amitakip, aneova paat alen geia, seipeh ngai louva keima eihetsau hiding ahitai, chuleh keiman agitlounau ka ngaidama chuleh aitih ajong achonset nao ka geldoh kit tah lou ding ahiuve, tin Pakaiyin aseiye.

35 Saa siger HERREN, han, som satte Solen til at lyse om Dagen og Maanen og Stjernerne til at lyse om Natten, han, som oprører Havet, saa Bølgerne bruser, han, hvis Navn er Hærskarers HERRE:

Sunlai salvah ding a nisa koi pa, janlai a vahdinga lha le ahshi ho koipa, chuleh twikhanlen chohling’a kinonsah jing pa, Pakai ahi. Ama chu amin Hatchungnung Pakai ahi

36 Naar disse Ordninger viger fra mit Aasyn, lyder det fra HERREN, saa skal ogsaa Israels Æt for alle Tider ophøre at være et Folk for mit Aasyn.

Pakai in aseiye, keiman kami Israel te kasuh gamhiel ding kati chu, leiset chunga thilsem ejakai ka suhmanghiel tabong hiding ahi, ati.

37 Saa siger HERREN: Naar Himmelen oventil kan udmaales og Jordens Grundvolde nedentil udgranskes, saa vil jeg ogsaa forkaste Israels Æt for alt, hvad de har gjort, lyder det fra HERREN.

Pakaiyin hitin aseiye, “chunga van thamjol khu iti ham, akitetoh theipoi, chule leiset kibulphu ajong koima kholdoh jou ahipoi. Hijeh chun, keiman kapaidoh louding ahiuve,” ati.

38 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da Byen skal opbygges for HERREN fra Hanan'eltaarnet til Hjørneporten;

Pakaiyin aseiye, “Vetan, Jerusalem khopi chu keidinga ahisah phat a chule Hananel insung’a pat khopi ninglang kelkot geija akisemphat nading nikho chu ahunglhung e,” ati.

39 og videre skal Maalesnoren gaa lige ud til Garebs Høj og saa svinge mod Goa;

Hilai mun’a hi, thilte najol hung kijam ding, Gareb thinglhang lah gei aphah ding, chule Goah gei a kijam paiding;

40 og hele Dalen, Ligene og Asken, og alle Markerne ned til Kedrons Bæk, til Hesteportens Hjørne mod Øst skal være HERREN helliget; det skal aldrig mere oprykkes eller nedbrydes.

Phaicham pumpia, thivuina mun holeh thilnen paina munho, chule niso lam’a sakol kelkot gei a lou ho jouse, Pakai ding a atheng hiding ahi. Hichu aitih a kisuse’a chule kisumang kitlouhel ding ahitai, ati.