Jeremias 24
1 HERREN lod mig skue et Syn, og se, der var to Kurve Figener, som stod foran HERRENS Tempel; det var, efter at Kong Nebukadrezar af Babel havde bortført Jojakims Søn, Kong Jekonja af Juda, og Judas Fyrster, Kunsthaandværkerne og Smedene fra Jerusalem til Babel.
Babil padixaⱨi Neboⱪadnǝsar Yerusalemdin Yǝⱨoakimning oƣli, Yǝⱨuda padixaⱨi Yǝkoniyaⱨ, Yǝⱨuda ǝmir-xaⱨzadiliri, ⱨünǝrwǝnlǝr wǝ tɵmürqilǝrni ǝsirgǝ elip Babilƣa sürgün ⱪilƣandin keyin, Pǝrwǝrdigar manga Ɵz ibadǝthanisi aldidiki ikki sewǝt ǝnjürni «mana kɵr» dǝp kɵrsǝtkǝn.
2 Den ene Kurv indeholdt saare gode Figener, saa gode som tidligmodne, den anden saare slette Figener, saa slette, at de ikke kunde spises.
Bir sewǝttǝ dǝslǝpki pixⱪan ǝnjürdǝk intayin yahxi ǝnjürlǝr bar idi; ikkinqi sewǝttǝ yegili bolmaydiƣan, intayin naqar ǝnjürlǝr bar idi.
3 Og HERREN sagde til mig: »Hvad ser du, Jeremias?« Jeg svarede: »Figener! De gode er saare gode og de slette saare slette, saa slette, at de ikke kan spises.«
Andin Pǝrwǝrdigar manga: «Nemǝ kɵrdüng, Yǝrǝmiya?» — dǝp soridi. Mǝn: «Ənjürlǝrni kɵrdüm; yahxiliri bolsa intayin yahxikǝn; naqarliri yegili bolmaydiƣan, intayin naqar ikǝn» — dedim.
4 Da kom HERRENS Ord til mig saaledes:
Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
5 Saa siger HERREN, Israels Gud: Som man ser paa disse gode Figener, vil jeg se paa de bortførte Judæere, som jeg drev bort fra dette Sted til Kaldæernes Land.
Israilning Hudasi bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mǝn Yǝⱨudadin sürgün bolƣanlarni, yǝni Mening bu yǝrdin kaldiylǝrning zeminiƣa ǝwǝtkǝnlirimni bu yahxi ǝnjürlǝrdǝk yahxi dǝp ⱪaraymǝn;
6 Jeg vil fæste mine Øjne paa dem med Velbehag og føre dem hjem til dette Land. Jeg vil opbygge og ikke nedbryde dem, plante og ikke oprykke dem.
Mǝn ularƣa yahxi bolsun dǝp kɵzümni ularƣa tikimǝn wǝ ularni bu zeminƣa ⱪayturimǝn; Mǝn ularni ƣulitip taxlimaymǝn, bǝlki ularni ⱪurimǝn; ularni yulup taxlimaymǝn, bǝlki tikip ɵstürimǝn.
7 Jeg giver dem Hjerte til at kende mig, at jeg er HERREN; de skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud, naar de omvender sig til mig af hele deres Hjerte.
Mǝn ularƣa Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni bilidiƣan, Meni tonuydiƣan bir ⱪǝlbni tǝⱪdim ⱪilimǝn; xuning bilǝn ular Mening hǝlⱪim bolidu, Mǝn ularning Hudasi bolimǝn; qünki ular pütün ⱪǝlbi bilǝn yenimƣa ⱪaytidu.
8 Men som man gør med de slette Figener, for slette til at spises, vil jeg, saa siger HERREN, gøre med Kong Zedekias af Juda og hans Fyrster og Resten af Jerusalem, dem, der er levnet i dette Land, og dem, der bor i Ægypten;
Lekin naqar ǝnjürlǝr, yǝni yegili bolmaydiƣan, intayin naqar ǝnjürlǝr ⱪandaⱪ bolƣan bolsa, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — Bǝrⱨǝⱪ, Mǝn Yǝⱨuda padixaⱨi Zǝdǝkiyani, ǝmir-xaⱨzadilirini wǝ Yerusalemdikilǝrning ⱪalƣan ⱪismini, bu zeminda ⱪalƣanlarni wǝ Misirda turuwatⱪanlarni xuningƣa ohxax ⱪilimǝn;
9 jeg gør dem til Rædsel for alle Jordens Riger, til Spot og Mundheld, til Haan og til et Forbandelsens Tegn paa alle de Steder, hvorhen jeg bortstøder dem;
Mǝn ularni yǝr yüzidiki barliⱪ padixaⱨliⱪlarƣa wǝⱨimǝ salƣuqi bir obyekt boluxⱪa, külpǝtkǝ qüxüxkǝ tapxurimǝn; mǝn ularni ⱨǝydiwǝtkǝn barliⱪ jaylarda ularni rǝswaqiliⱪning obyekti, sɵz-qɵqǝk, tapa-tǝnining obyekti wǝ lǝnǝt sɵzliri boluxⱪa tapxurimǝn.
10 jeg sender Sværd, Hunger og Pest imod dem, indtil de er udryddet af det Land, jeg gav dem og deres Fædre.
Mǝn ularƣa ⱨǝm ata-bowiliriƣa tǝⱪdim ⱪilƣan zemindin yoⱪitilƣuqǝ ular arisiƣa ⱪiliq, ⱪǝⱨǝtqilik wǝ wabani ǝwǝtimǝn.
