Jeremias 23

1 Ve Hyrderne, der ødelægger og adsplitter de Faar, jeg græsser, lyder det fra HERREN.

Ohe ada nahiuve, kamite chunga vaihomte; Amahon kakelngoite athecheh un chule asumangun, agelkhoh pouve.

2 Derfor, saa siger HERREN, Israels Gud, til de Hyrder, som vogter mit Folk: Da I har adsplittet og spredt mine Faar og ikke taget eder af dem, vil jeg nu tage mig af eder for eders onde Gerningers Skyld, lyder det fra HERREN.

Pakai Israel Pathen chun hitin aseiye, ‘Nanghon kamite nachingtup pouve, nathe cheh’un chule nadelmang gamtauve. Nathilse bol jeh uva, keiman nachung uva talen kamatsah diu nahiuve, tin Pakaiyin aseiye.

3 Men dem, der er tilovers af mine Faar, vil jeg sanke sammen fra alle de Lande, til hvilke jeg har bortstødt dem, og føre dem tilbage til deres Græsgange, og de skal blive frugtbare og mangfoldige.

Amavang, kamite ahingdoh amoh chengse chu, kathe chehna gamsung hoa kon’a kamite kachop khomding, amaho chu agamsung uva keiman kahin lepuikit diu ahi. Chule amaho phatthei chang uva, pung jal dingu ahiuve.

4 Da vil jeg sætte Hyrder over dem, og de skal vogte dem; og de skal ikke mere frygte eller ræddes og ingen skal savnes, lyder det fra HERREN.

Chutengle, amaho kelngoi chinbanga chingtup ding mikhat kalhenpih ding ahi. Hita chu kamiten kichat tijat atokit loudiu ahi, kei Pakaiyin kasei ahitai.

5 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opvækker David en retfærdig Spire, og han skal herske som Konge og handle viselig og øve Ret og Retfærd i Landet.

Pakaiyin aseiye, ‘David guiya kon’a chilhah theng khat katun doh nading nikho chu ahung lhung e. Ama chun chingthei tah’a lengvai ahin pohding, chule gamsung pumpia dihtah’a thil abol ding ahi.

6 I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo trygt. Og det Navn, man skal give ham er: HERREN vor Retfærdighed.

Ama chu, ‘Pakai eiho themchanna pa kiti ding ahi. Hiche nikho chule, Judahte huhdoh’a umding, chule Israelte lungmonga khosa ding ahiuve.

7 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke mere hedder: »Saa sandt HERREN lever, der førte Israeliterne op fra Ægypten!«

‘Phat ahunglhunge, mihon akihahsel teng ule, ‘Pakai hingjing, Israelte Egypt a kon’a hinpui dohpa ‘tia asei tahlou diu ahi,’ tin Pakaiyin aseiye.

8 men: »Saa sandt HERREN lever, der førte og bragte Israels Hus's Afkom op fra Nordens Land og fra alle de Lande, til hvilke han havde bortstødt dem!« Og de skal bo i deres Land.

Miho chun, ‘Pakai hingjing, Israelte athechehna gamho’a kon’a, chule sahlam gam’a kon’a. hinlepuikit pa,’tia kamin aseijoh diu ahi. Hitia chu amaho gamsunga cheng diu ahi,’ ati.

9 Om Profeterne. Mit Hjerte er knust i Brystet, hvert Ledemod er slapt, jeg er som en drukken, en Mand, overvældet af Vin, for HERRENS Skyld, for hans hellige Ords Skyld.

Thujou jeng sei themgao lhemho jallin, kalung ana behseh in, kagu kachang geiyin akithinge. Pakaiyin amaho douna asei athutheng ho kajan, hichun keima jukham bangin kalon le le jenge.

10 Thi Landet er fuldt af Horkarle, og under Forbandelse sørger Landet, Ørkenens Græsgange visner. Man haster til det, som er ondt, og er stærk i Uret.

