< Jeremias 25 >
1 Det Ord, som kom til Jeremias om alt Judas Folk i Josias's Søns, Kong Jojakim af Judas, fjerde Aar, det er Kong Nebukadrezar af Babels første Aar,
Yosiyaning oƣli, Yǝⱨuda padixaⱨi Yǝⱨoakimning tɵtinqi yilida (yǝni Babil padixaⱨi Neboⱪadnǝsarning birinqi yilida) Yǝⱨudaning barliⱪ hǝlⱪi toƣruluⱪ Yǝrǝmiyaƣa kǝlgǝn sɵz, —
2 og som Profeten Jeremias talte til alt Judas Folk og alle Jerusalems Borgere:
Bu sɵzni Yǝrǝmiya pǝyƣǝmbǝr Yǝⱨudaning barliⱪ hǝlⱪi wǝ Yerusalemda barliⱪ turuwatⱪanlarƣa eytip mundaⱪ dedi: —
3 Fra Amons Søns, Kong Josias af Judas, trettende Aar til den Dag i Dag, i fulde tre og tyve Aar er HERRENS Ord kommet til mig, og jeg talte til eder aarle og silde, men I hørte ikke;
Amonning oƣli, Yǝⱨuda padixaⱨi Yosiyaning on üqinqi yilidin baxlap bügünki küngiqǝ, bu yigirmǝ üq yil Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip turƣan wǝ mǝn tang sǝⱨǝrdǝ ornumdin turup uni silǝrgǝ sɵzlǝp kǝldim, lekin silǝr ⱨeq ⱪulaⱪ salmidinglar;
4 og HERREN sendte aarle og silde alle sine Tjenere Profeterne til eder, men I hørte ikke; I bøjede ikke eders Øre til at høre,
wǝ Pǝrwǝrdigar silǝrgǝ barliⱪ hizmǝtkarliri bolƣan pǝyƣǝmbǝrlǝrni ǝwǝtip kǝlgǝn; U tang sǝⱨǝrdǝ ornidin turup ularni ǝwǝtip kǝlgǝn; lekin silǝr ⱪulaⱪ salmay ⱨeq anglimidinglar.
5 naar han sagde: »Omvend eder, hver fra sin onde Vej og sine onde Gerninger, at I fra Evighed til Evighed maa bo i det Land, jeg gav eder og eders Fædre;
Ular: «Silǝr ⱨǝrbiringlar yaman yolunglardin wǝ ⱪilmixliringlarning rǝzillikidin towa ⱪilip yansanglar, Mǝn Pǝrwǝrdigar silǝrgǝ wǝ ata-bowiliringlarƣa ⱪǝdimdin tartip mǝnggügiqǝ tǝⱪdim ⱪilƣan zeminda turuwerisilǝr.
6 og hold eder ikke til andre Guder, saa I dyrker og tilbeder dem, og krænk mig ikke med eders Hænders Værker til eders Ulykke.«
Baxⱪa ilaⱨlarƣa ǝgixip ularning ⱪulluⱪida bolup qoⱪunmanglar; Meni ⱪolliringlar yasiƣanlar bilǝn ƣǝzǝplǝndürmǝnglar; Mǝn silǝrgǝ ⱨeq yamanliⱪ kǝltürmǝymǝn» — dǝp jakarliƣan.
7 Nej, I hørte mig ikke, lyder det fra HERREN, og saa krænkede I mig med eders Hænders Værker til eders Ulykke.
Lekin silǝr Manga ⱪulaⱪ salmidinglar, Meni ⱪolliringlar yasiƣanlar bilǝn ƣǝzǝplǝndürüp ɵzünglarƣa ziyan kǝltürdünglar, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
8 Derfor, saa siger Hærskarers HERRE: Fordi I ikke vilde høre mine Ord,
Xunga samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Silǝr Mening sɵzlirimgǝ ⱪulaⱪ salmiƣan bolƣaqⱪa,
9 vil jeg sende Bud efter alle Nordens Stammer, lyder det fra HERREN, og til Kong Nebukadrezar af Babel, min Tjener, og lade dem komme over dette Land og dets Indbyggere og over alle Folkene heromkring, og jeg vil ødelægge dem og gøre dem til Rædsel, Latter og Spot for evigt.
