< Jeremias 26 >
1 I Josias's Søns, Kong Jojakim af Judas, første Regeringstid kom dette Ord fra HERREN:
Yǝⱨuda padixaⱨi Yosiyaning oƣli Yǝⱨoakim tǝhtkǝ olturƣan mǝzgilning bexida xu sɵz Pǝrwǝrdigardin kelip mundaⱪ deyildi: —
2 Saa siger HERREN: Staa frem i Forgaarden til HERRENS Hus og tal til hele Juda, som kommer for at tilbede i HERRENS Hus, alle de Ord, jeg har paalagt dig at tale til dem; udelad ikke et Ord!
Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Sǝn Pǝrwǝrdigarning ɵyining ⱨoylisida turup ibadǝt ⱪilix üqün Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ kirgǝn Yǝⱨudaning barliⱪ xǝⱨǝrliridikilǝrgǝ Mǝn sanga buyruƣan ⱨǝrbir sɵzlǝrni jakarliƣin; ǝynǝn eytⱪin!
3 Maaske hører de og omvender sig, hver fra sin onde Vej, saa jeg kan angre det onde, jeg har i Sinde at gøre dem for deres onde Gerningers Skyld.
Ular bǝlkim anglap ⱪoyar, ⱨǝrbiri ɵz rǝzil yolidin yanar; xundaⱪ ⱪilsa, Mǝn ⱪilmixlirining rǝzilliki tüpǝylidin bexiƣa külpǝt qüxürmǝkqi bolƣan niyitimdin yanimǝn.
4 Sig til dem: Saa siger HERREN: Hvis I ikke hører mig og følger den Lov, jeg har forelagt eder,
Sǝn ularƣa mundaⱪ degin: — «Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Manga ⱪulaⱪ salmay, Mǝn silǝrning aldinglarƣa ⱪoyƣan Tǝwrat-ⱪanunumda mangmisanglar,
5 saa I hører mine Tjenere Profeternes Ord, som jeg aarle og silde sendte eder, skønt I ikke vilde høre,
Mǝn tang sǝⱨǝrdǝ ornumdin turup ǝwǝtkǝn hizmǝtkarlirim bolƣan pǝyƣǝmbǝrlǝrning sɵzlirini anglimisanglar (silǝr ularƣa ⱨeq ⱪulaⱪ salmay kǝlgǝnsilǝr!),
6 saa gør jeg med dette Hus som med Silo og giver alle Jordens Folk denne By at forbande ved.
undaⱪta, Mǝn Xiloⱨni ⱪandaⱪ ⱪilƣan bolsam, ǝmdi bu ɵynimu xuningƣa ohxax ⱪilimǝn, bu xǝⱨǝrni yǝr yüzidiki barliⱪ ǝllǝrgǝ lǝnǝt sɵzi ⱪilimǝn».
7 Præsterne, Profeterne og alt Folket hørte nu Jeremias tale disse Ord i HERRENS Hus;
Xuning bilǝn kaⱨinlar, pǝyƣǝmbǝrlǝr wǝ barliⱪ hǝlⱪ Yǝrǝmiyaning bu sɵzlirini Pǝrwǝrdigarning ɵyidǝ jakarliƣanliⱪini anglidi.
8 og da Jeremias havde sagt alt, hvad HERREN havde paalagt ham at sige til alt Folket, greb Præsterne og Profeterne og alt Folket ham og sagde: »Du skal dø!
Xundaⱪ boldiki, Yǝrǝmiya barliⱪ hǝlⱪⱪǝ Pǝrwǝrdigar uningƣa tapiliƣan bu sɵzlǝrning ⱨǝmmisini eytip bǝrgǝndin keyin, kaⱨinlar wǝ pǝyƣǝmbǝrlǝr wǝ barliⱪ hǝlⱪ uni tutuwelip: «Sǝn qoⱪum ɵlüxüng kerǝk!
9 Hvor tør du profetere i HERRENS Navn og sige: Det skal gaa dette Hus som Silo, og denne By skal ødelægges, saa ingen bor der!« Og alt Folket stimlede sammen om Jeremias i HERRENS Hus.