Ijeh inem itile, gamsung hi huh le jon adim in, Pakai gaosap achutai. Gam leiset alunghem tan, gamlah’a hamhing jouse agoplha gamtai. Ajeh chu amahon athaneinau chu thilse bol nopnan aneitauve.

11 Thi baade Profet og Præst er vanhellig, selv i mit Hus har jeg mødt deres Ondskab, lyder det fra HERREN.

Thempu ho leh themgao hon Pathen hephata louvin, gitlouna adimset tauve. Aphatlounau hi, keima insung jeng’a jong kamudoh tai, tin Pakaiyin aseiye.

12 Derfor bliver deres Vej dem som slibrige Stier, i Mørke stødes de ud og snubler deri. Thi Ulykke sender jeg over dem, Hjemsøgelsens Aar, saa lyder det fra HERREN.

Hijeh chun, amaho lamlhahna alampiu chunalding, chule kho hungthim ding ahi. Ijeh inem itile, keiman achunguva hahsatna kalhun sah’a, talen kamatsah ding phat chu ahung lhunge, tin Pakaiyin aseiye.

13 Hos Samarias Profeter saa jeg slemme Ting; ved Ba'al profetered de og vildledte Israel, mit Folk.

Keiman Samaria themgao ho lah’a chonset khohtah kamui. Amahon, Ba-al min in gaothu aseiyun, kamite apuimang gam tauve.

14 Hos Jerusalems Profeter saa jeg grufulde Ting: de horer og vandrer i Løgn, de styrker de ondes Hænder, saa de ikke vender om enhver fra sin Ondskab. Som Sodoma er de mig alle, dets Folk som Gomorra.

Thilse bolna lam’a alamkaiyun ahiuve. Ven, amitakip gitlouna dalha-a, chule setna nungsun aumpouve. Amaho hi, Sodom leh Gommorah setna tobang ahitauve.

15 Derfor, saa siger Hærskarers HERRE om Profeterne: Se, jeg giver dem Malurt at spise og Giftvand at drikke; thi fra Jerusalems Profeter udgaar Vanhelligelse over hele Landet.

Hichun, thaneipen Pakaiyin hitin aseiye. “Keiman amahohi namtul jungkha-a kavah ding chule thina gutwi kadonsah ding ahiuve. Ajeh chu amaho’a kon in gamsung’a Pathen nahsah louna adimsohtai,’’ ati.

16 Saa siger Hærskarers HERRE: Hør ikke Profeternes Ord, naar de profeterer for eder; de daarer eder kun. Deres eget Hjertes Syn fremfører de, ikke Ord fra HERRENS Mund.

Thaneipen Pakaiyin hitin aseiye, “Themgao ho gaothu sei chu ngai hih un, amahon pannabeiya nakinep sah’u ahibouve. Amaho lunggel gel aseiyun, Pakaiya kon’a aseidoh’u aumpoi.

17 De siger til dem, der ringeagter HERRENS Ord: »Det skal gaa eder vel!« og til enhver, som vandrer i sit Hjertes Stivsind: »Der skal ikke ske eder noget ondt!«

Amahon Pakai thusei nahsah louva koiho kom’a chun, “Olmo hih un, nangho ima tipouvin nate” atiuvin ahi. Amahon louchal tah in abolnom nom abol uvin, miho jah’a chun, “Na chunguva thilse lhungponte’’ atiuvin ahi.

18 Thi hvem stod i HERRENS fortrolige Raad, saa han saa og hørte hans Ord, hvem lyttede til hans Ord og hørte det?

Hiche themgao hohi, Pakaiyin aumpi jing’a, chule Pakai thusei ajah mongu hinam? Amaho lah’a koipen khu, Pakai thusei ngaikhoh um’uvem?

19 Se, HERRENS Stormvejr, Vreden, er brudt frem, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler over de gudløses Hoved.

Ven, Pakai lunghanna chu khopi hui le go kitho’a, chule chimpei kipeiya, michonsete luchang asemmang tobang hiding ahi.