mana, Mǝn ximaldiki ⱨǝmmǝ jǝmǝtlǝrni wǝ Mening ⱪulumni, yǝni Babil padixaⱨi Neboⱪadnǝsarni qaⱪirtimǝn, ularni bu zeminƣa, uningda barliⱪ turuwatⱪanlarƣa ⱨǝmdǝ ǝtraptiki ⱨǝmmǝ ǝllǝrgǝ ⱪarxilixixⱪa elip kelimǝn; Mǝn [muxu zemindikilǝr wǝ ǝtraptiki ǝllǝrni] pütünlǝy wǝyran ⱪilip, ularni tolimu wǝⱨimilik ⱪilimǝn ⱨǝm ux-ux obyekti, daimliⱪ bir harabilik ⱪilimǝn;
10 Jeg fjerner fra dem Fryderaab og Glædesraab, Brudgoms Røst og Bruds Røst, Kværnens Lyd og Lampens Skin,
Mǝn ulardin tamaxining sadasini, xad-huramliⱪ sadasini, toyi boluwatⱪan yigit-ⱪizining awazini, tügmǝn texining sadasini wǝ qiraƣ nurini mǝⱨrum ⱪilimǝn;
11 og hele dette Land skal blive til Ørk og Øde, og disse Folkeslag skal trælle for Babels Konge i halvfjerdsindstyve Aar.
bu pütkül zemin wǝyranǝ wǝ dǝⱨxǝt salƣuqi obyekt bolidu, wǝ bu ǝllǝr Babil padixaⱨining yǝtmix yil ⱪulluⱪida bolidu.
12 Men naar der er gaaet halvfjerdsindstyve Aar, hjemsøger jeg Babels Konge og Folket der for deres Misgerning, lyder det fra HERREN, ogsaa Kaldæernes Land hjemsøger jeg og gør det til evige Ørkener,
Wǝ xundaⱪ boliduki, yǝtmix yil toxⱪanda, mǝn Babil padixaⱨining wǝ uning elining bexiƣa, xundaⱪla Kaldiylǝrning zemini üstigǝ ɵz ⱪǝbiⱨlikini qüxürüp, uni mǝnggügǝ harabilik ⱪilimǝn.
13 og jeg opfylder paa dette Land alle mine Ord, som jeg har talet imod det, alt, hvad der er skrevet i denne Bog, alt, hvad Jeremias har profeteret mod alle Folkene.
Xuning bilǝn Mǝn xu zemin üstigǝ Mǝn uni ǝyibligǝn barliⱪ sɵzlirimni, jümlidin bu kitabta yezilƣanlarni, yǝni Yǝrǝmiyaning barliⱪ ǝllǝrni ǝyibligǝn bexarǝtlirini qüxürimǝn.
14 Thi ogsaa dem skal mange Folk og vældige Konger gøre til Trælle, og jeg gengælder dem deres Gerning og deres Hænders Værk.
Qünki kɵp ǝllǝr ⱨǝm uluƣ padixaⱨlar [bu padixaⱨ ⱨǝm ⱪowmlirinimu] ⱪul ⱪilidu; Mǝn ularning ⱪilƣan ixliri wǝ ⱪolliri yasiƣanliri boyiqǝ ularni jazalaymǝn.
15 Thi saaledes sagde HERREN, Israels Gud, til mig: »Tag dette Bæger med min Vredes Vin af min Haand og giv alle de Folk, jeg sender dig til, at drikke deraf;
Qünki Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigar manga [alamǝt kɵrünüxtǝ] mundaⱪ dedi: — Mening ⱪolumdiki ƣǝzipimgǝ tolƣan ⱪǝdǝⱨni elip, Mǝn seni ǝwǝtkǝn barliⱪ ǝllǝrgǝ iqküzgin;
16 de skal drikke og rave og rase for Sværdet, jeg sender iblandt dem!«
ular iqidu, uyan-buyan irƣanglaydu wǝ Mǝn ular arisiƣa ǝwǝtkǝn ⱪiliq tüpǝylidin sarang bolidu.
