Jeremias 30
1 Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN:
Ko e folofola naʻe hoko meia Sihova kia Selemaia, ʻo pehē,
2 Saa siger HERREN, Israels Gud: Skriv alle de Ord, jeg har talet til dig, op i en Bog.
ʻOku folofola ʻa Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, ʻo pehē, “Ke ke tohi ʻi he tohi ʻae ngaahi lea kotoa pē kuo u lea ʻaki kiate koe.
3 Thi se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg vender mit Folk Israels og Judas Skæbne, siger HERREN, og fører dem hjem til det Land, jeg gav deres Fædre, og de skal tage det i Eje.
He ʻoku pehē ʻe Sihova, Vakai, ʻoku haʻu ʻae ngaahi ʻaho ʻaia te u toe ʻomi ai ʻae kau pōpula ʻi hoku kakai ko ʻIsileli mo Siuta, ʻoku pehē ʻe Sihova: pea te u pule kiate kinautolu ke nau foki ki honau fonua, ʻaia naʻaku foaki ki heʻenau ngaahi tamai, pea te nau maʻu ia.”
4 Dette er de Ord, HERREN talede til Israel og Juda.
Pea ko e ngaahi lea eni naʻe folofolaʻaki ʻe Sihova ki ʻIsileli mo Siuta.
5 Saa siger HERREN: Vi hørte et Udbrud af Skræk, af Rædsel og Ufred;
He ʻoku pehē ʻe Sihova; “Kuo mau fanongo ki he leʻo ʻoe tetetete, mo e manavahē, kae ʻikai ko e fiemālie.
6 spørg og se dog til, om en Mand kan føde! Hvi ser jeg da alle Mænd med Haand paa Hofte som Kvinde i Barnsnød og alle Aasyn blegne?
Mou fehuʻi eni, pea vakai pe ʻoku ai ha tangata ʻoku langā ke fāʻele? Ko e hā ʻoku ou mamata ai ki he tangata taki taha ʻoku ʻai hono nima ki hono kongaloto, ʻo hangē ko e fefine ʻoku langā, pea ʻoku tetea ʻae mata kotoa pē?
7 Thi stor er denne Dag, den er uden Lige, en Trængselstid for Jakob, men fra den skal han frelses.
ʻOiauē! He ʻoku lahi ʻae ʻaho ko ia, he ʻoku ʻikai hano tatau: ʻio, ko e ʻaho mamahi ʻo Sēkope; ka ʻe fakamoʻui ia mei ai.”
8 Paa hin Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, vil jeg sønderbryde deres Aag og tage det af deres Hals og sprænge deres Baand, og de skal ikke mere trælle for fremmede.
He ʻoku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau, “ʻE hoko ʻo pehē ʻi he ʻaho ko ia, te u maumauʻi ʻae haʻamonga mei ho kia, pea te u motuhi ho ngaahi haʻi, pea ʻe ʻikai te ne toe tauhi ki he kau muli:
9 De skal tjene HERREN deres Gud og David, deres Konge, som jeg vil oprejse dem.
Ka te nau tauhi kia Sihova ko honau ʻOtua, mo Tevita ko honau tuʻi, ʻaia te u fokotuʻu kiate kinautolu.”
10 Frygt derfor ikke, min Tjener Jakob, lyder det fra HERREN, og vær ikke bange, Israel; thi se, jeg frelser dig fra det fjerne og dit Afkom fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal vende hjem og bo roligt og trygt, og ingen skal forfærde ham.
Ko ia ʻoku pehē ʻe Sihova, “ʻOua naʻa ke manavahē, ʻE Sēkope ko ʻeku tamaioʻeiki; pea ʻoua naʻa ke puputuʻu, ʻE ʻIsileli: koeʻuhi vakai, te u fakamoʻui koe mei he mamaʻo, pea mo ho hako mei he fonua ʻo ʻenau pōpula; pea ʻe tafoki ʻa Sēkope, pea ʻe mālōlō ia, mo fiemālie, pea ʻe ʻikai fakailifiaʻi ia ʻe ha tokotaha.
11 Thi jeg er med dig, lyder det fra HERREN, for at frelse dig; thi jeg vil tilintetgøre alle de Folk, blandt hvilke jeg har spredt dig, men dig vil jeg ikke tilintetgøre; jeg vil tugte dig med Maade, ikke lade dig helt ustraffet.
He ʻoku pehē ʻe Sihova, ʻOku ou ʻiate koe ke fakamoʻui koe: kapau te u fakaʻosi ʻaupito ʻae ngaahi kakai kuo u fakamovete koe ki ai, ka ʻe ʻikai te u fakaʻosi ʻaupito koe: ka te u tautea fakasiʻisiʻi koe, ka e ʻikai te ke hao ʻaupito.
12 Thi saa siger HERREN: Ulægeligt er dit Brud, dit Saar er svart.
He ʻoku pehē ʻe Sihova, ʻOku taʻefaʻafakamoʻui ho fakavolu, pea ʻoku kovi lahi ho lavea.
13 Ingen fører din Sag. For din Byld er ingen Lægedom, for dig ingen Helse.
ʻOku ʻikai ha taha ke langomakiʻi koe, Ke ne nonoʻo ho lavea: ʻoku ʻikai ha vai fakamoʻui kiate koe.
14 Alle dine Venner har glemt dig, søger dig ikke, thi med Fjendeslag slog jeg dig, med skaanselsløs Straf, fordi din Brøde var stor, dine Synder mange.