20 HERRENS Vrede lægger sig ikke, før han har udført og fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skal I forstaa det.

Pakaiyin alungsatna chu, agel banga aboldoh kahsea, alunghan dailha deh louhel ding ahi. Hichu ni nunung tengle nanghon kicheh tah’a nahetdiu ahi.

21 Jeg har ej sendt Profeterne, alligevel løber de, jeg talede ikke til dem, og dog profeterer de.

Hiche themgao hohi, keiman la kasolpon, ahivangin, amaho alhei lhei jeng uve. Chule akom’uva thujong kaseipon, hijongle amahon gaothu asei sei jeng uvin ahi.

22 Hvis de staar i mit fortrolige Raad og hører mine Ord, saa lad dem vende mit Folk fra deres onde Vej og deres Gerningers Ondskab.

Amaho chu, ka-angsunga umjing hileu, kathusei angaiyuva hichu miho kom’a aphonjal diu ahi. Chutile amahon kamite chu, achekhelnau lampi’a konle athilse bolnauva kon’a ahin lepuikit diu ahi.

23 Er jeg kun en Gud i det nære, saa lyder det fra HERREN, og ikke en Gud i det fjerne?

Keima nailam cha-a umjing Pathen kahi lou ham? Keima munjousea umjing Pathen kahi, ti Pakaiyin aseiye.

24 Kan nogen krybe i Skjul, saa jeg ikke ser ham? lyder det fra HERREN. Er det ikke mig, der fylder Himmel og Jord? lyder det fra HERREN.

Koiham keiya kon’a kisel mang thei dinga? Keima van leh leiset munjousea umjing kahi,’’ tin Pakaiyin aseiye.

25 Jeg har hørt, hvad Profeterne, der profeterer Løgn i mit Navn, siger: »Jeg har drømt, jeg har drømt!«

Hiche themgao hon, asemthu-u gaothu aseijingu hi, keiman kahetai. Amahon miho jah’a, “Pakaiyin kamangin thu eiseipeh e, ngaiyuvin,’’ atiuvin, kamin in jouthu aseileuvin ahi.

26 Hvor længe skal det vare? Har Profeterne, som profeterer Løgn og deres Hjertes Svig, mon i Sinde

Itih chan chu, amahon asemthu-u gaothu mangcha-a kamite ajoulhep uva, apuimang diu ham?

27 og higer de efter at faa mit Folk til at glemme mit Navn ved de Drømme, de meddeler hverandre, ligesom deres Fædre glemte mit Navn over Ba'al?

Apu apateuvin keima eidalhah uva Baal ahou bangun, amahon semthu mang aseikhumun, kamite eisuhmil sah ding agel uve.

28 Den Profet, som har en Drøm, meddele sin Drøm, men den, hos hvem mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed! Hvad har Straa med Kærne at gøre? lyder det fra HERREN.

Themgao lhem hon amang semthu-u chu sei sei uhen. Ahinlah, keima kamcheng ja-a keima themgao hon, kitah tah in kathu chu seiphong’uhen. Vetan, changpol leh chang ga akibahna aumpoi, ati.

29 Er ikke mit Ord som Ild, lyder det fra HERREN, og som en Hammer, der knuser Fjelde?

Kathu chu meikong hattah tobang hilou ham? Chule songpi ahal hel a vogoi thei sehpi tobang hilou ham? tin Pakaiyin aseiye.

30 Se, derfor kommer jeg over Profeterne, lyder det fra HERREN, de, som stjæler mine Ord fra hverandre.

Hijeh chun Pakaiyin aseiye, “Keiman hichu jou le nal’a gaothu seiho, chule Pakaiya kon’a thuguh mu a kiseiho, kadou ahi,’’ ati.

31 Se, jeg kommer over Profeterne, lyder det fra HERREN, de, som taler af sig selv og dog siger: »Saa lyder det fra HERREN.«

Jouthu seiya lei kilehpel ho, Pakaiya kon thu kaseiyu ahi tia, keima min pom’a thusei ho, keiman kadou ahi.