Sǝn nemixⱪa Pǝrwǝrdigarning namida bexarǝt berip: «Bu ɵy Xiloⱨdǝk bolidu, bu xǝⱨǝr harabǝ, adǝmzatsiz bolidu!» — deding?» — dedi. Xuning bilǝn Pǝrwǝrdigarning ɵyidiki barliⱪ hǝlⱪ Yǝrǝmiyaƣa doⱪ ⱪilip uni oriwelixti.
10 Da Judas Fyrster hørte det, gik de fra Kongens Palads op til HERRENS Hus og tog Sæde ved Indgangen til HERRENS nye Port.
Yǝⱨuda ǝmirliri bu ixlarni anglidi; ular padixaⱨliⱪ ordisidin qiⱪip Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ kirdi, Pǝrwǝrdigarning ɵyidiki «Yengi dǝrwaza»da sotⱪa olturdi.
11 Saa sagde Præsterne og Profeterne til Fyrsterne og alt Folket: »Denne Mand har gjort halsløs Gerning, thi han har profeteret mod denne By, som I selv hørte.«
Kaⱨinlar wǝ pǝyƣǝmbǝrlǝr ǝmirlǝrgǝ wǝ hǝlⱪⱪǝ sɵzlǝp: «Bu adǝm ɵlümgǝ layiⱪ, qünki silǝr ɵz ⱪulaⱪliringlar bilǝn angliƣandǝk u muxu xǝⱨǝrni ǝyiblǝp bexarǝt bǝrdi» — dedi.
12 Men Jeremias sagde til Fyrsterne og alt Folket: »HERREN sendte mig for at profetere mod dette Hus og denne By alle de Ord, I hørte.
Andin Yǝrǝmiya barliⱪ ǝmirlǝrgǝ wǝ barliⱪ hǝlⱪⱪǝ sɵzlǝp mundaⱪ dedi: — «Pǝrwǝrdigar meni bu ɵyni ǝyiblǝp, bu xǝⱨǝrni ǝyiblǝp, silǝr angliƣan bu barliⱪ sɵzlǝr bilǝn bexarǝt berixkǝ ǝwǝtkǝn.
13 Bedrer dog eders Veje og eders Gerninger og hør paa HERREN eders Guds Røst, at HERREN maa angre det onde, han har talet imod eder.
Ⱨazir yolliringlarni wǝ ⱪilmixinglarni tüzitinglar, Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning awazini anglanglar! Xundaⱪ bolƣanda, Pǝrwǝrdigar silǝrgǝ jakarliƣan külpǝttin yanidu.
14 Men se, jeg er i eders Haand; gør med mig, hvad der er godt og billigt i eders Øjne!
Lekin mǝn bolsam, mana, ⱪolliringlardimǝn; manga kɵzünglǝrgǝ nemǝ yahxi wǝ durus kɵrülsǝ xundaⱪ ⱪilinglar;
15 Dog skal I vide, at hvis I dræber mig, saa bringer I uskyldigt Blod over eder og denne By og dens Indbyggere; thi sandelig sendte HERREN mig for at tale alle disse Ord til eder.«
pǝⱪǝt xuni bilip ⱪoyunglarki, meni ɵltürüwǝtsǝnglǝr gunaⱨsiz ⱪanning jazasini ɵz bexinglarƣa, bu xǝⱨǝrgǝ wǝ uningda turuwatⱪanlarning bexiƣa qüxürisilǝr; qünki deginim ⱨǝⱪ, Pǝrwǝrdigar ⱨǝⱪiⱪǝtǝn bu sɵzlǝrning ⱨǝmmisini ⱪulaⱪliringlarƣa deyixkǝ meni ǝwǝtkǝn».
16 Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Præsterne og Profeterne: »Denne Mand har ikke gjort halsløs Gerning, men talt til os i HERREN vor Guds Navn.«
Əmirlǝr wǝ barliⱪ hǝlⱪ kaⱨinlarƣa wǝ pǝyƣǝmbǝrlǝrgǝ: «Bu adǝm ɵlümgǝ layiⱪ ǝmǝs; qünki u Pǝrwǝrdigar Hudayimizning namida bizgǝ sɵzlidi» — dedi.