Kuo fakangalongaloʻi koe ʻekinautolu kotoa pē naʻe ʻofa; ʻoku ʻikai te nau kumi koe; he kuo u tui ʻaki koe ʻae tā ʻae fili, ʻaki ʻae tautea lahi ʻaupito, koeʻuhi ko hono lahi ʻo hoʻo hia; pea koeʻuhi kuo tupu hoʻo ngaahi angahala.
15 Hvi skriger du over dit Brud, er dit Saar ulægeligt? Fordi din Brøde var stor, dine Synder mange, gjorde jeg dette imod dig.
Ko e hā ʻoku ke tangi ai koeʻuhi ko hoʻo mamahi? ʻE ʻikai faʻa fakamoʻui ho lavea, koeʻuhi ko hono lahi ʻo hoʻo hia: kuo u fai ʻae ngaahi meʻa ni kiate koe, koeʻuhi kuo tupu ʻo lahi hoʻo ngaahi angahala.
16 Derfor skal alle, som fortærer dig, fortæres, alle dine Fjender, alle skal de vandre i Fangenskab; de, der plyndrer dig, skal plyndres, til Ran gør jeg alle dine Ransmænd.
Ko ia ʻe fakaʻauha ʻakinautolu kotoa pē ʻoku fakaʻauha koe; pea ʻe ʻave fakapōpula taki taha kotoa pē ʻa ho ngaahi fili; pea ʻe maumauʻi ʻakinautolu kotoa pē ʻoku nau maumauʻi koe, pea ʻe tukuange ki he fakamālohi ʻakinautolu kotoa pē ʻoku fakamālohi kiate koe.
17 Thi jeg heler dig, læger dine Saar, saa lyder det fra HERREN; du kaldtes jo, Zion, »den bortstødte, som ingen søger.«
He ʻoku pehē ʻe Sihova, Te u fakamoʻui koe, pea te u fakamoʻui mo ho ngaahi lavea; koeʻuhi naʻa nau ui koe, ‘Ko e liʻaki,’ ʻo pehē,’ Ko Saione eni, ʻaia ʻoku ʻikai kumi ki ai ʻe ha taha.’”
18 Saa siger HERREN: Se, jeg vender Jakobs Skæbne, forbarmer mig over hans Boliger, Byen skal bygges paa sin Høj, Paladset staa, hvor det stod.
ʻOku pehē ʻe Sihova; “Vakai, te u toe liliu ʻae pōpula ʻoe ngaahi fale fehikitaki ʻo Sēkope, pea te u ʻofa ki hono ngaahi nofoʻanga; pea ʻe langa ʻae kolo ʻi hono moʻunga ʻoʻona, pea tuʻumaʻu pe ʻae fale fehikitaki ʻi hono anga muʻa.
19 Fra dem skal Lovsang lyde og legendes Raab; de bliver ej færre, jeg gør dem mange; de bliver ej ringe, jeg giver dem Hæder.
Pea ʻe ʻalu atu mei ai ʻae fakafetaʻi pea mo e leʻo ʻokinautolu ʻoku fakafiefia: pea te u fakatokolahi ʻakinautolu, pea ʻe ʻikai te nau tokosiʻi; pea te u fakaongoongoleleiʻi ʻakinautolu, pea ʻe ʻikai te nau māʻulalo.
20 Hans Sønner skal blive som fordum, hans Menighed staa fast for mit Aasyn. Jeg hjemsøger alle, som trykker ham.
Pea ʻe ʻi ai ʻenau fānau ʻo hangē ko ia ʻi muʻa, pea ʻe fakatuʻumaʻu ʻenau fakataha ʻi hoku ʻao, pea te u tautea ʻakinautolu kotoa pē ʻoku fakamālohiʻi ʻakinautolu.
21 Hans Fyrste stammer fra ham selv, hans Hersker gaar frem af hans Midte. Jeg lader ham komme mig nær, han skal nærme sig mig; thi hvem ellers sætter Livet i Vove ved at nærme sig mig? lyder det fra HERREN.
Pea ʻe tupu honau houʻeiki ʻi honau faʻahinga, pea ʻe tupu ʻiate kinautolu ʻa honau pule; pea te u pule ke ne ʻunuʻunu mai, pea te ne haʻu kiate au: he ko hai eni naʻa ne ueʻi hono loto ke haʻu kiate au? ʻOku pehē ʻe Sihova.
22 I skal være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.
Pea te mou hoko ko hoku kakai, pea te u hoko ko homou ʻOtua.
23 Se, HERRENS Stormvejr, Vreden er brudt løs, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler hen over de gudløses Hoved.
Vakai, ʻoku ʻalu atu ʻae ʻahiohio ʻa Sihova ʻo mālohi lahi ʻaupito, ko e ʻahiohio maʻuaipē: ʻe tō ia ko e fakamamahi ki he ʻulu ʻoe angahala.”
24 HERRENS glødende Vrede lægger sig ikke, før han har udført og fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skal I forstaa det.
ʻE ʻikai fakatafoki ʻae houhau kakaha ʻo Sihova, kaeʻoua ke ne fai ia, pea ke ʻoua ke ne fai ki he tuʻutuʻuni ʻa hono loto: te mou ʻilo ʻae meʻa ni ʻi he ngaahi ʻaho ʻamui.