32 Se, jeg kommer over Profeterne, som profeterer og udspreder Løgnedrømme, lyder det fra HERREN, og vildleder mit Folk med deres Løgne og Pralen, og jeg har ikke sendt dem eller givet dem nogen Befaling; de bringer ikke dette Folk nogen Hjælp, lyder det fra HERREN.

Hiche themgao lhem hohi, keiman hatah in kadouve. Amahon mang asemthu uvin, gaothu aseiyun, kamite hi chonsetna a apuilut sohtauvin ahi. Ahivangin, keiman amaho hi kasolpoi. Chule amaho heng a thujong kasei khapoi, tin Pakaiyin aseiye.

33 Naar dette Folk eller en Profet eller Præst spørger dig: »Hvad er HERRENS Byrde?« skal du svare: »Byrden er I, men jeg kaster eder af, « lyder det fra HERREN.

Hiche mite khattou hon, themgao khattou ham, chule thempu khattou ham chun, nahin doh’uva, “Pakaiyin apohgih thu ipi asei am?’’ atiule, nangin amaho jah’a, “Pakai pohgih chu nangho nahiuve. Hijeh a chu Pakaiyin nang hohi napaidoh diu ahitai, tin Pakaiyin aseiye,’’ tia naseipeh ding ahi.

34 Og Profeten, Præsten og Folket, som siger »HERRENS Byrde«, den Mand og hans Hus vil jeg hjemsøge.

Chule themgao khat ham, thempu khat ham, chule mite lah a khatpen ham in, “Pakaiyin kahenga thu aseiye, ti mi aumleh, ama leh a insung mite abon’a keiman talen kamatsah ding ahi,’’ ati.

35 Saaledes skal I sige til hverandre, Mand til Mand: »Hvad svarede HERREN?« og: »Hvad talede HERREN?«

Hisanga chu, nangho khat le khat nakidoh touva, Pakaiyin ipi aseiyam? Chule Pakaiyin iti adonbut uvem? nati joh dingu ahi.

36 Men om HERRENS Byrde maa I ikke mere tale, thi Byrden for enhver skal være hans eget Ord. Og I laver om paa den levende Guds, Hærskarers HERRES, vor Guds, Ord.

Amavang, nanghon ‘Pakaiya kon Pakai pohgih’ ti thucheng hi naman louhel diu ahi. Ajeh chu mihon, amaho dei dei bol nopnan amangun, Pathen thu chu aleheisoh gamtauvin ahi.

37 Saaledes skal du sige til Profeten: »Hvad svarede HERREN?« og: »Hvad talede HERREN?«

Nangman themgao ho chu hiti hin dongin, “Pakaiyin iti nadonbut uvem? Chule Pakaiyin ipi aseiyam?’’ natiding ahi.

38 Og dersom I siger: »HERRENS Byrde« — derfor, saa siger HERREN: Fordi I siger dette Ord: »HERRENS Byrde«, skønt jeg sendte eder det Bud: »I maa ikke sige HERRENS Byrde!«

Ijemtia amahon “Kaseiyu hi Pakaiya kon ahi” atiuleh; Nangin seipeh jengin, “Pakaiyin aseiye, keiman neiminphah lou diuva kagih vangun, nanghon,” hiche hi Pakaiya kon ahi, nati tei teiyun;

39 se, derfor vil jeg løfte eder op og kaste eder og den By, jeg gav eder og eders Fædre, bort fra mit Aasyn

Hijeh’a chu, keiman nangho kageldoh kit louhel diu, napu napateu kapehsa hiche khopi jong kasuh mang ding, chule nangho jong kachop kom’a kadelmang diu nahiuve, ati.

40 og paalægge eder evig Skændsel og Spot, som aldrig glemmes.

Chule keiman nachung uva, tonsot kumkhoa jum le ja kathoh sah a, aitih’a vetda nachannau beilou ding ahi, tin Pakaiyin aseiye, ati.