17 Og jeg tog Bægeret af HERRENS Haand og gav alle de Folk, han sendte mig til, at drikke deraf:
Xunga mǝn bu ⱪǝdǝⱨni Pǝrwǝrdigarning ⱪolidin aldim wǝ Pǝrwǝrdigar meni ǝwǝtkǝn barliⱪ ǝllǝrgǝ iqküzdüm,
18 Jerusalem og Judas Byer og dets Konger og Fyrster, for at gøre dem til Ørk og Øde, til Spot og til et Forbandelsens Tegn, som det er paa denne Dag;
— yǝni Yerusalemƣa, Yǝⱨudaning xǝⱨǝrlirigǝ, uning padixaⱨliriƣa wǝ ǝmir-xaⱨzadilirigǝ, yǝni ularni bügünki kündikidǝk bir harabǝ, wǝⱨimǝ, ux-ux obyekti boluxⱪa ⱨǝm lǝnǝt sɵzliri boluxⱪa ⱪǝdǝⱨni iqküzdüm;
19 Farao, Ægypterkongen, med alle hans Tjenere og Fyrster og alt hans Folk,
Misir padixaⱨi Pirǝwngǝ, hizmǝtkarliriƣa, ǝmir-xaⱨzadiliriƣa ⱨǝm hǝlⱪigǝ iqküzdüm;
20 alt Blandingsfolket og alle Konger i Uz og Filisterland, Askalon, Gaza og Ekron og Asdods Rest;
barliⱪ xalƣut ǝllǝr, uz zeminidiki barliⱪ padixaⱨlar, Filistiylǝrning zeminidiki barliⱪ padixaⱨlar, Axkelondikilǝr, Gazadikilǝr, Əkrondikilǝrgǝ wǝ Axdodning ⱪalduⱪliriƣa iqküzdüm;
21 Edom, Moab og Ammoniterne;
Edomdikilǝr, Moabdikilǝr wǝ Ammoniylar,
22 alle Tyrus's og Zidons Konger og den fjerne strands Konger hinsides Havet;
Turning barliⱪ padixaⱨliri ⱨǝm Zidonning barliⱪ padixaⱨliri, dengiz boyidiki barliⱪ padixaⱨlar,
23 Dedan, Tema og Buz og alle dem med rundklippet Haar;
Dedandikilǝr, Temadikilǝr, Buzdikilǝr wǝ qekǝ qaqlirini qüxürüwǝtkǝn ǝllǝr,
24 alle Arabernes Konger og alle Blandingsfolkets Konger, som bor i Ørkenen;
Ərǝbiyǝdiki barliⱪ padixaⱨlar wǝ qɵl-bayawanda turuwatⱪan xalƣut ǝllǝrning barliⱪ padixaⱨliri,
25 alle Zimris Konger, alle Elams Konger og alle Mediens Konger;
Zimridiki barliⱪ padixaⱨlar, Elamdiki barliⱪ padixaⱨlar, Medialiⱪlarning barliⱪ padixaⱨliri,
26 alle Nordens Konger, nær og fjern, den ene efter den anden, alle Riger paa Jordens Overflade; og Kongen af Sjesjak skal drikke efter dem.
ximaldiki barliⱪ padixaⱨlarƣa, yiraⱪtiki bolsun, yeⱪindiki bolsun, bir-birlǝp iqküzdum; jaⱨandiki barliⱪ padixaⱨliⱪlarƣa iqküzdüm; ularning arⱪidin Xexaⱪning padixaⱨimu [ⱪǝdǝⱨni] iqidu.
27 Og du skal sige til dem: Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Drik, bliv drukne og spy, fald og rejs eder ikke mere for Sværdet, jeg sender iblandt eder!
Andin sǝn ularƣa: «Israilning Hudasi, samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Iqinglar, mǝst bolunglar, ⱪusunglar, Mǝn aranglarƣa ǝwǝtkǝn ⱪiliq tüpǝylidin yiⱪilip ⱪaytidin dǝs turmanglar» — degin.
28 Og hvis de vægrer sig ved at tage Bægeret af din Haand og drikke, skal du sige til dem: Saa siger Hærskarers HERRE: Drikke skal I!
Wǝ xundaⱪ boliduki, ular ⱪolungdin elip iqixni rǝt ⱪilsa, sǝn ularƣa: «Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Silǝr qoⱪum iqisilǝr!» — degin.
29 Thi se, med den By, mit Navn er nævnet over, begynder jeg at handle ilde, og saa skulde I gaa fri! Nej, I gaar ikke fri; thi jeg kalder Sværdet hid mod alle dem, som bor paa Jorden, lyder det fra Hærskarers HERRE.
Qünki mana, Mǝn Ɵz namim bilǝn atalƣan xǝⱨǝr üstigǝ apǝt qüxürgili turƣan yǝrdǝ, silǝr jazalanmay ⱪalamsilǝr? Silǝr jazalanmay ⱪalmaysilǝr; qünki Mǝn yǝr yüzidǝ barliⱪ turuwatⱪanlarning üstigǝ ⱪiliqni qüxüxkǝ qaⱪirimǝn, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar.