17 Og nogle af Landets Ældste traadte frem og sagde til hele Folkets Forsamling:
Andin zemindiki bǝzi aⱪsaⱪallar ornidin turup hǝlⱪ kengixigǝ mundaⱪ dedi: —
18 »Mika fra Moresjet profeterede paa Kong Ezekias af Judas Tid og sagde til alt Judas Folk: Saa siger Hærskarers HERRE: Zion skal pløjes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathøj.
«Morǝxǝtlik Mikaⱨ Yǝⱨuda padixaⱨi Ⱨǝzǝkiyaning künliridǝ barliⱪ Yǝⱨuda hǝlⱪigǝ bexarǝt berip: — «Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Zion teƣi etizdǝk aƣdurulidu, Yerusalem dɵng-tɵpilǝr bolup ⱪalidu, «Ɵy jaylaxⱪan taƣ» bolsa, Ormanliⱪning otturisidiki yuⱪiri jaylarla bolidu, halas» — degǝnidi.
19 Mon Kong Ezekias af Juda og hele Juda dræbte ham? Frygtede de ikke HERREN og bad ham om Naade, saa HERREN angrede det onde, han havde truet dem med? Vi er ved at bringe stor Ulykke over vore Sjæle.«
Yǝⱨuda padixaⱨi Ⱨǝzǝkiya wǝ barliⱪ Yǝⱨuda hǝlⱪi Mikaⱨni ɵlümgǝ mǝⱨkum ⱪilƣanmu? Ⱨǝzǝkiya Pǝrwǝrdigardin ⱪorⱪup, Pǝrwǝrdigardin ɵtüngǝn ǝmǝsmu? Wǝ Pǝrwǝrdigar ularƣa ⱪilmaⱪqi bolup jakarliƣan külpǝttin yanƣan ǝmǝsmu? Biz [bu yoldin yanmisaⱪ] ɵz jenimiz üstigǝ zor bir külpǝtni qüxürgǝn bolmamdimiz?».
20 Der var ogsaa en anden Mand, som profeterede i HERRENS Navn, Urija, Sjemajas Søn, fra Kirjat-Jearim; og han profeterede mod denne By og dette Land med de samme Ord som Jeremias.
(Pǝrwǝrdigarning namida Yǝrǝmiyaning barliⱪ degǝnliridǝk bu xǝⱨǝrni wǝ bu zeminni ǝyiblǝp bexarǝt bǝrgǝn, Kiriat-Yearimliⱪ Xǝmayaning oƣli Uriya isimlik yǝnǝ bir adǝm bar idi.
21 Da Kong Jojakim og alle hans Krigsfolk og alle Fyrsterne hørte hans Ord, stod han ham efter Livet; og da Urija hørte det, blev han bange og flygtede og kom til Ægypten.
Padixaⱨ Yǝⱨoakim wǝ barliⱪ palwanliri, barliⱪ ǝmirliri uning sɵzlirini angliƣanda, padixaⱨ uni ɵltürüxkǝ intilgǝn; lekin Uriya buni angliƣanda ⱪorⱪup, Misirƣa ⱪaqti.
22 Men Kong Jojakim sendte Folk til Ægypten; han sendte Elnatan, Akbors Søn, og nogle andre til Ægypten,
Lekin Yǝⱨoakim qaparmǝnlǝrni, yǝni Akborning oƣli Əlnatan wǝ baxⱪilarni Misirƣa ǝwǝtkǝn;
23 og de bragte Urija hjem fra Ægypten og førte ham til Kong Jojakim, som lod ham hugge ned med Sværdet og hans Lig kaste hen, hvor Smaafolk havde deres Grave.
ular Uriyani Misirdin elip qiⱪip padixaⱨ Yǝⱨoakimning aldiƣa aparƣan; u uni ⱪiliqlap, jǝsitini puⱪralarning gɵrlükigǝ taxliwǝtkǝn.)
24 Men Ahikam, Sjafans Søn, holdt Haanden over Jeremias, saa han ikke blev overgivet i Folkets Haand og dræbt.
— Ⱨalbuki, xu qaƣda Xafanning oƣli Aⱨikam ularning Yǝrǝmiyani ɵlümgǝ mǝⱨkum ⱪilip hǝlⱪning ⱪoliƣa tapxurmasliⱪi üqün, uni ⱪollidi.