30 Og du skal profetere alle disse Ord for dem og sige: HERREN brøler fra det høje, løfter sin Røst fra sin hellige Bolig; han brøler over sin Græsgang, istemmer Vinperserraabet over alle, som bor paa Jorden.
Əmdi sǝn [Yǝrǝmiya], ularƣa muxu bexarǝtning sɵzlirining ⱨǝmmisini jakarliƣin: — Pǝrwǝrdigar yuⱪiridin xirdǝk ⱨɵrkirǝydu, Ɵz muⱪǝddǝs turalƣusidin U awazini ⱪoyuwetidu; U Ɵzi turuwatⱪan jayi üstigǝ ⱨɵrkirǝydu; U üzüm qǝyligüqilǝr towliƣandǝk yǝr yüzidǝ barliⱪ turuwatⱪanlarni ǝyiblǝp towlaydu.
31 Drønet naar til Jordens Ende, thi HERREN gaar i Rette med Folkene; over alt Kød holder han Dom, de gudløse giver han til Sværdet, lyder det fra HERREN.
Sadasi yǝr yüzining qǝtlirigiqǝ yetidu; Qünki Pǝrwǝrdigarning barliⱪ ǝllǝr bilǝn dǝwasi bar; U ǝt igilirining ⱨǝmmisi üstigǝ ⱨɵküm qiⱪiridu; Rǝzillǝrni bolsa, ularni ⱪiliqⱪa tapxuridu; — Pǝrwǝrdigar xundaⱪ dǝydu.
32 Thi saa siger Hærskarers HERRE: Se, Ulykken gaar fra det ene Folk til det andet, et vældigt Vejr bryder løs fra Jordens Rand.
Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, balayi’apǝt ǝldin ǝlgǝ ⱨǝmmisi üstigǝ qiⱪip tarⱪilidu; Yǝr yüzining qǝt-qǝtliridin dǝⱨxǝtlik buran-qapⱪun qiⱪidu.
33 HERRENS slagne skal paa den Dag ligge fra Jordens ene Ende til den anden; der skal ikke holdes Klage over dem, og de skal ikke sankes og jordes; de skal blive til Gødning paa Marken.
Pǝrwǝrdigar ɵltürgǝnlǝr yǝrning bir qetidin yǝnǝ bir qetigiqǝ yatidu; ularƣa matǝm tutulmaydu, ular bir yǝrgǝ yiƣilmaydu, ⱨeq kɵmülmǝydu; ular yǝr yüzidǝ tezǝktǝk yatidu.
34 Jamrer, I Hyrder, og skrig, I Hjordens ypperste, vælt jer i Støvet! Thi Tiden, I skal slagtes, er kommet, som en kostelig Skaal skal I splintres.
I baⱪⱪuqilar, zarlanglar, nalǝ kɵtürünglar! Topa-qang iqidǝ eƣininglar, i pada yetǝkqiliri! Qünki ⱪirƣin ⱪilinix künliringlar yetip kǝldi, Mǝn silǝrni tarⱪitiwetimǝn; Silǝr ɵrülgǝn esil qinidǝk parqǝ-parqǝ qeⱪilisilǝr.
35 Hyrderne finder ej Tilflugt, ej Hjordens ypperste Redning.
Pada baⱪⱪuqilirining baxpanaⱨi, Pada yetǝkqilirining ⱪaqar yoli yoⱪap ketidu.
36 Hør, hvor Hyrderne skriger, hvor Hjordens ypperste jamrer! Thi HERREN hærger deres Græsgange,
Baⱪⱪuqilarning azabliⱪ pǝryadi, Pada yetǝkqilirining zarlaxliri anglinidu; Qünki Pǝrwǝrdigar ularning yaylaⱪlirini wǝyran ⱪilay dǝwatidu;
37 og Fredens Vange lægges øde for HERRENS glødende Vrede;
Pǝrwǝrdigarning dǝⱨxǝtlik ƣǝzipi tüpǝylidin, Tinqliⱪ ⱪotanliri harabǝ bolidu.
38 Løven gaar bort fra sin Tykning, thi deres Land er lagt øde for det hærgende Sværd, for HERRENS glødende Vrede.
Pǝrwǝrdigar Ɵz uwisini taxlap qiⱪⱪan xirdǝktur; Əzgüqining wǝⱨxiyliki tüpǝylidin, Wǝ [Pǝrwǝrdigarning] dǝⱨxǝtlik ƣǝzipi tüpǝylidin, Ularning zemini wǝyranǝ bolmay ⱪalmaydu.